Borgmesteren afviser Morten Riis' klimakritik

Morten Riis (EL) er overrasket over, at borgmester Jacob Trøst (K) stillede et nyt forslag om kommunens klimaregnskab i selve kommunalbestyrelsessalen, for Riis mente, at der allerede var fundet et kompromis. Men de andre partier var orienteret om, at et nyt forslag var på vej, siger Trøst, der afviser Enhedslistens ønsker til et kommunalt CO2-regnskab med, at det vil gøre det svært for kommunen at handle lokalt og være tungt for kommunen selv at håndtere.

Er borgmester Jacob Trøst (K) så grøn og klimavenlig, som han siger? Sådan spurgte viceborgmester Morten Riis (EL) i Tidende lørdag.

Her undrede Morten Riis sig også over, at Jacob Trøst ved sidste uges møde i kommunalbestyrelsen stillede et nyt forslag om muligheden af at lade kommunen føre CO2-regnskab, for Riis mente, at der allerede var fundet et kompromis i økonomi- og klimaudvalget. Om et mere vidtrækkende forslag end Jacob Trøsts endelige, der endte med at samle flertal, men som Morten Riis finder udvandet i forhold til det første forslag.

– Vi gik til kommunalbestyrelsesmødet i den tro, at vi havde fundet et kompromis, sagde Morten Riis i Tidende lørdag.

Morten Riis og Enhedslisten var imidlertid varslet om, at Jacob Trøst ville tage et nyt forslag med i kommunalbestyrelsen, svarer borgmesteren.

– Jeg sendte mit endelige forslag til partierne mandag morgen, hvor kommunalbestyrelsen mødtes om aftenen samme dag. Så det har Morten også modtaget, siger Jacob Trøst.

Mener du dermed, at det ikke burde komme bag på Morten Riis, at du havde et nyt forslag med til mødet i kommunalbestyrelsen?

– Det ved jeg ikke. Men jeg havde i hvert fald sendt det til ham på forhånd, siger borgmesteren.

Fra konkret til mindre konkret

Hvor hurtigt kommunen skal gå frem med at føre CO2-regnskab og hvorvidt kommunen skal vurdere virksomheders CO2-udledning, før man indgår kontrakter, ændrede sig en del i juni måned.

8. juni var både Konservative og Enhedslisten en del af det flertal, der i økonomi- og klimaudvalget nåede frem til, at kommunen med det samme skal begynde at føre CO2-regnskab på de områder af kommunens egen økonomi, "hvor data allerede er tilgængelige". Det handler blandt andet om transport og køb af fødevarer.

8. juni blev det samme flertal desuden enige om at lade kommunens administration belyse, hvordan kommunen kan lade virksomheders CO2-udledning indgå som tildelingskriterie, når kommunen skal indgå kontrakter til en værdi af mere end 50.000 kroner.

Men det flertal var væk, da kommunalbestyrelsen behandlede sagen endeligt sidste mandag, den 27. juni. Nu stod ikke bare Konservative, men også Socialdemokratiet i stedet bag et nyt udspil fra borgmester Jacob Trøst, der fik 14 stemmer bag et forslag, der hverken vil indføre CO2-regnskab i kommunen med det samme eller lade CO2-udledninger blive tildelingskriterie omkring kommunens valg af leverandører:

”Det afdækkes, hvilke eksisterende værktøjer der er til rådighed for at indføre et klimaregnskab i Bornholms Regionskommune. Det ønskes belyst, hvad der kræves for at indføre det værktøj, der vurderes at passe bedst til Bornholms Regionskommune, herunder indkøb, drift og årsværk”, lød borgmesterens forslag.

– Det lugter af, at man siger: ”Lad nu de andre kommuner trampe det høje græs ned”. Men hvis alle venter på, at andre tramper det høje græs ned, kommer der aldrig en fin sti, sagde Morten Riis i Tidende lørdag.

– Jeg synes, borgmesteren må svare på, hvorfor han ikke er så grøn, som De Konservative plejer at sige, at de er, sagde Morten Riis også.

Trøst: EL's idé duede ikke

Jacob Trøst anerkender, at også Konservative stod bag kompromiset i økonomi- og klimaudvalget den 8. juni. Men samtidig føjer han til, at han aldrig fandt det kompromis særlig godt.

– Vi fandt et kompromis på mødet i økonomi- og klimaudvalget, men jeg var klar over, at det ikke var gennemarbejdet, siger han.

– Det oprindelige forslag om at indarbejde CO2-udledninger som et vurderingsværktøj, når kommunen skal købe noget til en værdi af over 50.000 kroner, vil give vores administration alt for meget arbejde. For næsten alle indkøb er til mere end 50.000 kroner, siger Jacob Trøst.

