Stort millionbeløb er gået tabt i bizar sag

Stort millionbeløb er gået tabt i bizar sag
Natur Bornholm ved Aakirkeby blev en dyrere fornøjelse for regionskommunen, end det var ventet. Arkivfoto: Berit Hvassum
TOPNYHED | ABONNENT | 21. JAN 2023 • 05:30
TOPNYHED | ABONNENT
21. JAN 2023 • 05:30

I en bizar sag, som trækker tråde tilbage til 1995, mistede Bornholms Regionskommune op mod 43,1 millioner kroner, fordi den valgte at gøre, som Beskæftigelsesministeriet bad den gøre –og hvor ministeriet brugte 6,9 millioner kroner som lokkedue.

 

43,1 millioner kroner, som Bornholms Regionskommune i årevis har haft i klemme i den lettere bizarre sag om tilbagebetaling af et lån fra Arbejdsmarkedets Feriefond, er endegyldigt afskrevet.

Rent faktisk er det længe siden, der blev sat punktum i sagen, som Tidende skrev adskillige artikler om for et par år siden, men for nylig henvendte en læser sig til avisen og spurgte, om sagen egentlig var blevet endegyldigt afsluttet, og ja, det er den, oplyser Stine Hansen, som er økonomichef i regionskommunen.

Hun har gravet i sagsmapperne og præsenterer nu det brev, som altså satte et punktum. Hun skriver i en mail til Bornholms Tidende:

"Da BRK modtog dette brev blev det konkluderet, at der ikke var mere at gøre, og der blev dermed sat et punktum for sagen".

Brevet, hvis fulde ordlyd man kan læse i en boks til denne artikel, er dateret den 23. marts 2021, og konklusionen i det er, at sagen er lukket. Det er afsendt af daværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), og det er tilstilet den daværende bornholmske borgmester, Thomas Thors, Henrik Frandsen og Thomas Breddam, dengang borgmestre i henholdsvis Tønder og Roskilde, samt bestyrelsesformand i Randers Regnskov Louise Høeg.

Disse personer udgør nemlig tilsammen de fire uheldige musketerer, som på deres institutions og kommuners vegne måtte konstatere, at de satte en forfærdelig bunke millioner kroner over styr (se boks), fordi de som de flinke elever i klassen valgte at gøre, hvad de af myndighederne blev bedt om.

Resten af klassen – som man alt efter temperament kan forestille sad og gnaskede tyggegummi og smed papirskugler efter læreren, mens de nægtede at parere ordre – slap for at betale langt hovedparten af deres gæld til Arbejdsmarkedets Feriefond.

Faktisk fik de nedslag, der strakte sig fra minimum 80 procent og helt op til en fuldstændig sløjfning af gælden.

Rabatten

Hvordan kunne det gå så galt? Svaret må nærmest blive det lettere tågede, at nogle gange er verden og tilværelsen bare uretfærdig. Bag det svar gemmer der sig naturligvis menneskelige handlinger, men det er altså ikke lykkedes de forurettede – og deriblandt Bornholms Regionskommune – at få de ansvarlige personer til at rydde op i miseren.

Men lad os lige tage et dyk ned i hændelsesforløbet:

Sagen strækker sig helt tilbage til 1995, da Natur Bornholm fik tilsagn om, at Arbejdsmarkedets Feriefond ville yde et 25-årigt rente- og afdragsfrit lån på 50 millioner kroner til at centret kunne blive etableret. Også en række andre institutioner og museer landet over modtog lån, som blev udbetalt under en klar forudsætning om, at de ikke skulle betales tilbage med mindre de bygninger, de var knyttet til, overgik til anden anvendelse.

Det udgangspunkt ændrede sig imidlertid radikalt, da meldingen fra fonden i 2014 pludselig lød, at pengene alligevel skulle tilbagebetales. Et flertal blandt de politiske partier i Folketinget bestående af S, SF, RV, K og V besluttede således at overføre 280 millioner kroner af fondens formue til staten samtidig med, at det blev præciseret, at fondens primære formål er at støtte vanskeligt stillede familier med ferieophold. Derfor blev institutionerne og kommunerne bedt om at afvikle alle lånene, altså betale pengene tilbage.

