Kommunaldirektøren forklarer: Derfor kunne kommunen miste 70 millioner på en dag

Ingen i regionskommunen har regnet forkert, og det skyldes forhold udenfor kommunens kontrol, når næste års kommuneøkonomi kunne blive forværret med 70 millioner kroner på et øjeblik.

Hvordan er det muligt, at næste års kommuneøkonomi med ét slag kan blive forringet med 70 millioner kroner? Har nogen i kommunen da regnet så meget forkert?

Nej. Ingen har regnet forkert. Til en start fordi det er umuligt for en kommune på forhånd at lave det meget komplekse regnestykke, som regionskommunen modtog resultatet af i fredags, og som viste minus 70 millioner kroner.

De 70 millioner er det beløb, som kommunalbestyrelsen sidst i august skal finde ud over de 48 millioner kroner, som der allerede ligger spareforslag for. De minus 70 millioner er bundlinjen på hvad regeringens økonomiaftale med kommunerne plus kommunernes indbyrdes udligning plus regionskommunens kommende skatteindtægter alt i alt betyder for næste års kommunebudget.

Når beløbet bliver så stort, skyldes det først og fremmest, at juni måneds økonomiaftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening med finansminister Nicolai Wammens (S) ord blev "stram".

Det koster for eksempel i sig selv Bornholm 30 millioner kroner, at kommunerne ikke bliver fuldt kompenseret for den seneste tids stærke inflation. Det bliver kommunerne normalt, men ikke nu.

Både Bornholm og landets 97 andre kommuner starter arbejdet med næste års budget om foråret, hvor årets sparekatalog blandt andet blev til. Men først i starten af sommeren får kommunerne de meget afgørende dele af det kommende års budget, som økonomiaftalen, udligningen og et overblik over skatteindtægterne udgør.

– Vi starter processen frem mod næste års kommunebudget på et tidspunkt, hvor vi endnu ikke kender nogle meget vigtige forudsætninger på indtægtssiden: Hvad får vi i bloktilskud fra staten? Hvordan går det med udligningen med de andre kommuner? Og hvad får vi af skatteindtægter? siger kommunaldirektør Trine Dorow.

Er det ikke frustrerende at skulle gå i gang med processen frem mod næste års kommunebudget uden at vide hvad man har at holde sig til om så store poster, som vi taler om med kommuneaftalen og udligningen?

– Jo. Og de kommuner, der som os så desuden er afhængige af puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner, får først at vide hvad vi får fra puljen lige omkring de endelige forhandlinger om kommunebudgettet eller endda først nogle dage efter, at vi har fået et forlig om budgettet.

Kommunen kan ikke holde øje

Kan kommunen da ikke løbende hen over året danne sig et billede af, hvordan det nok vil gå med for eksempel udligningen med de andre kommuner?

– Nej, det er ikke muligt. For vi kender ikke bevægelserne bag de parametre og kriterier, som ministeriet vil lægge til grund, når de regner udligningen ud. Udligningen bygger på mange hundrede forskellige tal, som ministeriet blandt andet får fra Danmarks Statistik, indrapporteringer fra kommunerne selv og andre steder, siger Trine Dorow.

– Vi kan ikke sidde og overvåge alle de tal og derefter gætte på, hvad ministeriet vil gøre med alle de forskellige parametre, der spiller ind på udligningen. Den endelige udligning er sat sammen af rigtig, rigtig mange parametre og forhold både på indtægts- og udgiftssiden, siger hun.

Samtidig kan kommunen ikke lade budgetarbejdet vente indtil denne tid af året, hvor meget afgørende forudsætninger for budgettet kommer frem. For at kunne have et forlig om det kommende kommunebudget i starten af september er kommunen nødt til at starte arbejdet om foråret.

– I foråret kan vi gå i gang med den del af budgetbalancen, på de forudsætninger som vi kender og har historisk erfaring for. Herefter anbefaler vi så politikerne et eller flere forskellige scenarier, som de så skal træffe beslutning om, og her kommer det så blandt andet an på, hvor risikovillige politikerne er, om de anlægger et pessimistisk blik eller et optimistisk blik på det, som senere bliver meldt ud, siger Trine Dorow.

– Men alt hvad vi kan gøre indtil det tidspunkt af året, som vi har nu, er at lave regnestykker, hvor vi ikke kender alle bestanddelene, hverken på udgifts- eller indtægtssiden.

– Hvis vi havde en krystalkugle, ville det være meget nemmere. For det er ikke ideelt, at vi hvert år går ind i budgetprocessen uden at kende så vigtige forudsætninger som skatteindtægterne, udligningen og regeringens økonomiaftale med kommunerne. Det er også en dialog, som Kommunernes Landsforening med jævne mellemrum rejser over for regeringen, siger Trine Dorow.