Kommunen kan kun spare lidt ved at fjerne regler og kontrol

Der er lidt tid at spare, hvis kommunen rydder op i det papirarbejde, som mange medarbejdere også udfører. Den tid kan komme borgerne til gode. Men der ikke med sikkerhed penge at spare. At få et mere præcist billede vil tage op til ni måneder.

Et helt folkekrav er det blevet: Kommunen skal skære ned på sin administration. På papirarbejde og på at registrere alt muligt.

Fra regeringen kommer kravet også. At kommunerne skal sætte tid og penge fri ved at afskaffe regler og kontrol er tanker, der går igen i både ældrereformen, akutloven og den nye økonomiaftale mellem regeringen og kommunerne.

Det nedslående er bare, at der ikke er meget at hente på det. I hvert fald ikke ifølge et svar, som kommunens embedsfolk har givet Socialdemokratiet til arbejdet med næste års kommunebudget.

Der er sandsynligvis mellem en og tre procent at hente på at rydde op i de regler, som regionskommunen selv har valgt at indføre, hedder det i svaret. Og det er udmålt i tid, som medarbejderne så kan bruge tættere på borgerne. Derimod er det ifølge svaret ikke sikkert, at der også er penge at spare.

"Erfaringer fra andre kommuner viser, at man kan forvente en besparelse på 1-3 procent af de samlede omkostninger ved lokal administrativ forenkling. (Men) det kan være en besparelse på 1 procent for den enkelte medarbejder, hvilket ikke nødvendigvis udløser en besparelse i kroner og øre", hedder det i svaret til Socialdemokratiet.

Gevinsten ved at rydde op i statens regler tør kommunens folk slet ikke vurdere endnu. At analysere det vil tage mellem seks og ni måneder, som kommunens administration anbefaler kommunalbestyrelsen at bevilge.

"På kort sigt kan der muligvis effektiviseres i et omfang, hvor man vil kunne lave egentlige besparelser. Denne frigørelse af økonomiske midler kræver dog en nærmere afdækning for at præcisere de konkrete beløb", oplyser svaret også.

S: Mindre end vi troede

Hos Socialdemokratiet er gruppeformand Claus Larsen-Jensen overrasket over at få at vide, at der nok højst er tre procent at spare på at sanere kommunens egne regler. Tre procent målt i medarbejdertid.

– Det er mindre, end jeg havde regnet med. På landsplan har der figureret mange procentsatser: 10 procent, 15 procent og også højere. Men uanset hvor mange procent det drejer sig om, skal den tid frigøres til borgerne og medarbejderne, siger han.

– Det handler om at frigøre tid, der bliver brugt på kontrol og bureaukrati. Vi efterlyser egentlig bare at få sat gang i den her proces. Det tror jeg også, at medarbejderne kan bidrage meget til, for det er dem, der er ude blandt borgerne, siger Claus Larsen-Jensen.

– Vi vil presse på for at få sat noget i gang omkring det her. Så vil svaret måske være, at der skal bruges ressourcer på det. Men hvis det kan spare nogle ressourcer, kommer den tid og de penge jo ind igen i sidste ende.

Før mandagen og tirsdagens forhandlinger om kommunebudget advarer Enhedslisten mod at bruge svaret som en måde at finde lette, men også usikre penge.

– Det ligner meget en skrivebordsøvelse. Vi skal selvfølgelig være opmærksomme på det, men hvad sker der, hvis vi skriver et beløb ind i budgettet, som vi vil spare på det her, og man så alligevel ikke kan spare det beløb? siger gruppeforperson Morten Riis (EL).

– Så skal det samme sted i systemet finde det manglende beløb indenfor sin egen budgetramme. Ligesom dengang, hvor vi budgetterede med, at sygefraværet ville gå ned, og det så ikke skete, siger han.

Noget at hente i Byg

Linda Kofoed Persson (K) og Kirstine van Sabben (M) peger begge på Byg som et sted, hvor der er noget at hente, hvis kommunen rydder op i arbejdsgange og regler, som kommunen selv har indført gennem tiden.

– Det er interessant at gå ind og kigge på, om vi selv har indført nogle regler, der er unødvendige. Har vi som politikere vedtaget noget, selvom loven faktisk ikke kræver det? Eller har administrationen? Men nogle af vores egne regler kan også være der af en årsag, siger Kirstine van Sabben.

– Jeg kan godt forstå, at det er svært at sætte sig ned og regne på. For hvordan skal man regne alt det ud? Men noget kan man godt regne ud, for hvis vi havde ordentlige lokalplaner, skulle man bruge mindre tid på byggesager, fordi man ikke skulle sidde og pløje sig gennem lokalplaner fra 70'erne og 80'erne, siger hun.

Linda Kofoed Persson vil også gerne arbejde videre med at fjerne regler.

– Jeg tænker, at hvis man kan spare tid, vil det også være at spare penge. Det handler mere om at finde frem til hvilke af vores egne regler vi skal fjerne, siger hun.

– Hvis vi kan fjerne nogle af vores egne regler i Byg, kan vi spare noget tid, så medarbejderne kan behandle sagerne hurtigere. Men det ville ikke spare penge, fordi vi stadig skal have det samme antal ansatte, siger Linda Kofoed Persson.

– Jeg ved, at der sidder byggesagsbehandlere og river sig i håret over gamle lokalplaner og regler, som vi selv har indført. Der står også meget, der i modstrid med hinanden, så det ville give god mening at få noget af det forenklet.