Nye tal viser overraskende stor udgift hos kommunen

Regionskommunen brugte sidste år en del flere penge på administration end forventet, viser nye tal fra Indenrigsministeriet.

Der bliver brugt for mange penge på administration hos Bornholms Regionskommune.

Det skriver TV 2/Bornholm med udgangspunkt i nye tal fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets såkaldte Benchmarkingenhed. Og skal man tro dem, tallene altså, så brugte regionskommunen i 2023 1.460 kroner mere end forventet på administration per indbygger. Det forventede skal i denne sammenhæng forstås, som det udgiftsniveau man i 2023 kunne forvente på baggrund af kommunens rammevilkår.

I alt brugte BRK 12.181 kroner per borger, hvilket var et fald på 2,3 procent fra 2022, men ikke desto mindre placerer det Bornholm i en lidt uheldig top tre på ministeriets benchmarkingindikator, der specifik ser på, hvor meget landets kommuner har haft af administrationsudgifter sammenlignet med det forventede. Bornholm lander på indekstallet 114, hvilket hvis man fraregner de to usammenlignelige kommuner Samsø og Læsø, kun overgås af Gentofte og Københavns Kommune, der topper med 119 og 115.

Dyre støttefunktioner og chefer

Udgifterne er delt op i fire forskellige kategorier; administrative støttefunktioner og chefer, myndighedspersonale, decentrale ledere samt øvrige administrationsudgifter udover løn, og det er særligt den første type, hvor regionskommunen ligger højt.

Ifølge tallene fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet brugte BRK således 6.405 kroner mod det forventede 4.907 per borger på administrative støttefunktioner og chefer; altså godt 25 procent mere end forventet.

I alt brugte kommunerne landet over 60,6 mia. kr. på administration og ledelse i 2023, hvilket svarer til 10.194 kr. pr. indbygger, hvorfor Bornholm altså også her ligger i den høje ende godt 2.000 kroner over landsgennemsnittet.

Man kan læse hele analyse med de forskellige nøgletal for kommunerne på benchmarkingenhedens hjemmeside.

DEFINITION: KOMMUNERNES UDGIFTER TIL ADMINISTRATION OG LEDELSE

Kommunernes udgifter til administration og ledelse opgøres i analysen ud fra kombinationsmetoden, som kombinerer personaletal med regnskabsdata afgrænset efter henholdsvis personaledatametoden og regnskabsdatametoden.

I kombinationsmetoden opgøres de administrative lønudgifter efter personaledatametoden. Kommunernes administrative lønudgifter beregnes på baggrund af antal fuldtidsansatte inden for de stillingskategorier, som daværende regering og KL har defineret som administrative samt gennemsnitslønningerne på landsplan for disse stillingskategorier.

Brugen af gennemsnitslønningerne gør, at de udgifter, der præsenteres i analysenotatet, er et beregnet tal på kommuneniveau, der afviger en smule fra de udgifter, den enkelte kommune har haft i det betragtede år. De gennemsnitlige lønninger anvendes for at øge sammenligneligheden på tværs af kommunerne i hele landet, så forskellene mellem kommunernes administrationsudgifter ikke drives af regionale lønforskelle.

Kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriet