Alle skoler påvirkes – men ikke alle bliver hørt

At gøre Åvangskolen og Søndermarkskolen til én skole på den måde, som flertallet i kommunalbestyrelsen valgte, vil spille ind på hvordan alle Bornholms skoler fordeler penge mellem sig. Alligevel bliver løsningen i Rønne ikke sendt i høring på alle skolerne. Nogle politikere så det som et problem. Andre gjorde ikke.

Også efter fusionen næste år forbliver både Åvangskolen og Søndermarkskolen i Rønne hele skoler med elever hele vejen fra 0. til 9. klasse. Og kommunen kan kun flytte elever fra den ene adresse til den anden før 6. klasse.

Sådan afgjorde et flertal på 14 torsdag aften sagen i kommunalbestyrelsen. Men dermed blev sagen afgjort på en måde, der også kommer til at spille direkte ind på skolerne udenfor Rønne.

De fire folkeskoler i Nexø, Aakirkeby, Allinge og Hasle bliver påvirket, fordi løsningen i Rønne kommer til at ændre den måde, som skolerne indbyrdes fordeler kommunens penge mellem sig.

Ifølge det materiale, som kommunalbestyrelsen havde foran sig, vil det endda kunne ske på en måde, der behandler de to skoler i Rønne bedre end de fire skoler ude på Bornholm.

Da skolernes såkaldte tildelingsmodel senest blev ændret, kom sagen i høring hos de alle seks skoler. Torsdag afgjorde kommunalbestyrelsen så sagen i Rønne på en måde, der betyder, at modellen skal ændres igen.

Men den beslutning kommer ikke i høring. Heller ikke selvom skolernes tildelingsmodel kan blive ændret på flere forskellige måder. Med forskellige konsekvenser for de enkelte skoler, alt efter hvilken man vælger.

– Konsekvenserne spiller ind på hele øen. Det gør konsekvenserne af model C også, blandt andet i forhold til tildelingsmodellen. Og det kunne jo være, at der er nogle ude på øen, der også har en holdning til det, sagde Kirstine van Sabben (M) torsdag aften.

S for høring – og imod

Problemet opstår, fordi den endelige løsning for Rønne-skolerne er kommet frem, mens to andre mulige løsninger var i høring på skolerne i Rønne.

I den høringsfase spillede de to skolebestyrelser i Rønne ind med et helt tredje forslag, der torsdag endte med at finde et flertal i kommunalbestyrelsen. Men altså også med et forslag, der vil få konsekvenser for økonomien på alle de seks folkeskoler.

Det fik torsdag Kirstine van Sabben til at foreslå, at de to skolebestyrelsers bud på en løsning ("model C") skulle sendes i høring på alle skolerne.

– Vi bryster os af, at vi gerne vil høre bredt, og at vi gerne vil involvere og inddrage. Men den her model er ligesom kommet lidt bagvendt ind, sagde hun.

Vikaren Brian Kofoed (V) var enig.

– Når der her fremkommer en helt ny løsning, der ikke har været i høring, har jeg ikke forståelse for, at man ikke vil sende den i høring. Det her er så vigtigt for både skolerne i Rønne og skolerne udenfor Rønne, at man skylder at sende det i høring, sagde han.

– Når man laver noget, der har så store konsekvenser for så mange mennesker, synes jeg også, at vi skylder at gøre det ordentligt, sagde Brian Kofoed.

Socialdemokratiets tre mandater endte med at afgøre sagen. Før det kom dertil, og før S gik væk fra den model, som partiet havde støttet i børne- og skoleudvalget, anerkendte Socialdemokratiet, at det rigtige ville være at sende forslaget fra de to skolebestyrelser i høring på alle skolerne.

– Vi er enige i, at model C burde have været i høring. Og den har jo ikke været i høring. Der har bare været nogle, der ønskede den. Problemet er bare, at det forsinker processen, sagde Karen Lynn Jacobsen (S).

– Vi er lidt usikre på, hvad vi mener. Jeg synes officielt, at model C burde have været i høring. Men jeg vil godt lige høre de andres input, sagde hun.

Cirka 20 minutter senere havde Socialdemokratiet bestemt sig.

– Vi er blevet enige om model C uden en høring. Vi gør det fordi ud af alle de værste scenarier tror vi, at det er de mest spiselige af de tre forslag, begrundede Karen Lynn Jacobsen.

Jonna: Er det vigtigt?

Kun Konservative, Moderaterne, Venstre og Kristendemokraterne (i alt otte) gik ind for at høre alle de bornholmske folkeskoler om det, der nu bliver løsningen i Rønne.

Morten Riis (EL) fandt en bred høring på alle skolerne unødvendig af den grund, at skolesagen i Rønne lige har været i høring. I Rønne. Også selvom den endelige løsning med uvisse økonomiske konsekvenser for alle skolerne ikke har været i høring.

– Det giver ikke så megen mening at sende forslag C i høring. For det er netop fremkommet gennem en høring, sagde han.

– Jeg tror, at al den gode tid, som vi gerne vil bruge på at implementere beslutningen i skolerne, vil blive brugt på procedure, sagde Morten Riis.

Også Jonna Nielsen (løsgænger) var imod en bred høring på alle skolerne. Det begrundede hun med, at den oprindelige idé om at spare penge ved at fusionere skolerne i Rønne heller aldrig kom i høring, før den blev en del af årets kommunebudget.

Dengang skete det som en mindre udgave af et endnu større spareforslag, der ville fusionere alle skolerne og gøre Bornholm til ét skoledistrikt. Det forslag var i høring, men varianten med skolerne i Rønne var ikke, fordi det ikke var en del af sparekataloget.

– Jeg går også med model C, og det er uden en høring. Den besparelse i budgettet skulle jo aldrig have fundet sted. Dengang vidste forligspartierne jo også, at den heller ikke havde været sendt i høring, sagde Jonna Nielsen.

– Hvad er det så, der gør det så vigtigt på nuværende tidspunkt? Det hele har allerede været i høring. Alt hvad der ligesom er står jo i høringssvarene. Hvad er der så tilbage? sagde hun.