Bornholm søger rekordbeløb fra puljen til fattige kommuner

Der mangler sandsynligvis 200 millioner kroner, før næste års kommunebudget er i balance, og alle de 200 millioner søger kommunen nu fra statens pulje til vanskeligt stillede kommuner. Beløbet er det højeste, som Bornholm nogensinde har søgt om.

Bornholm søger i år flere penge end nogensinde før fra Indenrigsministeriets pulje for særligt vanskeligt stillede kommuner.

Regionskommunen søger 200 millioner kroner fra puljen, der i år er forhøjet til nu 734 millioner. Bornholm søgte sidste år 175 millioner kroner og endte med at modtage 82 millioner, der nu indgår i dette års kommunebudget.

De 200 millioner kroner svarer til det beløb, der i øjeblikket ser ud til at mangle på næste års kommunebudget. Den såkaldte ubalance har tidligere været meldt ud til at være på cirka 100 millioner, og kommunalbestyrelsens sparekatalog rummer forslag for samlet 120 millioner for også at give kommunalbestyrelsen et råderum til nye initiativer.

Siden foråret har både inflation og højere udgifter til først og fremmest anbragte børn og unge end ventet dog ført til, at ubalancen nu ser ud til at blive de 200 millioner kroner, som Bornholm nu søger fra puljen.

Mange grunde til at søge

Kommunen slår i sin ansøgning på, at Bornholm har et både højt og voksende antal ældre, at der i disse år kommer mange små børn, at flere borgere modtager overførselsindkomst end i langt de fleste kommuner, at Bornholm har flere kronisk syge, at det er svært at tiltrække ny og meget tiltrængt arbejdskraft – og at Bornholm desuden lider under skævheder i den indbyrdes udligning mellem kommunerne.

– Jeg ved godt, at vi ikke får 200 millioner kroner, men jeg synes, at det er vigtigt at gøre tydeligt, at vi har helt særlige udfordringer på Bornholm, siger borgmester Jacob Trøst (K).

– Jeg synes, at vi med ansøgningen gør det tydeligt, at der er udfordringer med udligningen mellem kommunerne, sådan som den er i dag. Jeg synes også, at ansøgningen gør det tydeligt, at der er en årsag til, at der findes en pulje til særligt vanskeligt stillede kommuner.

– Med ansøgningen fokuserer vi på de forhold, som ministeriet forholder sig til efter den fordelingsnøgle, som vi ganske vist ikke kender helt præcist. Men vi ved hvilke forhold ministeriet ser på, når de afgør hvem der skal have penge fra puljen, siger Jacob Trøst.

– Vi har valgt den samme strategi som sidste år, hvor vi søgte 175 millioner kroner og endte med at få 82 millioner. At vi i år søger et højere beløb får ikke ministeriet til at ændre sine kriterier. Men det tydeliggør den situation, som vi er i på Bornholm, siger han.

Ubalancen er vokset i år

At næste års budget sandsynligvis mangler 200 millioner kroner for at være i balance og dermed opfylde loven kommer for første gang frem i kommunens ansøgning til Indenrigsministeriet, som Bornholms Tidende er i besiddelse af.

Det er stadig usikkert præcis hvor mange penge, der mangler før budgettet balancerer. Kommunens økonomer arbejder netop nu med at opdaterere prognoserne for de mest udfordrede dele af kommunens økonomi. Kommunalbestyrelsen vil modtage resultatet ved sit andet seminar om budgettet, der finder sted den 22. august.

Men ubalancen er vokset gennem hele året. Hvor den tegnede til at blive på 100 millioner kroner, da kommunalbestyrelsen i foråret bestilte sparekatalog, manglede der godt 172 millioner kroner sidst i juni, før der nu altså ser ud til at mangle 200 millioner kroner på næste års budget.

Indebærer det at kommunen søger om 200 millioner kroner og skriver, at næste års budget er i ubalance med 200 millioner, at sparekravet er vokset fra sparekatalogets 120 millioner til 200 millioner?

– Nej, det gør det ikke, siger Jacob Trøst.

– Vi har i budgettet for i år forudsat, at vi tager 35 millioner kroner op af kassen næste år. Det beløb indgår ikke i sparekravet på de 120 millioner. Vi har også sat 20 millioner kroner af til opprioriteringer, altså et råderum til nye initiativer.

Hvordan opstår så resten af det beløb, der får ubalancen på næste års budget til at vokse fra de 120 millioner kroner, der tegnede sig i foråret, til nu 200 millioner?

