17 års sommerbesøg blev til en flytning: 'Det var verdens bedste beslutning'

For tre år siden rykkede tyske Sarah-Lena Anderson teltpælene op, lukkede klinikken i Hamborg og flyttede til Bornholm sammen med familien. Det var "verdens bedste beslutning", fortæller fysioterapeuten som fra 1. oktober kan findes i Nexø.

– Det er gået superstærkt, fortæller Sarah-Lena Anderson, da Tidende møder hende i lokalerne hos N-fys på Torvegade i Nexø.

Her er hun lige startet op som fysioterapeut to dage i ugen, og her er hun blevet blæst bagover af den store interesse.

– Da kalenderen havde været åben i to uger, var det allerede sådan, at næste gang man kan få en tid, det er om en måned, så det gik meget stærkt, og Nicolai har været en kæmpe hjælp, fortæller hun og gestikulerer mod Nicolai Ranfeldt.

Det er ham, der udgør N'et i N-fys. Det er nemlig hans klinik, hun har lejet sig ind i et par dage om ugen.

– Jeg er i gang fem timer hver tirsdag og torsdag, og jeg er bare helt booket ud af mange med knæ og hofteproblemer. De tre andre dage i ugen kører jeg rundt på øen på hjemmebesøg og her bruger jeg mit speciale i neurologi. Jeg adskiller de to ting meget, forklarer hun.

Specialet betyder, at hun arbejder med at genoptræne personer, der har skader på hjernen efter eksempelvis blodpropper, trafikuheld eller andet.

– Folk kan være mere eller mindre ramte. Nogen træner tre gange om ugen med mig, fordi de vil tilbage til arbejdslivet og præstere lige så godt, som de kunne før. Andre træner for at kunne køre to meter frem og tilbage fra spisebordet for at tage en kop kaffe, så det er en kæmpestor blanding.

Inden opstarten af Bornholm Rehab, som virksomheden hedder, arbejdede Sarah-Lena Andersen ved kommunen, men her brugte hun udelukkende det neurologiske, og hun savnede variationen i sit arbejde.

– I Tyskland havde min kone og jeg en klinik i 12 år. Det var også med speciale i neurologi, men ved siden af havde vi også en anden klinik, hvor det handlede om løbeskader, slid, analyser og forbedringer, så der bestod mit arbejdsliv af en blanding af neurologi og løb. Det har jeg savnet rigtig meget i mit kommunale arbejde med genoptræning, fortæller hun.

Og da hun faktisk oplever, at hun er dygtig til begge dele, valgte hun i sommer at kaste sig ud i at åbne sit cvr-nummer og tage på hjemmebesøg. Da hun første gang mødte Nicolai Ranfeldt ved en netværksaften for selvstændige fysioterapeuter, var der dog et øjeblikkeligt match i energi.

– Det stod ret hurtigt klart, at vores energi passer godt sammen, så vi har aftalt, at jeg lejer mig ind her i hans klinik to dage om ugen, fortæller hun.

Med udgangen af september stoppede hun derfor hos kommunen og gik på fuldtid som selvstændig.

Lukke, købe og lære

Bornholm Rehab kan måske få nogen til at tænke i retning af afvænning og et udødeligt Amy Winehouse-hit fra 2006, men det er faktisk helt ved siden af, understreger Sarah-Lena Anderson.

– I mit hoved hedder det rehab, ligesom i rehabilitering, men jeg har også hørt, at andre siger rehab med den engelske udtale.

I bund og grund handler det bare om genoptræning, og om at finde en god balance i arbejdsliv og familieliv - for det var faktisk derfor den lille familie på fire valgte at rykke teltpælene op og flytte fra storbyen i Tyskland og hele vejen til Bornholm.

– Vi gad ikke længere have vores klinik i Hamborg, vi ville ikke arbejde så meget og vi ville især ikke bo i byen.

I samtlige 17 år, hvor parret har været sammen, har de hver sommer taget til Bornholm, hvor konens forældre har et sommerhus i Sømarken. Svigerforældrene har de seneste 40 år brugt tre-fire uger hver sommer på Bornholm, og det er altså blevet en familietradition, at resten af familien lejer sommerhuse i nærheden, og så ferierer hele familien samlet sommeren over.

– Og så i sommerferien 2021 talte min kone og jeg om, om man mon kunne arbejde som fysioterapeut her på øen.

Og som så ofte før, søgte de netop fysioterapeuter på sygehuset, og parret fandt ud af at man kunne tage sin autorisation med fra Tyskland til en dejlig dansk ø.

– Så gik det hurtigt, for så skulle vi jo lukke vores klinik, købe et hus og lære dansk, og så flyttede vi hertil seks måneder efter.

Faktisk gik der bare otte uger fra tanken var tænkt, og indtil familiens hus i Rønne var blevet købt. Parret ville nemlig gerne nå at flytte til et andet land, så børnene kunne nå at have mulighed for at snuse til sproget, inden opstart i skolen.

– Vi er meget hurtige, når vi først tager en beslutning, og i dag snakker vores børn uden tysk accent. Der er ingen mennesker, der opdager, at de er tyskere, griner hun.

Nyt land og nyt sprog

I dag er børnene seks og otte år, og de trives i den danske skole. På samme måde trives både Sarah-Lena og partneren Anna-Lena i hver deres job som fysioterapeuter.

Selv har hun også taget stormskridt udi det danske sprog igennem de seneste tre år. Først med et onlineprogram hjemmefra og efter flytningen har hun taget timer på Campus Bornholm, hvor hun bestod danskprøven med bravur.

– Og så har det også hjulpet at have kolleger på kommunen, som man kan snakke med om alle mulige ting. De har også været søde til at rette mig, når jeg siger noget forkert, for det vil jeg gerne have, fortæller hun.

– Og det gør patienterne jo ikke.

Da hun flyttede til Bornholm, startede hun lynhurtigt i Fysioform, hvor hun fik de neurologiske patienter. Herefter takkede hun ja til et job i kommunen, som hun har haft de seneste år. Nu kan hun imidlertid mærke, at det er blevet tid til at gå solo igen, så hun kan trappe ned i tid og have mere samvær med familien, ligesom hun gerne vil bestemme over sine egne arbejdsopgaver.

Som tysk statsborger har arbejdet i kommunen været en hel genial måde at lære det danske sundhedssystem at kende indefra, så hun i langt højere grad forstår, hvad det er for en arbejdsgang, der følger med, når en person får en henvisning.

Hun lægger ikke skjul på, at det har været hårdt at flytte til et nyt land og starte op på ny, men der er ikke noget, hun fortryder.

– Det var verdens bedste beslutning. Jeg er superglad for at være her, og der er bare så mange supersøde mennesker, der har hjulpet os både i Fysioform, hvor jeg var ansat først, i kommunen og nu her fortæller den 42-årige fysioterapeut.