Almeborg og Koefoed slår alarm: Nyt budget vil gøre stor skade

Bornholm vil gå glip af store penge, hvis de tre partier bag kommunebudgettet holder fast i at spare medarbejdere væk i Plan og Udvikling, advarer Dansk Industri. Medarbejdere og ledelse bakker bekymringen op med konkrete tal.

Det kan og vil sandsynligvis koste mange, mange penge for hele Bornholm, hvis Enhedslisten, Venstre og Socialdemokratiet holder fast i budgetaftalens del om at fjerne to årsværk i kommunens afdelinger for plan og udvikling.

Det mener Dansk Industri (DI) på Bornholm, der ifølge sit høringssvar om budgettet ser "med stor bekymring" på at spare 1,3 millioner kroner ved at skære i antallet af udviklings- og planmedarbejdere. Afsenderne er direktør Michael Almeborg som formand for DI Bornholm og entreprenør Jens Koefoed som formand for DI Byggeri på Bornholm.

"DI finder forslaget yderst ærgerligt, da Plan og Udvikling løfter en central og vigtig opgave for hele det bornholmske samfunds fremadrettede vækst og udvikling", skriver de.

At spare to årsværk væk i Plan og Udvikling vil betyde "en væsentlig forringelse af både sagsbehandlingstiden på lokalplaner og kommuneplantillæg samt understøttelsen af større udviklingsprojekter med betydning for både erhvervslivet og hele det bornholmske samfund", skriver de også.

Hvis de tre budgetpartier holder fast i planen, vil det ifølge DI Bornholms høringssvar "i stort omfang være hæmmende for vækst og private investeringer". Ligesom det vil ramme "større udviklingsprojekter, som er helt centrale for øens fremtid".

Som eksempel nævner Michael Almeborg og Jens Koefoed det kommende Nationalt Center for Grøn Energi, der "som knudepunkt for viden om grøn teknologi, innovation og grøn erhvervsudvikling rummer store perspektiver og ekstraordinære vækstmuligheder for hele Bornholm."

"Det er helt afgørende, at Plan og Udvikling har de fornødne ressourcer til at understøtte, at Bornholm høster potentialerne ved dette og andre større udviklingsprojekter, der kan skabe en positiv forskel for øens udvikling", skriver DI Bornholm, der kalder området "afgørende for den økonomiske vækst og udvikling på Bornholm".

DI frygter, at spareforslaget "vil have en negativ indvirkning på hele det bornholmske samfund" og mener, at der nærmere er brug for at tilføre flere penge i stedet for at spare.

"I stedet bør Plan og Udvikling på linje med Byg sikres finansiering til fortsat at skabe den store, positive forskel for Bornholm, som er nødvendig for et sundt samfund", skriver Dansk Industri Bornholm.

Penge udefra vil forsvinde

Dansk Industri står ikke alene med bekymringen. Medarbejderne og ledelsen i Plan og Udvikling giver i deres høringssvar udtryk for meget af det samme.

"Med besparelsen vil Udvikling ikke længere have ressourcer til at indgå i opstart af komplekse og strategisk vigtige projekter, der ofte har stor betydning for erhvervslivet, samfundsudviklingen og indfrielsen af regionskommunens vision om at blive 42.000 borgere", skriver samarbejdsudvalget i kommunens Center for Regional Udvikling, IT og Sekretariat i sit høringssvar om budgettet.

Kommunens udviklingsfolk har stået bag adskillige projekter, der i dag bliver betragtet som bornholmske flagskibe eller på andre måder henter store penge og åbner nye muligheder op for Bornholm.

For snart 10 år siden gjaldt det Folkemødet, og i september gjaldt det Rønne Havns nye opmarchbaner, hvor kommunen i september fik tilsagn om 25 millioner kroner i støtte. Fremadrettet gælder det blandt andet Energiø Bornholm og Center for Grøn Energi, der har modtaget 27,2 millioner kroner i støtte udefra.

"Der er ikke ressourcer andre steder i organisationen til at løfte disse projekter", skriver samarbejdsudvalget, som Udvikling hører under.

At spare på Udvikling vil samtidig betyde, at kommunen vil skulle sige nej tak til penge udefra. Det har udviklingsenheden dog ikke haft mulighed for at oplyse på forhånd: Fordi ideen om at spare på Plan og Udvikling kom fra Venstre, ikke fra et sparekatalog, står stillingerne til at blive sparet væk, uden at Udvikling selv har haft lejlighed til at beskrive følgerne af en mindre udviklingsenhed.

"Besparelser på projekter vil i de fleste tilfælde have økonomiske konsekvenser, som bør beskrives forud for politiske beslutninger, idet de fleste projekter har en ekstern finansiering fra enten EU, stat eller fonde på typisk 60-85 procent", oplyser samarbejdsudvalget også i sit høringssvar.

Lovkrav opfyldes ikke

At skille sig af med lokalplanlæggere kan ifølge samarbejdsudvalget heller ikke betale sig for kommunen.

"Det vurderes, at en lokalplanlægger, som færdiggør 2-4 lokalplaner om året muliggør private investeringer på mellem 10 og 200 millioner kroner. I tilfældet med Energiø Bornholm og Rønne Havn er beløbene markant højere. Det samfundsøkonomiske fornuftige i en besparelse på lokalplanlægning er derfor tvivlsomt", hedder det i høringssvaret.

Kommunen har i dag seks lokalplanlæggere, som i øjeblikket har i alt 24 sager i gang. Desuden er de i dialog om yderligere 20 lokalplaner. Dermed har hver lokalplanlægger mere end syv aktuelle sager i gang.

Ifølge høringssvaret arbejder lokalplanlæggerne i sammenlignelige kommuner på mellem én og tre sager ad gangen. På Bornholm kan lokalplanlæggerne ikke altid overholde lovens krav til, hvor lang tid det må tage at behandle en sag om en lokalplan.

"Der er allerede indført en prioritering af lokalplansagerne, fordi det store sagspres betyder, at det lovmæssige krav om maksimalt et års sagsbehandlingstid (på sager, hvor der ikke skal laves ny kommuneplanramme) ikke kan overholdes", oplyser høringssvaret.

"Prioriteringen betyder, at der aktuelt er 2-3 års sagsbehandlingstid på sager vedrørende rekreative faciliteter og erhverv herunder sommerhussager. Infrastruktur og boligsager bestræbes i dag behandlet indenfor et år, fordi disse sager anses for vitale i forhold til indfrielse af regionskommunens vision om 42.000 borgere. Gennemføres besparelsen, vil boligsager kunne opleve en sagsbehandlingstid på op til to år."