– Vi har også haft et merbrug på for eksempel flere anbragte børn og unge. Det er noget, som det dels er svært at forudse og dels er svært at gøre noget ved, fordi det er lovbestemt, hvornår vi skal anbringe. Der er næsten ikke noget område, der er mere reguleret af lov end netop anbringelserne, siger Jacob Trøst.

– Og det er så bare et af de områder, hvor vi har oplevet stigende udgifter. Det har vi også med de voksende priser på for eksempel energi og materialer.

Møde med Løhde

I ansøgningen om de 200 millioner kroner beder kommunen samtidig om et møde med indenrigsminister Sophie Løhde (V). I starten af september, få dage før kommunalbestyrelsen forhandler om næste års budget, vil det formelt være hende, der deler pengene ud.

– Jeg går ud fra, at det bliver kommunaldirektøren og jeg, der tager over og møder ministeren, så vi kan understrege den særlige situation, som vi står i med et udligningssystem, der på en række punkter går imod os plus, at vi er en geografisk isoleret kommune uden muligheder for samarbejder med nabokommuner, siger Jacob Trøst.

Næste års budget er lige nu i ubalance med 200 millioner kroner. Det sker samtidig med, at energi-øen gør det nødvendigt at investere ret stort på en række områder. Fremstår det dobbelte pres tydeligt nok, når ansøgningen kun nævner, at "planarbejdet i forbindelse med energi-øen er en omfattende opgave, som trækker mange ressourcer"?

– Når vi skal udfylde ansøgningsskemaet til ministeriet, har vi et begrænset antal anslag til rådighed (1000 anslag i hver kolonne, red.), og den begrænsede plads har vi virkelig udnyttet. Vi har været nødt til at være meget nøjagtige med, hvordan vi udnytter pladsen, så vi kan lade de største udfordringer blive det primære budskab, siger Jacob Trøst.

– Men at energi-øen giver os et behov for at investere samtidig med, at kommunen er meget presset på den daglige økonomi er en af de ting, som jeg vil fremhæve over for ministeren. Her vil jeg fremføre nogle af de ikke-målbare ting.

– I selve ansøgningen er det vigtigst at gøre opmærksom på de punkter, der vejer tungest, og som også er de parametre, som ministeriet frodeler pengene i puljen efter. Jeg tror, at det er svært for ministeriet at afgøre en ansøgning ud fra noget, der ikke er dokumenterbart, siger Jacob Trøst.

Puljemillioner
Bornholm søger i år 200 millioner kroner fra statens pulje til vanskeligt stillede kommuner.

Puljen er i år på 734 millioner kroner.

Sidste år søgte 50 kommuner om del i de 620 millioner kroner, som puljen dengang var på.

18 kommuner ud af de 50 fik sidste år penge fra puljen.

At modtage 82 millioner gjorde sidste år Bornholm til den kommune, der fik næstmest. Bornholm havde søgt om 175 millioner.

Lolland fik sidste år flest penge og blev med 195 millioner den første kommune til at modtage mere end 100 millioner.

Dokumentation: Her er kommunens ansøgning om 200 millioner kroner

Beskriv kommunens væsentligste begrundelser for at søge puljen:

Inden fordelingen af tilskud efter paragraf 16 ser kommunen ind i en ubalance på cirka 200 millioner kroner i 2024.

Nedgang i befolkningen og skæv aldersfordeling, hvor andelen af ældre og mindre børn er stor i forhold til andelen af unge og erhvervsaktive øger presset på økonomien samtidig med, at netop denne alderssammensætning gør, at Bornholm bliver underkompenseret i udligningssystemet.

En fremskrivning viser, at der vil mangle kvalificeret arbejdskraft indenfor en kort årrække, og (antallet af, red.) personer med sociale problemer samt personer på overførselsindkomst vil fortsætte med at vokse.

Kommunen har mange udsatte, og andelen med en social sag er væsentligt højere end på landsplan. Kommunen bliver i udligningssystemet ramt på, at en del af disse meget omkostningstunge børn ikke indgår i befolkningsgrundlaget, da de er anbragt udenfor øen.

På børneområdet er der vedvarende fokus på den tidlige og forebyggende indsats for at nedbringe den sociale ulighed og sikre det bedst mulige grundlag for kommunens børn og unge.

Beskriv kommunens demografiske og socioøkonomiske situation:

Siden 2013 er befolkningen faldet med 2,7 procent mod en vækst på landsplan på 5,9 procent. Befolkningssammensætningen og udviklingen fordelt på aldersgrupper er meget skæv, og andelen af udgiftstunge borgere er stor og stigende, herunder mange udsatte børn og borgere på overførselsindkomst.