– Efter mødet i økonomi- og klimaudvalget kunne jeg fornemme, at der var lidt uro i flere af partierne, så jeg spurgte, om jeg skulle prøve at formulere noget, som folk kunne se sig selv i. Det endte så som det forslag, der blev vedtaget i kommunalbestyrelsen, fortæller han.

Men ved at formulere et nyt forslag endte du med et mindre flertal end det, der havde været i økonomi- og klimaudvalget. Her havde kun Venstre været imod, men i kommunalbestyrelsen var både Venstre og Enhedslisten imod den formulering, som du kom med. Hvordan hænger det sammen med, at du gerne ville frem til et forslag, som flest mulige kunne se sig selv i?

– Ja, det endte med et mindre flertal end i økonomi- og klimaudvalget. Men det hænger sammen med, at jeg også lytter til de reaktioner, som ansatte og borgere kommer med, siger Jacob Trøst.

– Enhedslistens forslag i økonomi- og klimaudvalget var for mig at se ikke gennemarbejdet, og jeg kunne både se et meget stort stykke arbejde for administrationen, og at bornholmske virksomheder vil få svært ved at byde ind på opgaver i kommunen, hvis vi gennemførte Enhedslistens forslag.

– I mit endelige forslag, der endte med at få flertal i kommunalbestyrelsen, er beløbsgrænsen på 50.000 kroner ikke med. Det var den, som jeg havde det svært med, for hvis vi sætter grænsen dér, vil det næsten være alle ved indkøb, der skal CO2-belyses, siger Jacob Trøst.

Fornuftigt at afdække muligheder

Efter sidste uges møde i kommunalbestyrelsen var både Enhedslisten og Venstre skuffede over, at sagen om kommunens mulige CO2-regnskab foreløbig er endt med et resultat, som begge partier finder nølende og udvandet.

Dit endelige forslag er mere restriktivt og mindre konkret end det forslag, der fik flertal i økonomi- og klimaudvalget. Har Enhedslisten og Venstre ret i, at dit endelige forslag er mindre ambitiøst end det, der først fik flertal?

– Det vil jeg ikke gøre mig til dommer over. Jeg synes, at det er et fornuftigt skridt på vejen at finde ud af hvilke muligheder vi har. Om mit forslag er mere eller mindre ambitiøst, vil jeg ikke vurdere, siger Jacob Trøst.

Morten Riis spørger også "Hvorfor er borgmesteren ikke så grøn, som Konservative siger, at de er?"

– Jeg vil gerne passe på vores natur og vores klima. Jeg vil bare også gøre det i et tempo, hvor vi kan følge med. Jeg er også stor tilhænger af at bruge gulerod og ikke stok over for borgerne, også i en sag som den her.

Men sagen her har vel egentlig ikke så meget med borgerne at gøre. Den handler om, hvorvidt kommunen skal aflægge et CO2-regnskab og i hvilket omfang kommunen skal basere sine indkøb på størrelsen af virksomheders CO2-udledninger?

– Jo. Men hvis vi bruger kommunens administration til det her arbejde, vil de ressourcer gå fra indsatser, der er rettet mod borgerne. Derfor vil jeg gerne have belyst, hvad det vil koste og hvilke andre opgaver vi ikke kan udføre, fordi vi skal udarbejde klimaregnskab, siger Jacob Trøst.

Morten Riis siger også, at "(den endelige beslutning) lugter af, at man siger: ”Lad nu de andre kommuner trampe det høje græs ned”. Men hvis alle venter på, at andre tramper det høje græs ned, kommer der aldrig en fin sti". Hvad siger du til det?

– Vi har fået oplyst, at flere aktører er i gang med at udarbejde en model for, hvordan kommunerne kan føre klimaregnskab. Alle vil jo gerne det her, og alle ved, at det er den vej, man skal gå.

– Det er bare spørgsmålet, om vi på Bornholm har ressourcerne til at gå allerforrest, eller om vi skal gå sammen med andre kommuner, der også er ambitiøse, siger Jacob Trøst.

KMD har allerede udviklet en model for kommuners CO2-regnskab, som Samsø og Odense afprøver. Hvorfor ikke koble sig på dem og gå vejen sammen med dem?

– Jeg synes også, at det er det, der ligger i mit forslag, der blev vedtaget. Når kommunens administration skal undersøge "hvilke værktøjer, der er til rådighed til at føre klimaregnskab", vil administrationen jo støde på KMD's model. Og så kan det sagtens være, at vi kobler os på den.