Borgmesterens særlige drøm for grøn erhvervspark

Kan Bornholm få en eller flere virksomheder med til at finde ud af, hvor en grøn erhvervspark omkring energiøen skal ligge, hvor stor den skal være, og hvilke virksomheder den skal rette sig mod? Det regner borgmester Jacob Trøst med, og derfor bliver muligheden nu undersøgt.

Den kommende energiø bliver større og mere end blot det landanlæg, som staten vil placere. I hvert fald udgør fem af kommunalbestyrelsens syv partier et flertal på mindst 16 mandater for også at åbne for nye job og ny vækst fra følgeerhverv: Power-to-x, grøn erhvervspark, uddannelse og forskning.

Men hvor de aktiviteter skal ligge, hvor meget areal de skal lægge beslag på og om de ventede følgeerhverv skal samles ét sted eller flere steder er endnu helt uklart.

For at få hul på de spørgsmål arbejder både kommunen og Baltic Energy Island (i det tidligere elværk i Rønne) nu med at skabe, hvad borgmester Jacob Trøst (K) kalder et arealudviklingsselskab.

Ideen er at få en eller flere virksomheder med i arbejdet med at udvikle området og gøre det klart, hvilke aktiviteter området eller områderne præcist skal bruges til – og først på den baggrund afgøre hvor det skal være og hvor stort det skal være.

Jacob Trøst ser arealudviklingselskabet som et nydannet selskab, der skal dannes for først at finde svar på de endnu uafklarede nøglespørgsmål, og som dernæst skal spille en drivende rolle i at bygge energiøen ud med følgeerhverv. Han har udviklet ideen sammen med Søren Møller Christenen, direktør i Baltic Energy Island.

– Sidste efterår talte jeg med Søren Møller Christensen om, hvordan vi kan lave en konstruktion, der åbner op for erhverv omkring energiøen, men uden at hive alle pengene til det ud af kommunekassen, så vi i stedet får private aktører med til at finansiere, at et areal bliver udlagt, fortæller han.

– Ideen findes flere forskellige steder i flere forskellige versioner. Der er nogle konstruktioner, hvor kommunen spiller den største rolle, og der er nogle konstruktioner, hvor private aktører gør det. Men jeg tror, at vi har brug for et privat selskab, som kan se en fordel i at spille med, og som kan bidrage med kompetencer og input til, hvordan arealet skal udlægges. For eksempel hvor stort arealet skal være, og hvor det skal ligge i forhold til andre erhvervsområder.

– Lige nu er vi i en fase, hvor vi undersøger og analyserer mulighederne. Et arealudviklingselskab er samtidig kun én pind ud af rigtig mange, der har at gøre med energiøen, siger Jacob Trøst.

Skive viser én vej

Inspirationen er blandt andet hentet i Skive. Her opkøbte den lokale kommune for 15 år siden et 60 hektar stort areal for at skabe en erhvervspark for grønne energivirksomheder. Under navnet GreenLab Skive har parkens virksomheder i dag deres egne energikilder, ligesom de i adskillige tilfælde bruger hinandens overskudsprodukter.

Sidste år investerede energiselskabet Norlys 250 millioner kroner i GreenLab Skive og blev dermed hovedaktionær i den grønne erhvervspark. I sidste uge investerede Norlys så yderligere 30 millioner kroner i GreenLab Skive.

De penge skal bruges til at etablere et innovationscenter, der skal være klar om to år. Planen er at lade nogle af verdens dygtigste forskere arbejde sammen med private virksomheder om at løse fremtidens energiudfordringer.

– Norlys' engagement i GreenLab Skive er bare én konstruktion. Realdania er med i en anden konstruktion. Der er en del forskellige måder at gøre det på, så vi er i gang med at kigge på hvilke muligheder der er, og hvad der vil passe bedst til Bornholm. Baltic Energy Island arbejder også med det, siger Jacob Trøst.

– Vi skal blandt andet se på, om kommunen skal opkøbe jord og leje dele af den ud til grønne virksomheder. Eller om private investorer skal opkøbe jord, eventuelt sammen med kommunen. Det er for tidligt at sige endnu, når vi endnu ikke ved hvor stort arealet skal være, og hvad behovet bliver, siger han.

Både Trøst og en stor del af kommunalbestyrelsen har i år besøgt GreenLab Skive. Her hæftede borgmesteren sig også ved, at skibonitternes valg af at etablere et stort område til grønne virksomheder på én gang nu gør det hurtigt og let at flytte til for interesserede virksomheder.

– I Skive kunne vi se, at en norsk virksomhed havde valgt at placere sig i GreenLab Skive, fordi en meget stor del af plan- og myndighedsarbejdet allerede var lavet, så planarbejdet for den norske virksomhed kunne laves på en måned, siger Jacob Trøst.

Først valg af firmaer

Endnu mangler svarene dog på de spørgsmål, der optager de fleste: Hvor meget areal skal der bruges? Hvor skal det være? Og skal det foregå ét sted eller flere steder?

– Det kommer meget an på hvilken type virksomhed, der kunne have gavn af det, og hvilke krav den stiller. Én type virksomhed kan have for eksempel have brug for meget strøm eller meget eller en bestemt type infrastruktur, siger Jacob Trøst.

– Derfor skal vi først finde ud af, hvilken type virksomhed vi gerne vil tiltrække. Hvad vores muligheder er vil også afhænge af, hvilke aktører vi kan få fat i. Ud fra det tror jeg, at der vil tegne sig et billede af, hvad der er bedst for Bornholm, og hvad vi kan nå til politisk enighed om

Hvor mange steder ser du for dig til følgeerhverv fra energiøen?

– Om det skal være et eller to steder står heller ikke klart endnu, for det vil også komme an på behovene for den eller de virksomheder, der kommer med ind over. Men jeg synes, at det er vigtigt, at vi tager politisk stilling til, hvor vi ønsker den her type aktivitet, og at vi siger, at "det skal være her", så vi ikke får knopskydning, hvor enkeltstående virksomheder etablerer sig mange forskellige steder.

Alle de konkrete spørgsmål er uafklarede lige nu. Bliver det her med sikkerhed noget, som vi kommer til at høre mere om?

– Ja. Jeg er ret sikker på, at der kommer konkrete svar på de her ting, når vi har et overblik over, hvad vi har af muligheder, siger Jacob Trøst.