På et tidspunkt steg presset på lånmodtagerne, da de fik at vide, at hvis de reagerede hurtigt, ville de få en rabat.

For regionskommunens vedkommende endte rabatten på 6,9 millioner kroner, hvis pengene blev betalt tilbage inden 2018, hvilket skete, da feriefonden den 13. december 2017 modtog 43,1 millioner kroner.

Den 18. januar 2018 forklarede borgmester Winni Grosbøll i Tidende om de tilbagebetalte millioner:

– Det vi gør, efter at have haft en dialog, er, at vi indbetaler pengene med den forudsætning, at skulle der komme en politisk løsning senere hen – for man har jo lovet, at der ville være et arbejde med henblik sådan en – så forudsætter vi også, at de indbetalte penge kommer retur. Det vil ikke være i orden, hvis vi bare sidder de syv og en halv million overhørig (som altså viste sig "kun" at være 6,9 millioner kroner, red.). Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at man påtænkte at lave en aftale, hvor de, som har gjort, hvad de er blevet bedt om, straffes.

Det hører dog med til historien, at det først er på bagkant, nemlig den 28. december 2017, at Bornholms Regionskommune skriver til Beskæftigelsesministeriet, at de 43,1 millioner kroner fra indbetalingen den 13. december er foretaget med det forbehold, at kommunen regner med at blive inkluderet i tilfælde af en eventuel eftergivelse af feriefondens lån.

Vagt i gevær

Mandag den 20. januar 2020 oplyste beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) imidlertid, at forligskredsen var blevet enige om, at de låntagere, som ikke havde fulgt feriefondens opfordring om at tilbagebetale lånene, nu fik minimum en rabat på 80 procent af de lånte midler.

Siden forsøgte de fire aktører, som altså havde nået at gøre, som der blev bedt om og tilbagebetalt deres lån – Roskilde Kommune, Tønder Kommune, Randers Regnskov og Bornholms Regionskommune – flere gange at råbe vagt i gevær for også at få eftergivet deres lån eller minimum 80 procent.

Det lykkedes dog aldrig, men undervejs i processen var der overvejelser i gang om, hvorvidt de fire skulle tage retslige skridt for at blive behandlet på lige fod med de øvrige 46 låntagere, som altså i stor stil fik eftergivet gælden.

Den 31. oktober 2020 sagde Frederik Waage, professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, til sagen om feriefondmillionerne i Bornholms Tidende:

– Det kan sikkert godt betale sig for dem at prøve at anlægge en sag. Om de vil vinde den, kan jeg ikke sige så meget om, for jeg kender ikke sagen i detaljer, men alene det forhold, at man har en principiel sag, hvor der er en vis procesrisiko, kan måske godt få modparten til forhandlingsbordet.

Det klogeste

Bornholms Tidende spurgte på et tidspunkt de fire forurettede parter, om de kunne overveje at tage sagen videre til retten, og daværende borgmester Winni Grosbøll svarede den 27. oktober 2020 i avisen, at Bornholm stadig håbede på, at den kan løses i al mindelighed, men at den i yderste konsekvens kunne ende i retssystemet.

Dén var både Tønder Kommune og Randers Regnskov med på, mens borgmester Thomas Breddam, Roskilde Kommune, umiddelbart syntes, at det lød lige vel dramatisk at gå den vej, men dog var rede til at lytte til argumenter for at gøre det.

Den 23. januar 2021 sagde Thomas Thors, som var returneret til borgmesterstolen i regionskommunen:

– Jeg synes, det klogeste for mig i første omgang vil være at finde ud af, om der er nogle alternative veje, vi kan gå. Og så må vi eventuelt på et tidspunkt tage stilling til det ultimative skridt.

Siden døde historien ud, men Bornholms Tidende har den 5. januar i år – under indtryk af den læserhenvendelse, som er nævnt i indledningen til denne artikel – skrevet til borgmestrene i Tønder og Roskilde samt til direktøren for Randers Regnskov og spurgt, om de helt har afskrevet muligheden for at få nogle penge retur.

Regnskoven har ikke svaret på henvendelsen, men den nuværende borgmester i Tønder, Jørgen Popp Petersen, skriver i en mail:

"Det er ikke noget vi har drøftet eller taget stilling til i Tønder".

