Slingrekurs i klimapolitikken

Enhedslisten troede, at De Konservative og Socialdemokratiet var med på et kompromis om at introducere CO2-regnskaber i Bornholms Regionskommunen, men det ændrede sig i byrådssalen. Morten Riis savner tempo i klimaindsatsen og mener ikke, at borgmesteren kan siges at være lige så grøn, som De Konservative gerne vil fremstå.

Mængden af konkrete politiske initiativer, som de fire umage partier bag Jacob Trøst (K) blev enige om på valgnatten, var begrænset. Et af punkterne fra konstitueringsforhandlingerne (mellem EL, DF, K og KD) var indførslen af klimaregnskaber i kommunen. Det røbede den nyslåede borgmester den følgende formiddag.

Planen om en systematisk brug af tal for CO2-udledningen var også grunden til, at de fire partier omdøbte økonomiudvalget til "økonomi- og klimaudvalget".

Et halvt år inde i valgperioden begynder Enhedslistens medlemmer at føle, at konstitueringspartnerne er løbet fra et aftaleløfte.

– Den sidder vi da til dels også med, siger Morten Riis (EL) om den nagende fornemmelse, da Tidende spørger til aftalen fra valgaftenen.

Trøst tænker på finansiering

Disse toner er helt nye. For blot tre uger siden var der i økonomi- og klimaudvalget et klart flertal for at tage hul på anvendelsen af CO2-regnskaber i kommunen.

Men efter mødet i økonomi- og klimaudvalget 8. juni har De Konservative og Socialdemokratiet foretaget en større kursændring – fra klima til fordel for økonomien, kan man sige.

– Som ansvarlige politikere er vi nødt til at have en finansiering af det her arbejde, hvis vi vil sætte det i gang, sagde Jacob Trøst forleden i byrådssalen.

Jonna Nielsen (S) fortalte, at det var gået op for socialdemokraterne, at kommunerne ikke besidder værktøjerne til at lave brugbare klimaberegninger.

– Jeg er efterfølgende blevet oplyst, at det er en noget større opgave, end vi troede, da vi sad på økonomi- og klimaudvalgsmødet, forklarede den socialdemokratiske gruppeformand.

Flere opblødninger

8. juni støttede de to partier, at regionskommunen indfører klimaregnskaber på udvalgte kommunale områder, hvor man allerede kender CO2-udledningen. Et af hovedmålene er at gøre det muligt for politikerne at få fremlagt CO2-tal, når de skal vælge mellem flere alternativer – på samme måde, som politikerne i dag får et overblik over økonomiske forskelle og konsekvenser.

Ligeledes havde Socialdemokratiet, Enhedslisten og De Konservative været enige om at belyse, hvordan kommunen kan bruge CO2-udledning som et tildelingskriterium ved indkøb af anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser til en værdi over 50.000 kroner. Enhedslisten og Venstre mente egentlig, at kommunen burde igangsætte arbejdet med at indarbejde CO2-værdier ved indkøb/udbud med det samme, men efter en debat endte det med et kompromis om at ”belyse” mulighederne.

Denne opblødning fik Venstre til at stemme nej, mens kommunalbestyrelsens største parti, Enhedslisten, accepterede mellemløsningen. Egentlig kunne sagen være afgjort i udvalget, men Dansk Folkeparti gjorde brug af standsningsretten og løftede sagen til kommunalbestyrelsen.

– Vi gik til kommunalbestyrelsesmødet i den tro, at vi havde fundet et kompromis, fortæller Morten Riis, Enhedslistens gruppeformand og viceborgmester, til Tidende.

Da beslutningen i mandags skulle træffes i byrådssalen, havde Jacob Trøst (K) imidlertid skiftet kurs. Han fremlagde et markant anderledes ændringsforslag med denne ordlyd:

”Det afdækkes, hvilke eksisterende værktøjer der er til rådighed for at indføre et klimaregnskab i Bornholms Regionskommune. Det ønskes belyst, hvad der kræves for at indføre det værktøj, der vurderes at passe bedst til Bornholms Regionskommune, herunder indkøb, drift og årsværk.”

Disse formuleringer blev støttet af Bornholmerlisten, Kristendemokraterne, Socialdemokratiet – og pludselig også Dansk Folkeparti og René Danielsson, som ellers havde betegnet det oprindelige kompromis fra økonomi- og klimaudvalget som den ”mest venstreekstreme beslutning” truffet af en kommunalbestyrelse i regionskommunens næsten 20-årige historie.

V: Asfaltér mens vi kører

I byrådssalen anklagede Søren Schow (V) de øvrige borgerlige partier og Socialdemokratiet for klimanølen.

– Når det kommer til stykket, bliver det fedtet ind i sådan nogle pauseord, så der ikke kommer til at ske noget. Jeg kunne godt tænke mig, at vi sagde: ”Vi ved ikke, hvad vi skal, men lad os komme i gang”. Og så asfalterer vi, mens vi kører, sagde Venstre-gruppeformanden.

Hos Enhedslisten sidder medlemmerne tilbage med samme fornemmelse, fortæller Morten Riis nogle dage senere.

– Det lugter af, at man siger: ”lad nu de andre kommuner trampe det høje græs ned”. Men hvis alle venter på, at andre tramper det høje græs ned, kommer der aldrig en fin sti, siger Morten Riis.

Han mener, at beslutningen slider på Bornholms omdømme som en grøn foregangskommune.

– Bornholm er et lille samfund, og hvis vi kan vise, at nogle ting kan lade sig gøre her, kan det formentlig også lade sig gøre andre steder, siger Morten Riis.

