Sådan skal lønstigningen i kommunen betales

Staten tager den største del af skraldet, når kommunen skal sætte sine ansatte op i løn. Den nye overenskomst blev en smule dyrere, end årets kommunebudget har regnet med, men kommunens økonomifolk regner med, at en bestemt detalje vil ende med at holde kommunen skadesløs.

Lønnen til kommunens ansatte vil stige med 8,8 procent over de næste to år. Det stod klart, da den kommunale overenskomst faldt på plads i sidste weekend.

Men hovsa: Hvordan vil det nu påvirke regionskommunens allerede hårdt pressede økonomi?

Svaret på det er, at staten vil dække det meste – og at kommunens økonomifolk går ud fra, at der også er rum til resten i årets kommunebudget. Får de ret i det, bliver der ingen problemer.

Kommunens budget har sat penge af til, at de ansattes løn kan stige med 4,07 procent, betragtet over hele året. Det blev dog til mere end det, da fagforbundene og kommunerne præsenterede deres nye overenskomst natten til lørdag: Over hele året stiger lønnen med 4,47 procent.

Dermed mangler der i første omgang 0,4 procent, før kommunens budget tager krone til krone højde for den højere løn. Det er den forskel, som kommunens økonomifolk i øjeblikket regner med at få dækket ind ved hjælp af en anden del af den nye aftale.

Den nye overenskomst er den første, efter at store bededag er blevet afskaffet. Derfor forsvinder også det løntillæg, som store bededag hidtil har udløst. Det bliver lagt om til en ny såkaldt "særlig feriegodtgørelse".

– Vi skønner i øjeblikket, at omlægningen af store bededags-tillægget til særlig feriegodtgørelse kan finansiere merudgiften i 2024, siger kommunens økonomichef Stine Hansen.

Den største del af kommunens stigende lønudgift med den nye overenskomst vil blive dækket af staten. Det sker til sommer, når staten går ud med den såkaldte midtvejsregulering af kommunernes bloktilskud.

– Det er praksis, at ændringer i pris- og lønstigninger i budgetåret indgår i midtvejsreguleringen af tilskud i budgetåret, siger Stine Hansen.