Ansatte kritiserer plan for sygefravær

Næste års kommunebudget sætter 500.000 kroner af til at mindske de ansattes sygefravær så meget, at det med det samme vil spare to millioner kroner. Men i fire af kommunens syv centre er ledelsen og medarbejderne usikre på, om det kan lykkes, og flere er nervøse for, at ideen vil fejle så meget, at pengene i stedet må spares andre steder.

Brug en halv million kroner hvert år i fire år. Og hent så to millioner kroner hjem om året, allerede i det første år.

Den plan for at få færre sygedage blandt kommunens medarbejdere er en del af næste års kommunebudget. Det er samtidig den del af budgettet, der bekymrer flest af kommunens tillidsfolk og chefer.

Fire af de i alt syv samarbejdsudvalg, hvor chefer og tillidsfolk mødes, er kritiske over for planen, viser høringssvarene om det nye kommunebudget.

Kritikken kommer på forskellige måder, men den grundlæggende bekymring er den samme: Det er ikke sandsynligt, at man kan spare et så stort beløb som to millioner kroner på lavere sygefravær. Det er ikke sandsynligt at spare to millioner med det samme. Og lykkes det ikke, er der også nervøsitet for, at de manglende penge til sidst vil skulle spares andre steder, hvor resultatet vil blive dårligere service.

Mest direkte i kritikken er kommunens skole- og dagtilbudschef Jesper Stjernfeldt Petri på vegne af samarbejdsudvalget i Center for Børn og Læring:

"Der stilles spørgsmålstegn ved, om indsatsen vil medføre den angivne gevinst. Vi har ikke tillid til, at det er muligt at realisere en positiv effekt på sygefraværet samtidig med, at man indskriver en forventet besparelse. Det er stor risiko for, at denne besparelse kommer til at ramme den daglige drift og dermed vil påvirke udførelsen af kerneydelsen", skriver ledelsen og tillidsfolkene for de ansatte i Bornholms skoler og daginstitutioner.

Flere af de kritiske samarbejdsudvalg bakker samtidig op om, at der fra næste år bliver gjort en ekstra indsats for at fremkalde lavere sygefravær. Det er det tilknyttede krav om også at spare penge med det samme, der bekymrer.

Sunesen: Det er tvivlsomt

Ud over de fire af kommunens syv centre er også det centrale samarbejdsudvalg (HovedMED) bekymret. Her samles ledelse og tillidsfolk fra alle centrene med kommunaldirektør Sine Sunesen som formand.

"Det må forventes, at en relevant, helhedsorienteret indsats vil reducere sygefraværet over tid, men det er tvivlsomt, om hele besparelsen kan opnås. Desuden er der en række arbejdspladser i kommunen, der ikke anvender vikarer under sygefravær og dermed ikke har en udgift", hedder det i HovedMED's svar.

Mindst kritiske er kommunens økonomi- og personalefolk. Her har man også lagt mærke til, at indsatsen for mindre sygefravær "vil skulle udmøntes der, hvor der er direkte udgifter som følge af sygefravær".

Det peger ikke mindst på ældreplejen, der både har meget sygefravær og kalder vikarer ind ved fravær.

"Det vil derfor give mening, at den tilhørende indsats målrettes de steder i organisationen, hvor indsatserne medfører lavere udgifter til for eksempel vikardækning", foreslår ledelsen og tillidsfolkene i Økonomi og Personale.

Lærerne og pædagogernes ledelse og tillidsfolk går ind for, at sparekravet om lavere sygefravær glider helt ud af budgettet. Bring i første omgang fraværet ned – og høst først gevinsten, når det faktisk er sket, lyder rådet.

Risikoen ved at skulle spare penge med det samme er, at det mislykkes eller ikke lykkes fuldt ud, så pengene skal findes ved at spare andre steder.

"Hvis ikke sygefraværet først bliver nedbragt, kan spareforslaget have effekt som en almindelig besparelse, der eksempelvis kan betyde endnu en reduktion i antallet af medarbejdertimer", skriver samarbejdsudvalget i Center for Børn og Læring.

Jobcentret: Det er tvivlsomt

Jobcentret har i mange år arbejdet med at mindske sygefraværet. En del af Jobcentrets opgaver er også at skabe mindre sygefravær andre steder. De erfaringer gør også Jobcentrets ledelse og tillidsfolk skeptiske omkring den nye plan.

"Det er bekymrende, at der indgår en forventet budgetbesparelse på to millioner kroner i forbindelse med en forventning om reduceret sygefravær i centrene i Bornholms Regionskommune, og at denne besparelse forventes at kunne effektueres allerede fra budgetår 2025", skriver centerchef Allan Westh på vegne af sit samarbejdsudvalg.

Og hvor de investerede 500.000 kroner i lavere sygefravær skal spare kommunen to millioner kroner allerede næste år, konstaterer Jobcentret, at det ofte kan være svært bare at få sine penge hjem igen, når man investerer i at få sygefravær bragt ned.

"Som et center, hvor der igennem mange år er arbejdet med at minimere sygefravær, og hvor kerneopgaven også består i at hjælpe andre virksomheder med at holde et lavt sygefravær, må vi konstatere, at der i mange tilfælde ikke er en 1 til 1-sammenhæng mellem en indsats og den ønskede effekt", fortsætter Allan Westh.

Endelig er der kommunens sundhedsfolk. De siger ja tak til den kommende indsats, men er også bekymrede for, hvad den kan føre til.

"CenterMED for Sundhed og Omsorg ønsker at tilkendegive, at det er positivt, at der arbejdes med sygefraværet. Der ses dog med bekymring på, hvordan udmøntningen vil ske, og de konsekvenser det vil kunne få for området, både for økonomien og for trivslen."