Fra Roskilde svarer presse- og kommunikationschef Rikke Houkjær:

"Jeg har vendt din henvendelse med Tomas Breddam, og han har ikke nogle kommentarer".

Til Bornholms Tidende har borgmester Jacob Trøst (K) for nylig forklaret, at da han satte sig i borgmesterstolen i januar sidste år, fortalte daværende kommunaldirektør Johannes Nilsson om sagen, og at det var hans indtryk ud fra redegørelsen, at der ikke var mere at gøre.

 

710 mio. kr. blev eftergivet

Den 23. januar 2021 bragte Bornholms Tidende denne boks, som i kort form ridser historien om feriefondmillionerne op:

Roskilde Kommune, Tønder Kommune, Randers Regnskov og Bornholms Regionskommune indløste på opfordring fra Arbejdsmarkedets Feriefond størstedelen af deres lån, idet de alle fik mindre rabatter for hurtig indbetaling.

Det bornholmske lån til Natur Bornholm lød således oprindeligt på 50 millioner kroner, men blev i slutningen af 2017 indløst med en indbetaling på 43,1 millioner kroner.

For Tønder Kommunes vedkommende lød det oprindelige lån på cirka 31,5 millioner, hvoraf den tilbagebetalte godt 27 millioner, mens Randers Regnskov lånte 10,4 millioner kroner og på grund af rabatten slap med at betale 6,5 millioner kroner retur.

Roskilde Kommune lånte knap 57 millioner kroner og tilbagebetalte knap 50 millioner kroner i 2016.

I begyndelsen af 2020 stod det imidlertid klart, at de øvrige 46 låntagere fik mellem 80 og 100 procent af deres gæld eftergivet.

På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside kan man se, hvordan afviklingsmodellen for Arbejdsmarkedets Feriefonds låneportefølje fordeler sig:

• 12 af låntagerne fik eftergivet 100 procent.

• 32 af låntagerne fik eftergivet 90 procent.

• To af låntagerne fik eftergivet 80 procent.

Bornholms Middelaldercenter var blandt de låntagere, der fik eftergivet 90 procent af sit lån.

Den samlede låneportefølje var på knap 800 millioner kroner, og af disse blev godt 710 millioner kroner eftergivet. 

 

 

Brevet, der lukkede sagen

Nedenstående brev er den 23. marts 2021 afsendt fra Beskæftigelsesministeriet og tilstilet

Thomas Thors (borgmester på Bornholm), Henrik Frandsen (borgmester i Tønder), Thomas Breddam (borgmester i Roskilde) og Louise Høeg (bestyrelsesformand i Randers Regnskov).

Det er underskrevet af daværende beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), som blandt andet referer til et nødråb fra de fire forurettede parter, som de skrev i et brev den 22. oktober 2020 og tilstilede medlemmerne af Folketingets Kulturudvalg og Beskæftigelsesudvalg.

Den fulde ordlyd af Hummelgaards brev fra den 23. marts er:

 

Kære Thomas Thors, Henrik Frandsen, Thomas Breddam og Louise Høeg

Tak for jeres brev til kulturministeren og mig.

Jeg ved, at I er ærgerlige over det forløb, der har været, med hensyn til tilbagebetaling af lån til Arbejdsmarkedets Feriefond, og at I er uenige i den måde, processen har været gennemført. Jeg har stor forståelse for den situation, I står i ved at have tilbagebetalt jeres lån før aftalen om nedskrivningsmodellen blev indgået.

Jeg står dog fortsat bag den politiske beslutning, der blev truffet under min forgænger om, at der skulle trækkes en tidsmæssig streg i sandet, hvorfor nedskrivningsmodellen kun skulle omfatte aktive lån. Det er også den forudsætning, der har ligget til grund for drøftelserne med Europa-Kommissionen.

Det er således på den baggrund, at der i sommeren 2020 blev indgået nye låneaftaler med samtlige tilbageværende låntagere på de vilkår, som nedskrivningsmodellen indeholder, og sagen om afvikling af AFF’s låneportefølje er derfor afsluttet.

Som I skriver, har vi nu gennem længere tid været i dialog om sagen, uden at det har været muligt at nå frem til en løsning. Skulle der opstå nyt, står jeg selvsagt til rådighed for yderligere dialog herom.

Venlig hilsen

Peter Hummelgaard