Flertal siger nej til power-to-x og grøn erhvervspark

Kommunen skal ikke lede efter mulige arealer til power-to-X og en erhvervspark ved siden af energiøens landanlæg, siger et flertal i kommunalbestyrelsen. Det sker en måned efter, at staten gav Bornholm 10 millioner kroner til netop at kunne bygge nye virksomheder ovenpå energiøen.

Intet arbejde bliver sat i gang for at finde et eller flere arealer til en grøn erhvervspark og en bornholmsk produktion af grønne brændstoffer ved siden af energiøens landanlæg ved Sose.

Sådan tegner billedet sig, efter at Enhedslisten og løsgængeren Søren Schow onsdag afviste et forslag fra kommunaldirektør Sine Sunesen om at lede efter mulige arealer for så at finde et eller flere at sende ud i offentlig høring.

Når kommunalbestyrelsen tager stilling til sagen i oktober, vil de i alt ni mandater fra Enhedslisten og løsgængerparret Søren Schow og Heidi Burgedahl ifølge René Danielsson (DF) blive bygget ud med tre mere fra Dansk Folkeparti, der så vil skabe et flertal på 12.

Flertallet imod en grøn erhvervspark og en produktion af grønt brændstof på Bornholm viser sig godt en måned efter, at regeringen den 22. august gav Bornholm 10 millioner kroner til netop at kunne arbejde videre med at udbygge energiøens landanlæg med nye virksomheder.

For Søren Schow er onsdagens nej i udvalget for natur, miljø og plan en ny kurs i forhold til den 30. maj. Her afgjorde hans og Heidi Burgedahls stemmer, at arbejdet for en grøn erhvervspark og en produktion af grønt brændstof blev gjort til en del af kommunens nye planstrategi.

Du og Heidi stemte i maj for at åbne for power-to-X og en grøn erhvervspark. Hvorfor stemmer I så imod nu, når det handler om at finde arealer til at virkeliggøre det?

– Det er sådan set et godt spørgsmål. Vi har aldrig været superbegejstrede for det, men vi fik kringlet noget tekst ind i det tillæg til planstrategien, der gjorde, at vi godt kunne stemme for det, siger Søren Schow.

– Men når jeg skal være lidt mere tydelig om, hvad vi står for, er det lettere at sige, at det kan vi ikke gå ind for. Det skulle vi måske bare have sagt noget før, siger han.

"Bornholms Regionskommune vil vægte projekter højt, der vil bidrage positivt til Bornholms samlede økonomi og værdier", lød den konkrete sætning om power-to-X og en erhvervspark, som Søren Schow og Heidi Burgedahl fik skrevet med ind i planstrategien.

Troen er forsvundet

Søren Schow tror ikke længere på, at energiøen kan give Bornholm nogen blivende arbejdspladser.

– Jeg stemte imod, fordi jeg ikke tror på det projekt. Jeg tror slet ikke på power-to-X, og jeg synes ikke, at vi skal involvere os i det. Jeg kan også læse i alverdens medier, at de store selskaber opgiver projekter om power-to-X, siger han.

– Hele fortællingen om, at det vil give flere arbejdspladser til Bornholm tror jeg heller ikke på. Så jeg syntes, at jeg ville sende et klart signal ved at stemme imod, siger Søren Schow.

I udvalget for natur, miljø og plan nævner forperson Helle Munk Ravnborg (EL) tre grunde til, at Enhedslisten siger nej til at lede efter egnede erhvervsarealer ved siden af landanlægget.

– For det første ser vi det som for tidligt at bede vores medarbejdere om at bruge tid på at slå streger på et kort, når der nu er stor usikkerhed, om og hvornår der kunne blive tilført strøm fra havvindmøller til Bornholm, siger hun.

– For det andet stemte vi imod, fordi power-to-X ikke forekommer hverken realistisk eller samfundsmæssigt hensigtsmæssigt med den nuværende teknologi. Power-to-X skaber kun få arbejdspladser i en driftsfase, og der er en stor mængde spildvarme, som vil være dyr at nyttiggøre.

– For det tredje ønsker vi ikke at medvirke til at skabe yderligere uvished og økonomisk utryghed hos de mennesker, der bor og ejer ejendommene omkring en mulig højspændingsstation ved Sose, siger Helle Munk Ravnborg.

Også René Danielsson (DF) har flere grunde til det nej, der også vil komme fra Dansk Folkeparti.

– Vi stemmer nej til alt omkring Energiø Bornholm, indtil bornholmerne er blevet spurgt ved en folkeafstemning. Hvis Sydbornholm skal ødelægges, skal det først ske efter, at bornholmerne har givet deres mening til kende på et oplyst grundlag, siger han.

– Det kan da godt være, at der er nogle økonomiske perspektiver i det, men det må bornholmerne i så fald vise, at de tror på. Jeg tror lige så lidt på, at energiøen kommer, som jeg tror på, at Forsvaret får tilført 190 milliarder kroner i løbet af de næste 10 år.

– Jeg tror ikke på, at energiøen kommer op at stå, for den bliver så kolossalt dyr, at en rød regering senest vil droppe projektet, hvis der kommer en recession. Og fordi en blå regering forhåbentlig er klogere end en rød regering, siger René Danielsson.

Bornholm fik 10 millioner

Flertallet i kommunalbestyrelsen slår bak godt en måned efter, at Bornholm den 22. august fik en ekstrabevilling på 10 millioner kroner øremærket til at bygge nye virksomheder ovenpå energiøen. Det skete efter pres fra begge de bornholmske medlemmmer af Folketinget.

– Når man opstiller så meget vedvarende energi, så skal der også være lokale fordele forbundet med det. En erhvervsudvikling man skal have mulighed for at skabe med blandt andet arbejdspladser. Og det er det, som de her penge skal bruges til, sagde Lea Wermelin (S) den 22. august til TV2/ Bornholm.

– I jagten på at blive selvforsynende med energi vil flere og flere danskere skulle leve og bo med større energianlæg. Derfor skal vi blive bedre til at udnytte disse anlæg til det maksimale. Vi har derfor fra et samlet Bornholm forsøgt at få midler til at udnytte alle de erhvervsmæssige muligheder, der er forbundet med energiøen, sagde Peter Juel-Jensen (V).

Sammen med med Mark Palmquist (K) stemte Claus Larsen-Jensen (S) onsdag for at begynde at lede efter mulige erhvervsarealer ved siden af energiøens landanlæg.

– Det ser ikke kønt ud i forhold til Folketinget, siger Claus Larsen-Jensen i lyset af, at et flertal vil noget andet.

– Det er ærgerligt. Baltic Energy Island fik jo 10 millioner kroner fra staten for netop at kunne komme videre med de her ting. Så er det ikke så smart over for regeringen og Folketinget, hvis vi bagefter kommer og siger, at vi ikke vil det her alligevel.

– At planlægge for power-to-X og en grøn erhvervspark handler om at tilbyde nogle muligheder for virksomheder, der gerne vil etablere sig på Bornholm. Så det er ikke så godt. Men lad os nu se. Det er kommunalbestyrelsen, der skal træffe beslutningen, siger Claus Larsen-Jensen.

Også Kirstine van Sabben (M) ærgrer sig.

– Ved at finde de her erhvervsarealer og lave en lokalplan for nye virksomheder omkring energiøen allerede nu ville Bornholm spare tid for og gøre det lettere for interesserede virksomheder. Vi ville også vise, at vi vil det her. Det gør vi ikke nu, siger hun.