Videooptagelsen er godt tre minutter lang. På den hører man gentagne gange en af de implicerede spørge politiet om, hvorfor netop Siddique-gruppen har påkaldt sig politiets interesse. I videoen gives der ikke noget klart svar.
Sikandar Siddique er ikke tvivl - det handler om hudfarve.
- Det er da mærkeligt, at politiet ud af tusinder af mennesker målrettet går efter to store brune (personer, red.) og en tredje fyr, der er sammen med os, siger han.
Men grunden til henvendelsen til tremandsgruppen var altså ifølge politiets pressemeddelelse, at de to af dem var blevet udpeget af en borger.
- Vi lytter, undersøger og vurderer hele tiden. Vi har antennerne ude. Det skal vi have for at løse vores opgave, som er at sikre tryghed og sikkerhed, siger chefpolitiinspektør Jakob Ipsen fra Bornholms Politi i pressemeddelelsen.