Det benægter Erik A. Larsen, der både holder sig til, at han ikke er medlem af bestyrelsen i Venstre Bornholm og til, at det ikke er tilladt at tale om politik i logen, hvor han har været medlem de seneste syv år.
Ifølge Michael Hornshøjs fortælling til Venstre-bestyrelsen var han selv blevet advaret om de påståede lækager af folketingsmedlem Peter Juel-Jensen, der skulle have hørt om dem fra et unavngivent medlem af logen.
Peter Juel-Jensen afviser imidlertid, at nogen af delene har fundet sted. Dermed er det ikke muligt at verificere påstanden om lækager, og derfor forlanger Erik A. Larsen nu en offentlig undskyldning.
– Jeg har ikke hørt fra Michael Hornshøj efter den mail, som jeg sendte ham i sidste uge. Ikke et eneste ord, siger Erik A. Larsen.