Riis overvejer ny skattestrategi for at hente millioner til kommunen

Med udsigt til at skulle finde over 100 millioner kroner på næste års kommunebudget åbner Enhedslisten for, at kommunen kan tage en større risiko omkring sin skatteindtægt – med mulighed for at få højere skatteindtægter uden at sætte skatten op. Selve skatteprocenten holder EL helst i ro.

Skal Bornholm løbe en større risiko om sine skatteindtægter end hidtil? Chancen består i at få mere ind i kommuneskat – uden at skulle opkræve mere i skat. Risikoen er, at der kan komme en efterregning to år senere.

Enhedslisten leger med tanken. Ikke mindst i lyset af, at næste års kommunebudget fredag blev forværret med 70 millioner kroner. Det skete, da Indenrigsministeriet meldte en række afgørende nøgletal for næste år ud til alle landets kommuner.

Enhedslisten er heller ikke alene om at overveje at tage den chance, som kommunen kan tage omkring næste års skatteindtægt. Kommunalbestyrelsen kan vælge mellem to skattestrategier og bad ved budgetseminaret i juni kommunens økonomer om at regne på dem begge, fortæller viceborgmester Morten Riis (EL).

I alle kommunerne har politikerne valget mellem en fast størrelse på kommuneskatten, som staten garanterer – og den mere risikofyldte såkaldte selvbudgettering, hvor kommunen selv anslår det skattegrundlag, som man regner med at have.

Det beløb udbetaler staten så – men to år efter regner staten så også efter. Og så kommer der en efterregning til de selvbudgetterende kommuner, der var for optimistiske, da de anslog deres skattegrundlag.

Modsat vil kommuner, der anslog et mindre skattegrundlag end de faktisk viste sig at have, få udbetalt penge fra staten to år senere.

Regionskommunen har indtil nu valgt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Men det kan måske ændre sig med næste års kommunebudget.

– Når vi er i en opadgående kurve som nu, kan det måske godt være nu, at man sadler om til selvbudgettering. Ved budgetseminaret i juni bad vi kommunens administration om at regne på, hvad kommunens skatteindtægter sandsynligvis vil være med begge de to muligheder, siger Morten Riis.

Risiko ved begge dele

Der er en risiko ved begge strategier. Staten beholder til en start en mindre del af kommuneskatten i de kommuner, der vælger den statsgaranterede model.

– At vælge det statsgaranterede udskrivningsgrundlag betyder, at vi ikke får det fulde beløb, som vi faktisk kunne have fået ind i kommuneskat. For går det bedre med udskrivningsgrundlaget, end man troede, så får man ikke får hele den skatteindtægt ind, som man kunne have fået, fordi man valgte et fast, statsgaranteret beløb, siger han, siger Morten Riis.

– At vælge selvbudgettering giver modsat den risiko, at det ikke er sikkert, at det går så godt med udskrivningsgrundlaget, som vi regner med.

Kommunens økonomer har indtil nu ikke haft den store fidus til selv at anslå skatteindtægterne. Med risiko for at få et stort skattesmæk, når staten gør regnskabet op to år efter.

– Som jeg husker det, har økonomiafdelingen kun i ét år sagt, at vi måske godt kunne vælge selvbudgettering. Alle de andre år har økonomiafdelingen anbefalet os at vælge det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, fortæller Morten Riis.

Samtidig dæmper han forventningerne til, hvor mange af de manglende millioner på næste års kommunebudget det vil være muligt at finde ved at skifte skattestrategi.

– Hvis vi vælger selvbudgettering, skal vi ikke regne med, at det vil løse hele problemet. Men det kan måske løse en del af problemet, siger Morten Riis.

EL undgår helst højere skat

Regionskommunen har begrænsede muligheder for at skaffe nye indtægter. Boligejernes grundskyld er allerede på det højeste niveau, som loven tillader. Kommunen kan først om seks år indføre dækningsbidrag, en særlig form for grundskyld på virksomheder, for dækningsbidraget er låst til 2028. Enhedslisten har allerede foreslået parkering mod betaling, hvor kommunen kan hente op til 14 millioner kroner om året, uden at staten modregner.

Tilbage står muligheden for at sætte skatten op, men den vej er Morten Riis helst fri for at gå. Da SF stadig var i kommunalbestyrelsen, foreslog partiet højere skat ved flere budgetforhandlinger, kun for at stå alene med ønsket.

Med blåt flertal i den nuværende kommunalbestyrelse tyder intet på, at det har ændret sig. Modsat ser kommunalbestyrelsens behov for at finde penge så stort ud, at det kan tvinge en højere kommuneskat i spil ved budgetforhandlingen.

– Vi vil helst ikke ændre på skatteprocenten. Vi vil helst løse opgaven på nogle andre måder. Vi er allerede en af de kommuner, der har den højeste skat, og det taler jo ikke for at sætte den yderligere op. Men vi kan jo komme derhen, hvor vi ikke har mange andre muligheder, siger Morten Riis.

– At sætte skatten op er ikke noget, som man har lyst til, men det er samtidig noget af det, der batter. Hæver vi kommuneskatten med 0,1 procent, vil det give kommunen en ekstra indtægt på lige over seks millioner. Og hvis man har en gennemsnitlig indkomst, vil det kun betyde, at man skal betale omkring 300 kroner mere om året i skat, siger han.