Opfordringen fra Euroregion Baltic kommer samtidig med, at Europa-Kommissionen og EU-landene drøfter strukturfondenes fremtid, når de nuværende programmer udløber i 2027.
"I en union på 27, hvor flere kandidatlande venter på medlemskab, er bevarelsen af ??enhed afhængig af solidaritet og samhørighed. Det er i vores kollektive interesse at sikre, at alle regioner i EU har lige muligheder for at blomstre og trives", skriver regionen i en udtalelse.
Ifølge Niels Chresten Andersen ventes udtalelsen forelagt kommunalbestyrelsen snarest muligt, og den bliver suppleret med særlige bornholmske ønsker og forslag.
Euroregion Baltic består udover Bornholm af Blekinge, Kalmar og Kronoberg i Sverige, Klaipeda i Litauen samt Pommern og Warmia-Mazury i Polen.