Mødet er arrangeret af Folkebevægelsen mod EU på Bornholm i samarbejde med Veterans for Britain. Mødet er støttet af Europa-Nævnet og åbent for alle.
– Vi er rigtig glade for, at Roger Lane-Nott besøger Bornholm og deltager i et offentligt møde. Storbritannien er en af Danmarks vigtigste allierede og Lane-Nott vil kunne højne vores vidensniveau før folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet. Lane-Nott har en stor viden om EU’s militære udvikling og alternativer til EU’s militære projekt, siger Lave K. Broch fra Folkebevægelsen mod EU på Bornholm i en pressemeddelelse.
Roger Lane-Nott har tjent i den britiske flåde i 33 år og blandt andet været chef for den britiske ubådsstyrke. Han er aktiv i foreningen Veterans for Britain.