1813 har fået længere tid til at svare: Lokal uenighed om to minutter

De bornholmske medlemmer af regionsrådet stod på hver sin side, da rådet ændrede servicemålet for, hvor hurtigt akuttelefonen 1813 skal svare på 90 procent af opkaldene.

Regionsrådet har på sit seneste møde besluttet, at personalet på akuttelefonen 1813 skal besvare 90 procent af alle opkald inden for fem minutter. Tidligere havde Region Hovedstaden et servicemål om, at det skulle ske inden for tre minutter.

Det var Socialdemokratiet og Radikale Venstre, der havde stillet et medlemsforslag. Det havde de, fordi det har vist sig, at det var urealistisk, da regionsrådet for ni år siden besluttede, at 90 procent af opkaldene skulle besvares inden for tre minutter, siger det lokale regionsrådsmedlem Leila Lindén (S).

– Da den beslutning blev taget, var der aldrig nogen, der havde prøvet det før, så det var nærmest som at stikke fingeren op i luften. Men vi ville gerne gøre det så hurtigt som muligt, så vi besluttede tre minutter, og efter ni år må vi erkende, at det er ikke en rigtig beslutning. Det er ikke realistisk, siger hun.

Forslaget fik også opbakning fra SF og Enhedslisten, og dermed var der flertal. Imod stemte de borgerlige partier.

– Vi havde nogle fælles ambitioner i forligskredsen bag 1813 for den service, vi godt vil yde borgerne. Noget andet er, at vi netop har besluttet at tilføre ekstra midler samt foretaget en række andre beslutninger, som vi håber kan styrke opfyldelsen af den service, vi har stillet borgerne i udsigt. Udover ekstra midler har vi ændret i organisationen. Vi er inde i en proces, vi har et eksisterende mål, og vi har oven i købet tilført flere midler, så med det udgangspunkt er vi meget imod at ændre servicemålet, siger Venstres lokale regionsrådsmedlem, Carsten Scheibye.

Mærkeligt defensivt argument

Socialdemokratiet og Radikale Venstre motiverede blandt andet deres forslag med, at det vil bringe Region Hovedstaden på niveau med de øvrige fire regioners akuttelefoner. Ifølge de to partier bidrager beslutningen til at harmonisere servicemålene, og et mål på fem minutters svartid er forsat en flot ambition for den type opkald, som 1813 er beregnet til, mener de.

– Der har lige været en intern Epionion-undersøgelse, som viser, at folk synes, det er helt ok, at de skal vente i fem minutter. Der er sågar 36 procent, der siger, at man godt kunne vente 10, for når det er rigtig akut, så er det ikke 1813, så er det 112. Derfor synes vi, at vi skal nærmer os noget, der er realistisk, også fordi de fire andre regioner i Danmark har fem minutter, uanet hvordan de har organiseret sig. Der er ingen grund til, at det ikke passer sammen, siger Leila Lindén.

Argumentet med landets øvrige regioner giver Carsten Scheibye ikke meget for.

– Hvis man overordnet set betragter sundhedsvæsnet i Danmark som en serviceforanstaltning for borgerne, så er udgangspunktet, at vi skal have nogle ambitioner på borgernes vegne. Det at ændre et servicemål med det argument, at vi så er på niveau med de øvrige regioner i Danmark, er en mærkelig defensiv måde at argumentere på. Det er sagt i respekt for de andre partier, for der var også andre argumenter på banen, siger han.

Modsat ser Leila Lindén ikke nogen grund til at vente, bare fordi man har tilført ekstra midler og ændret i organisationen.

– Det har vi gjort mange gange i de ni år, så det synes jeg er noget sludder. Vi har gjort dit og dut og dat. Vi har skiftet ledelse, vi har tilført midler. Vi har gjort så meget gennem de ni år, og vi er ikke lykkedes med at komme ned på tre minutter, uanset hvor mange penge, vi har puttet i det, og uanset hvad vi har gjort, siger socialdemokraten.

Reel betydning for borgerne

Leila Lindén lægger også vægt på, at det for medarbejderne på 1813 må være demotiverende at gå på arbejde og vide, at man ikke kan leve op til nogle urealistiske målsætninger, som nogle fjerne politikere har sat for ni år siden.

– Vi kan ikke leve op til det, det giver et rigtig dårligt arbejdsmiljø, det giver stress, og det bliver en ond cirkel, for så kan vi ikke skaffe sygeplejersker. Vi har rekrutteringsproblemer på 1813, i perioder mangler der 25-30 sygeplejersker. Det er klart, hvis det er så demotiverende. Jeg ville selv hade at gå på arbejde og vide, at jeg ikke kunne leve op til det, jeg skal, siger hun.

Carsten Scheibye undrer sig over, at en ændring fra tre til fem minutter skulle gøre en mærkbar forskel for medarbejderne, selvom et servicemål altid vil påvirke en organisation.

– Hvis det er et argument, hvorfor er det så ikke syv minutter, eller ni minutter eller 23 eller ingen minutter? siger han.

Den bornholmske venstremand håber ikke, at ændringen får nogen reel betydning for borgerne, men han frygter det.

– Sagen er jo, at man fortsat vil have et servicemål, men man sender et signal om, at man er villig til at sænke barren. Det håber vi ikke vil få en negativ betydning, siger han.

Hans socialdemokratiske regionsrådskollega tror ikke, det får nogen betydning, men ser muligheder for, at 1813 kan blive bedre for både borgere og personale.

– Jeg tror, det bliver en bedre arbejdsplads. Vi kan få stillingerne besats, og så er der flere til at tage telefonen, lyder det fra Leila Lindén.