– Det er mindre, end jeg havde regnet med. På landsplan har der figureret mange procentsatser: 10 procent, 15 procent og også højere. Men uanset hvor mange procent det drejer sig om, skal den tid frigøres til borgerne og medarbejderne, siger han.
– Det handler om at frigøre tid, der bliver brugt på kontrol og bureaukrati. Vi efterlyser egentlig bare at få sat gang i den her proces. Det tror jeg også, at medarbejderne kan bidrage meget til, for det er dem, der er ude blandt borgerne, siger Claus Larsen-Jensen.
– Vi vil presse på for at få sat noget i gang omkring det her. Så vil svaret måske være, at der skal bruges ressourcer på det. Men hvis det kan spare nogle ressourcer, kommer den tid og de penge jo ind igen i sidste ende.
Før mandagen og tirsdagens forhandlinger om kommunebudget advarer Enhedslisten mod at bruge svaret som en måde at finde lette, men også usikre penge.
– Det ligner meget en skrivebordsøvelse. Vi skal selvfølgelig være opmærksomme på det, men hvad sker der, hvis vi skriver et beløb ind i budgettet, som vi vil spare på det her, og man så alligevel ikke kan spare det beløb? siger gruppeforperson Morten Riis (EL).