- Nord Stream viste, uanset hvem der står bag, at nogen har viljen til at udføre destruktive angreb mod energiinfrastruktur. Med det in mente er det vigtigt at tage seriøst.
- Det er ikke ensbetydende med, at så snart man ser en drone, har den påmonteret noget sprængstof og er på vej ind i en olieboreplatform, men det er en trussel, vi skal tage seriøst. Ikke mindst på grund af Danmarks involvering i krigen i Ukraine, siger han.
Tobias Liebetrau understreger over for Børsen, at indberetningerne kan komme fra både borgere, virksomheder og myndigheder. Samtidig kan dronerne, der er blevet observeret, tilhøre både private, virksomheder eller danske myndigheder.
Nord Stream-rørledningerne blev ramt af eksplosioner sidste år. De udløste en gaslækage fra rørene, som kunne ses på havoverfladen.
Umiddelbart efter lækagerne oplyste statsminister Mette Frederiksen (S), at de danske myndigheder var af den opfattelse, at der var tale om en bevidst handling.