Primo 2023 var 39 procent af befolkningen over 60 år. I 2034 forventes at andelen at stige til 41 procent (anlægsudgifter til nye plejeboliger). Store årgange træder ud af arbejdsmarkedet, og kommunen nyder derfor ikke godt af enhedsbeløbene i de demografiske kriterier i udligningen.

Bornholm har den ottende laveste andel 0-16 årige i 2022. For de 17-29 årige den 10. laveste andel i 2022. Samtidig er Bornholm blandt de 10 kommuner med den højeste andel +80 årige i 2022.

Befolkningssammensætningen hænger blandt andet sammen med stor nettofraflytning i aldersgruppen 19-22 år. I de øvrige aldersgrupper er der en nettotilflytning.

Der har over de sidste fem år været en vækst på 9,8 procent i aldersgruppen 0-5 årige (anlægsudgifter til nye institutioner).

Beskriv kommunens aktuelle økonomiske situation:

Bornholm har en af landets højeste skatteprocenter på 26,2 procent.

Den gennemsnitlige likviditet var 7.081 kroner pr. indbygger ultimo 2022 og fortsat en del under landsgennemsnittet på 10.396 kroner. På grund af den økonomiske situation planlægges et større træk på kassebeholdningen til nødvendige anlæg.

Det udsatte børneområde er under fortsat stigende pres med flere anbringelser, og udgifterne til børn og unge med særlige behov var 28.182 kroner pr. 0-17 årige i 2022. Til sammenligning var gennemsnittet i hele landet 15.963 kroner.

Bornholm er nummer 9 på listen over de kommuner med højeste udgifter pr. 0-17 årige. Vurderingen er, at udgifterne i 2024 vil være 70 millioner kroner højere end i 2022 på det udsatte børneområde.

Ældreområdet er under et demografisk pres. Udgifterne til ældre samt voksne med særlige behov lå i 2022 på 24.041 kroner pr. 18+ årige, og her er Bornholm i top-10 over de kommuner med de højeste udgifter og væsentligt over landsgennemsnittet på 19.074 kroner.

Beskriv kommunens generelle økonomiske vilkår:

Der ses med bekymring på, at det nuværende serviceniveau ikke kan opretholdes. Den økonomiske situation betyder, at der må skæres væsentligt ned på almenområderne for at dække udgifterne på de specialiserede områder.

Generelt har befolkningen en dårligere sundhedsprofil og ligger lavt indenfor sociale forhold samt et lavt uddannelsesniveau. 21,6 procent af de 25-64 årige er uden en erhvervsuddannelse mod et landsgennemsnit på 16,6 procent.

Disse faktorer medvirker til, at en stor del af befoilkningen er på overførselsindkomst. Andelen af førtidspensionister udgør 15,2 procent af de 16-66 årige, på landsplan er tallet 7,9 procent. Vi er i top-3 over de kommuner med den største andel af førtids- og seniorpensionister.

Antallet af seniorpensionister fortsætter med at stige mere end forventet, og 1,1 procent af arbejdsstyrken er på seniorpension mod et landsgennemsnit på 0,5 procent. Generelt udgjorde nettoudgifterne til forsørgelse 26.789 kroner pr. 17- til 64-66 årige mod et landsgennemsnit på 16.298 kroner, hvilket er landets tredjehøjeste niveau.

Supplerende bemærkninger:

Den geografiske placering betyder, at flere udfordringer er unikke i forhold til øvrige kommuner. Mange løsninger er dyrere, og mulighederne for tværkommunale samarbejder er begrænset.

De nævnte udfordringer har medført den alvorlige økonomiske situation, og der anmodes hermed om et møde med ministeren.

Udgifterne til udsatte børn og unge, førtidspensionister m.v. er vokset betydeligt. Befolkningsudviklingen medfører behov for at investere i nye daginstitutioner og plejecentre.

Samtidig er der et stor investeringsefterslæb på offentlige bygninger og anlæg, da fokus har været på at holde hånden under kernevelfærden.

Øgede udgifter til driftsområderne påvirker mulighederne for at bevare unikke dele af infrastrukturen. Kommunens havne er et aktiv for øen som turist-ø, og vedligeholdelse er nødvendigt i forhold til klimaforandringer og af sikkerhedsmæssige årsager. En generel vedligeholdelse og fremtidssikring af havnene løber op i 100 millioner kroner.

Planarbejdet i forbindelse med energi-ø er en omfattende opgave, som trækker mange ressourcer.