– Bornholm er et attraktivt stop for krydstogtskibe, der sejler i Østersøen. Som krydstogtdestination er Bornholm et af de fire største steder i Danmark. Øens position som attraktiv krydstogtdestination hænger godt sammen med den stærke position som turistø, siger Yana Grundke.
– I samarbejde med Destination Bornholm har vi i flere år arbejdet hårdt for at styrke vores tilbud til krydstogtselskaber og samtidig tiltrække flere skibe til havnen. At have krydstogter er med til at sikre økonomi og vækst for mange af de virksomheder, der arbejder med turister som for eksempel busser, guider, attraktioner og butikker, både i Rønne og ude på øen.
Yana Grundke oplyser, at de fleste krydstogtturister er amerikanere, men at det tyske marked bliver stadig større:
– For alle turister er et krydstogt en forsmag på, hvad Bornholm kan tilbyde. Undersøgelser viser, at seks ud af 10 krydstogtsturister vender tilbage til destinationer, de har besøgt på et krydstogt, og bliver der for længere ferier, siger Yana Grundke.