René D: Ældrerådet overskrider grænser i følsomme personsager

Ældrerådets formand går til kommunen og til politikere med sager, der tvinger ældreplejen til at gå ind i borgernes følsomme personoplysninger, siger socialudvalgets formand René Danielsson. Hvis kommunen ikke må svare, må den fortælle os det. Men det er aldrig sket, svarer Erik A. Larsen.

En myndighed som kommunen må ikke udlevere personfølsomme oplysninger om borgere til en tredjepart, der ikke er pårørende. Men indirekte er det alligevel sket, når ældrerådets formand Erik A. Larsen har henvendt sig om personsager.

Det siger socialudvalgets formand René Danielsson (DF).

"I borgerhenvendelser fra ældrerådet har jeg presset på for at få tingene fixet. I håbet om at det giver arbejdsro. Noget der måske i virkeligheden er på grænsen i forhold til GDPR-reglerne. For derefter at se de selvsamme sager i pressen bagefter", skriver han tirsdag på Facebook.

Erik A. Larsen har modtaget svar fra kommunen, der har krævet, at kommunen undersøgte personfølsomme oplysninger, siger René Danielsson. Han er ikke bekendt med, at ældrerådets formand direkte har fået personfølsomme oplysninger udleveret. Men Erik A. Larsen har ifølge René Danielsson modtaget svar, som kommunen ikke kunne give Erik A. Larsen uden at kommunen havde sat sig ind i personfølsomme oplysninger.

– Jeg er ikke jurist, men nogle af hans henvendelser er i mine øjne på grænsen af GDPR-reglerne, for Erik er ikke pårørende til de mennesker, som han henvender sig om. Men Erik bliver behandlet som om, at han var talsperson for alle pårørende, vel vidende at han ikke er det, siger René Danielsson.

–  Normalt er det jo borgerne og deres pårørende, der skal henvende sig om de oplysninger, der ligger i deres sag. Det er jo ofte personfølsomme oplysninger, siger han.

– Vi kan ikke udlevere sagsoplysninger om borgerne til tredjepart, altså Erik, og det har vi mig bekendt heller ikke gjort. Men jeg har bedt embedsværket om at udarbejde svar til Erik A. Larsen, der bygger på informationer, der er omfattet af GDPR-reglerne, siger René Danielsson.

Erik A. Larsen afviser, at hans henvendelser om konkrete borgere skulle have ført til brud på reglerne. Det er han i hvert fald aldrig blevet konfronteret med, siger han.

– Vi går kun videre med henvendelser, hvis den pågældende eller de pårørende er indforstået med det, siger Erik A. Larsen.

Får I fuldmagter fra pårørende, når en sag involverer personfølsomme oplysninger?

– Nej, vi får ikke fuldmagter. Men vi spørger jo altid, om vi må gå videre til pressen med den sag, som det nu handler om.

Men her handler det om sager, som ældrerådet går til kommunen eller politikere med. I nogle af de sager er René Danielsson bange for, at GDPR-reglerne er blevet brudt indirekte, fordi I har fået svar, der krævede, at kommunen satte sig ind i personfølsomme oplysninger?

– Så må kommunen jo meddele os, at de ikke kan svare. Men det har de aldrig gjort, siger Erik A. Larsen.

"De går ind i personalesager"

I sit opslag på Facebook skriver René Danielsson desuden, at ældrerådet ikke kun går ind i personfølsomme sager – men også at rådet (og i praksis Erik A. Larsen) også blander sig i personsager om ansatte, og at ældrerådet bevæger sig ind i det ledelsesrum, som ældreplejens ledelse bør have uantastet.

"Jeg har på trods af, at ældrerådet ikke må/skal blande sig i personalespørgsmål jævnfør deres egen håndbog velvilligt ladet dem blande sig – alene i håb om, at det ville give arbejdsro. Og kan konkludere, at det var en fejl", skriver René Danielsson.

– I en masse personspørgsmål og en masse grundlæggende personalespørgsmål har ældrerådet været ude med en holdning. Og jo mere man har blandet sig, desto mere støj har det skabt, uddyber han over for Bornholms Tidende. 

Hvad ligger der i det, når du siger "personspørgsmål"?

– Det er i spørgsmål om, hvordan arbejdes skal ledes og fordeles, og om varsler er blevet overholdt, når man skal føre noget ud i livet, der ligger i et kommunebudget. Det er også spørgsmål om trivsel og udvikling af medarbejderne.

– Alt det her ligger i ledelsens rum. Så med hvilken hjemmel vil ældrerådet blande sig i noget, som de ikke har nogen hjemmel til? spørger René Danielsson.

– Man kan måske sige, at alle de her ting i sidste ende spiller ind på, hvordan de ældre trives. Det er bare at fortolke ældrerådets hjemmel meget, meget vidtrækkende, siger han.

Konsekvenserne forplanter sig ifølge René Danielsson hele vejen ned til de enkelte ansatte i ældreplejen.

– Grundlæggende kastrerer det hele ledelsen, fordi man føler sig nødt til at træffe nogle bestemte beslutninger for at undgå at blive hængt ud i pressen. Frygten for at havne i pressen har også skabt den basse-kultur, som nogle medarbejdere har beskrevet. Hvor de bliver kaldt til samtaler, hvis de er kritiske, siger han.

– Den kultur har vi haft de sidste 7-8 år, og det har ført til, at ældreområdet har haltet bagefter konstant. Fordi politikerne er blevet nervøse. Og så er organisationen blevet nervøs, og så er der ikke sket noget. Eller også er der sket noget i håb om nogle kortsigtede succeshistorier, siger René Danielsson.

Erik A. Larsen svarer, at loven giver ældrerådet lov til at involvere sig overalt på ældreområdet.

– Loven siger, at ældrerådene kan behandle alle forhold vedrørende ældre i en kommune, siger han.

René Danielsson skriver modsat, at I ifølge ældrerådets håndbog ikke må gå ind i personalesager?

– Næ. Det har vi ikke. Vi har slet ikke nogen håndbog. Derudover forholder vi os til den lovgivning, der gælder, siger Erik A. Larsen.

Er ældrerådet trådt ind i ledelsens rum til til faktisk at være ledelse i ældreplejen?

– Aldrig. Aldrig. Når jeg henvender mig, henvender jeg mig altid direkte til kommunens velfærdsdirektør, som jeg har et fortrinligt samarbejde med.

• René Danielsson i svidende angreb på ældrerådets formand

• Ældrerådet kræver møde med borgmesteren