Den handler om, at Bornholm har mange børn med såkaldt skolevægring, der betyder, at de ikke går i skole i lange perioder. Nogle gange op til flere år. Det problem bad kommunen i starten af året et panel af eksperter om at give nogle bud på at løse.
– Vi har en større udfordring med skolevægring, end man har i de fleste andre kommuner. Her må vi se, hvad vores panel af rådgivere kommer med af anbefalinger, siger Morten Riis.
– Når børn ikke går i skole i lange perioder, får det selvfølgelig nogle følger. Så er der også et fagligt efterslæb, når de så kommer tilbage i skole, siger han.
– Jeg er helt sikker på, at vi kommer til at diskutere de her eksamensresultater i udvalget. Så må vi se, hvad der er nødvendigt at gøre: Er det nok med det panel af rådgivere, som vi allerede har sat i gang? Eller skal der mere til?, siger Morten Riis.