Det er også "administration", når økonomifolkene holder styr på store millionbeløb og søger at holde kommunen fri af at komme under....administration.
– Der er nogle slags administration, hvor det ville give borgerne en dårligere service, hvis vi fjernede administrative medarbejdere. Der er også tilfælde, hvor vi ikke ville overholde loven, hvis vi fjernede medarbejdere. Og vi kan jo ikke fjerne administration, hvis resultatet vil blive, at vi ikke overholder loven, siger Jacob Trøst.
– Rigtig mange medarbejdere, der er sat i verden for at sikre, at folk får de ydelser, som de har krav på, hører også under "administration". Et sted som Borgerservice er også administration, og her kan vi nærmest ikke komme længere ned i bemanding, end vi er, siger René Danielsson.
En hel del steder vil kommunen godt kunne fjerne ansatte i administrationen, også uden at overtræde loven. Men ikke uden at slippe for protester.
– Hvis man for eksempel fjerner administrativt personale i ældreplejen, vil sosu'erne selv skulle løse de administrative opgaver. Det ville så betyde mindre tid hos den enkelte borger, siger René Danielsson.