Kommunen arbejder på at anbringe flere børn og unge på Bornholm

Flere udsatte børn og unge kan blive på Bornholm, og måske kan kommunen samtidig spare penge, hvis Bornholm får den døgninstitution, der ikke findes i dag. Sagen bliver undersøgt, men flere store sten vil først skulle ryddes af vejen.

Kan det lade sig gøre at anbringe flere udsatte børn og unge på Bornholm i stedet for udenfor Bornholm?

Det er kommunen i gang med at undersøge, fremgår det af svaret på et spørgsmål, som Enhedslisten har stillet i arbejdet frem mod næste års kommunebudget.

"Der undersøges kontinuerligt muligheder for at løse opgaver og tilbyde indsatser lokalt og i eget kommunalt regi. Eksempelvis undersøges mulighederne for at etablere et kommunalt børnehjem på Bornholm, hvilket vil være en proces på cirka to år, før en ibrugtagning kan forventes (forudsat at BRK kan bruge egen eksisterende bygning)", hedder det i svaret.

Med det forbehold, at ordet "børnehjem" ikke længere bliver brugt, har børne- og skoleudvalget i både denne valgperiode og i forrige periode talt om, at en døgninstitution på Bornholm måske godt kan være en god idé. Det bekræfter både forperson Morten Riis (EL) og Linda Kofoed Persson (K), der sad i udvalget frem til sidste valg.

– Det er en god idé, synes jeg. Vi har i lang tid skubbet på for at undersøge, hvad vi kan gøre for at anbringe flere børn og unge indenøs, fortæller Morten Riis.

– Det er noget, som vi har talt om flere gange, også i forrige periode i børne- og skoleudvalget. Det kunne være godt, hvis nogle af vores anbragte børn og unge kan blive i deres vante omgivelser, siger Linda Kofoed Persson.

– Indtil nu har vi bare hverken haft pengene eller bygningerne til det. Men vi mangler et opholdssted for børn og unge under 18 år. Vi mangler et alternativ til at sende dem over, siger hun.

– Det er meget præmaturt, så der foreligger intet konkret på nuværende tidspunkt. Administrationen vil i løbet af det kommende år arbejde videre med at konkretisere behov, målgruppen, økonomi og andet, og herefter opstarte eventuelle politiske drøftelser, siger kommunens velfærdsdirektør Trine Dorow.

Udgiften er fordoblet

Sidste år brugte kommunen godt 160 millioner kroner på at anbringe udsatte børn og unge udenfor Bornholm. Det bidragede stærkt til det millionunderskud i Center for Børn og Familie, der nu skal bringes ud af verden. At få underskuddet væk har den pris, at indsatsen bliver forringet, samtidig med at behovet bliver større.

Med sidste års samlede udgift på mere end 160 millioner kroner er regionskommunens udgift til anbragte børn og unge steget til mere end det dobbelte på kun fire år. I 2019 brugte kommunen kun godt 77 millioner kroner på børn og unge, der var anbragt udenfor deres hjem.

En del af forklaringen handler om, at flere børn og unge nu bliver anbragt. En anden forklaring ligger i, at prisen for en plads er gået i vejret på de institutioner, som kommunen anbringer børn og unge på.

Der er flere hensyn at tage, hvis Bornholm skal have sin egen døgninstitution, fremgår det også af svaret til Enhedslisten.

Økonomien skal hænge sammen. En eller flere bygninger skal være ledige og store nok til at rumme en døgninstitution. Og så er der også "faglige hensyn", for anbragte børn og unge er ikke en ensartet gruppe.

Derfor specialiserer døgninstitutionerne ovre sig i forskellige typer af anbragte børn og unge, hver af dem med forskellige udfordringer. Børn og unge i vidt forskellige situationer bliver ikke bare anbragt samme sted.

Derfor nævner svaret til Enhedslisten også "specialiseringer og målgruppestørrelse" blandt de felter, som kommunen skal have overblik over, før en bornholmsk døgninstitution kan blive til noget.

En anden måde at sige det på: Selvom Bornholm har fået flere udsatte børn og unge, er det ikke sikkert, at der er så mange børn og unge med de samme problematikker eller med problematikker, som man kan rumme på eet sted til, at der også er økonomi i at oprette en døgninstitution på Bornholm.

– Indtil nu har vi ikke kunnet se mulighederne, men de begynder måske at vise sig nu. Også fordi institutionerne på den anden side af vandet bliver dyrere og dyrere, siger Linda Kofoed Persson.

– Det skal være stort nok til, at vi kan få noget driftsøkonomi i det. Tilbuddet skal også godkendes af Socialtilsynet, hvis vi skal starte noget selv, og det tager i hvert fald et år i sig selv, siger Morten Riis.

– Jeg tror ikke, at det bliver i forbindelse med budgettet. Men jeg håber da, at det kan blive til noget. Jeg håber også, at det kan blive i noget eksisterende byggeri, men jeg har ikke nogen idé om, hvor det kunne være henne, siger han.