Tegn på klimaforandringer

Begrundelsen om, at værktøjerne til at beregne udledninger af CO2 og andre klimagasser ikke findes, køber Enhedslisten ikke.

I en Facebook-opdatering henviser partiet til, at KMD har udviklet en datamodel, der er blevet afprøvet af blandt andet Samsø og Odense Kommune og lanceres senere på året. For Morten Riis er det en central pointe, at samfundet ikke har råd til at tøve meget længere på klimafronten.

– Vi har ikke alverdens tid, men skal ud over stepperne. På daglig basis kan man mærke tegn på klimaforandringerne, og det er, fordi vi har siddet på hænderne for længe, siger Morten Riis.

Han mener, at Socialdemokratiet og De Konservative, der tilsammen har samme mandatantal (syv) som Enhedslisten, bærer ansvaret for klimaretræten.

– Jeg synes, borgmesteren må svare på, hvorfor han ikke er så grøn, som De Konservative plejer at sige, de er, siger Morten Riis (EL).

Jacob Trøst. Foto: Jacob Jepsen

Hensyn til lokalt erhvervsliv

I byrådssalen i mandags forsikrede Jacob Trøst, at De Konservative fortsat har ambitioner på klimaets vegne. Det er dog blevet sværere at være foregangskommune, mener han.

– Jeg ser det sådan, at resten af Danmark er kommet op på Bornholms niveau, sagde han og lagde i samme åndedrag vægt på, hvad de potentielle CO2-kriterier, som han tre uger forinden havde lagt op til at belyse nærmere, ville risikere at betyde for kommunens lokale leverandører:

– Ønsker vi at stille vores virksomheder dårligt i forhold til at byde ind på opgaver i BRK? Eller ønsker vi, at det kun er store virksomheder, der kan byde ind?

Et spørgsmål, som står tilbage efter ugens politiske vending, er økonomi- og klimaudvalgets navn. Kan man nu droppe ”klima”-delen?

Det lyder Morten Riis ikke til at være helt klar til. Han peger på, at der i udvalgets styrelsesvedtægt fortsat står, at det ”varetager den umiddelbare forvaltning af udarbejdelse af CO2-regnskab på større indkøb af varer, tjenesteydelser, byggeri og projekter.” Men han er ærgerlig over, at der ikke er fastsat nogen tidsfrister i denne uges politiske beslutning om at afdække og belyse.

– Vi havde ikke aftalt, i hvilket tempo det skulle ske, da vi forhandlede (på valgnatten, red.). Men det er nok ikke det her, vi havde regnet med, siger Morten Riis.

Dokumentation: Sagens gang

Den politiske sag om CO2-regnskaber har tager flere sving på vejen – fra en tilbageholdende administration, til et proaktivt udvalgsflertal og retur til en afventende kommunalbestyrelse, efter flere partier har skiftede holdning til spørgsmålet:

1.

Kommunaldirektørens indstilling (forud for mødet i økonomi- og klimaudvalget 8. juni):

a) Udarbejdelse af CO2-regnskaber afventer udviklingen på nationalt og fælleskommunalt niveau

b) Sagen tages op igen i december 2022 med henblik på udarbejdelse af opprioriteringsforslag til budget 2024

2.

Enhedslistens ændringsforslag (fik kun opbakning fra Venstre):

a) Udarbejdelse af samlede CO2-regnskaber afventer udviklingen på nationalt og fælleskommunalt niveau

b) Der videreføres og igangsættes udarbejdelse af CO2-regnskaber inden for udvalgte områder inden for kommunens egen økonomi (scope 1 og scope 2), såsom transport og fødevareindkøb, hvor data allerede er tilgængelig

c) Der igangsættes et arbejde for at indarbejde CO2-udledning (scope 1 og scope 2) forbundet med fremstilling og levering af anlægsarbejder, varer eller tjenesteydelser til en værdi over 50.000,- kr. som tildelingskriterie

d) Sagen tages op igen i december 2022 med henblik på udarbejdelse af opprioriteringsforslag til budget 2024”

3.

De Konservative ændringsforslag i økonomiudvalget til underpunkt c i Enhedslistens forslag: (Blev støttet af Enhedslisten og Socialdemokratiet og vedtaget sammen med punkt a, b og d fra EL-forslaget).

c) administrationen får til opgave at belyse, hvordan CO2-udledning (scope 1 og scope 2) forbundet med fremstilling og levering af anlægsarbejder, varer og tjenesteydelser til en værdi over 50.000,- kr. som tildelingskriterie kan indføres.

4.

Borgmesterens ændringsforslag i kommunalbestyrelsen 27. juni. Forslaget erstatter alle fire delpunkter i forslagene, som blev vedtaget i økonomi- og klimaudvalget:

”Det afdækkes, hvilke eksisterende værktøjer der er til rådighed for at indføre et klimaregnskab i Bornholms Regionskommune. Det ønskes belyst, hvad der kræves for at indføre det værktøj, der vurderes at passe bedst til Bornholms Regionskommune, herunder indkøb, drift og årsværk.”

Dette forslag blev vedtaget af De Konservative, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Bornholmerlisten og Kristendemokraterne.

Da Tidende efter kommunalbestyrelsesmødet omtalte beslutningen fremstod det, som om kommunen ville sætte gang i underpunkt b og derfor "tage et forsigtigt skridt mod CO2-regnskab". Det var en misforståelse, for dette forslag blev altså droppet af flertallet.

Kilde: Bornholms Regionskommune