Boligbyggeri kan blive ramt af gebyr

Et bedre samarbejde og flere penge er to ønsker, regionskommunen har til øens almene boligorganisationer. På den ene side skal boligorganisationerne bidrage til at gennemføre kommunens boligpolitik og -strategi, og på den anden side skal de til at betale et gebyr for sagsbehandling, når de søger om tilsagn til nybyggeri af almene boliger. Det fremgår af to sager på erhvervs-, bolig- og beskæftigelsesudvalgets dagsorden.

Kommunen har henvendt sig til de almene boligorganisationer for at høre, hvilke almene boliger de forestiller sig, der kan bygges i de kommende år og er aktuelt ved at følge op på deres svar. Samtidig har kommunen spurgt, om boligorganisationerne kan se sig selv i et egentligt samarbejde med et boligforum og direktørforum som supplement til den praktiske dialog i hverdagen. Boligorganisationerne har via deres landsorganisation svaret, at de er interesserede i at styrke samarbejdet.

Når boligorganisationerne søger om tilsagn til nybyggeri af almene boliger, bruger kommunen administrative ressourcer på at behandle ansøgningerne. Der er i 2023-2025 årligt afsat 0,2 årsværk til den relativt komplicerede sagsbehandling, hvilket svarer til 130.000 kroner om året. Kommunen har med hjemmel i Almenboligloven mulighed for at opkræve et gebyr for dette arbejde, fremgår det af dagsordenen.

På den baggrund lægger den kommunale administration op til et gebyr på 2,5 promille af byggeriets anskaffelsessum. Det er ifølge sagsfremstillingen en almindeligt anvendt praksis i kommunerne, og administrationen vurderer, at 2,5 promille er passende i forhold til de ressourcer, der skønnes at medgå til sagernes behandling.

Et gebyr på 2,5 promille vil for eksempel betyde, at hvis kommunen giver tilsagn til opførelse af 18 nye almene familieboliger med en estimeret anskaffelsessum på cirka 34 millioner kroner, så vil opkrævningen medføre en kommunal indtægt på 85.000 kroner.