EL: Hvornår vidste Trøst besked?

Måtte kommunens tre direktører på egen hånd ændre reglerne for de ansattes kørselsgodtgørelse på en måde, der nu har kostet kommunen godt 1,2 millioner kroner på et halvt år? Enhedslisten spørger også, hvornår borgmester Jacob Trøst kendte til ændringen, der først senere blev kendt af hele kommunalbestyrelsen.

Heller ikke erfarne medlemmer af kommunalbestyrelsen tør med sikkerhed sige, om det foregik indenfor beføjelsernes rammer, da kommunens direktion i februar ændrede reglerne for de ansattes kørsel i egen bil på en måde, der kom til at koste kommunen godt 1,2 millioner kroner på et halvt år fra april til oktober. Uden at kommunalbestyrelsen blev orienteret om, at reglerne var blevet ændret.

Når Enhedslisten rejser sagen på kommunalbestyrelsens kommende møde den 30. november, vil partiet også spørge ind til, hvornår borgmester Jacob Trøst (K) kendte til, at kommunens tre direktører havde ændret reglerne.

– Hvornår vidste borgmesteren besked med det her? For her bør han jo tænke på, om der er hjemmel til, at direktionen kan træffe sådan en beslutning, siger gruppeforperson Morten Riis (EL).

– Jo tidligere han vidste det, desto mere problematisk bliver det. Kørselsreglerne bliver lempet sidst i februar, og allerede den 8. marts vedtager økonomiudvalget en spareramme på 119 millioner kroner på næste års budget. Så de to forløb finder sted stort set nøjagtigt samtidig, siger han.

Jacob Trøst siger, at han ikke kan sætte en præcis dato på, hvornår han blev orienteret om, at direktørerne planlagde at ændre reglerne for de ansattes kørselsgodtgørelse.

– Jeg blev mundtligt orienteret om det omkring det tidspunkt, hvor reglerne blev ændret. Men det er ikke noget, som jeg har på et stykke papir, siger han.

Kommunens direktion gik i februar ud fra, at den kunne ændre kørselsreglerne, fordi daværende kommunaldirektør Laila Kildesgaard gjorde det samme i 2014, bare med modsat fortegn, så reglerne blev strammet for at spare penge.

Sort på hvidt er det paragraf 40 stk. 2 i kommunernes styrelseslov, der kommer tættest på at omfatte situationen i februar, hvor reglerne blev ændret.

"Foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet, må ikke iværksættes, før kommunalbestyrelsen har meddelt den fornødne bevilling", hedder det her..

Hvem må beslutte hvad?

Både gruppeformand Claus Larsen-Jensen (S) og Kirstine van Sabben (BL) mener, at kommunalbestyrelsen burde have været orienteret.

– Jeg synes, at det er overraskende, at direktionen på den måde kan træffe beslutning udenom kommunalbestyrelsen, når man står med en sag, der har ret stor indflydelse på kommunens økonomi, siger Kirstine van Sabben.

– Vi har jo ikke budgetteret med den her ekstra udgift, så det slår også lidt af bunden ud af budgettet, siger hun.

Kirstine van Sabben ser flere skridt, der bliver nødvendige at tage.

– Der er flere ting i det. Det første er at løse tingene her og nu, for der er brug for at skaffe nogle penge for at dække den ekstra udgift, der er kommet, siger hun.

– Det andet er at finde ud af, hvem der har bemyndingelsen til at fastsætte reglerne for kørselsgodtgørelse. Hvis kommunalbestyrelsen har givet direktionen den bemyndigelse, peger pilen jo på os selv.

– Der er også nogle praktiske ting i det. Jeg kan godt se, at det for nogle er mere praktisk at kunne køre i deres egen bil i nogle situationer. Direktionen må jo også have haft en årsag til at lade mere kørsel foregå til den høje takst, siger Kirstine van Sabben.

Claus Larsen-Jensen tager det forbehold, at Socialdemokratiets gruppe endnu ikke har drøftet sagen om kørselsgodtgørelsen.

– Men med forbehold for det synes jeg, at den her sag burde have betragtet som en politisk sag, der blev forelagt kommunalbestyrelsen, siger han.

– Jeg synes, at vi er nødt til at tage en snak om det her. Både om substansen i det sagen og om det beslutningsmæssige. For lige nu efterlader det jo et indtryk af, at man ikke forvalter kommunens penge ordentligt, siger Claus Larsen-Jensen.