'Vi vil have Bornholm tilbage i Østersøen'

Mads Randbøll Wolff blev formand, da Baltisk Bro genopstod. Han vil arbejde for at genetablere forbindelse til Saaremaa og bringe Bornholm tilbage på Østersøens landkort.

Hvorfor er tiden moden til Baltisk Bro version 2?

– Det er der tre grunde til. Saaremaa Kulturfestival med 100 deltagere i september under kulturugen mindede os om de gode ting, der skete dengang, man havde et samarbejde. De fortalte os også, at Estland og Saaremaa er på et helt andet niveau i dag. Vi er ligeværdige. Det andet er, at vi lever i en tid, hvor samtale mellem folk er vigtigere end nogensinde. Med krig og ufred så tæt på er vi nødt til at mødes med andre folk og holde fast i venskaber og relationer. Den tredje grund er, at det er på tide, at Bornholm kommer tilbage på Østersøens landkort. Det har været småt de seneste år, synes jeg. Bornholm er en del af Østersøen, og jeg tænker også, at det er en del af grunden til, at folk er interesseret i, at vi skal have en Baltisk Bro. Vi vil have Bornholm tilbage i Østersøen.

Hvor stammer din egen interesse for det baltiske samarbejde fra?

– Jeg blev student i 1990, og jeg gik i gymnasiet med mange af dem, som var med til at starte Baltisk Bro i sin tid. Jeg var ikke selv med, men jeg kan huske de år med murens fald og alle de ting, der skete. Der var en enorm nysgerrighed på, hvad det var for nogle mennesker. Selvom jeg ikke var med i Baltisk Bro dengang, betød det også meget for mig at se den verden åbne sig. Jeg boede i Estland, da jeg var studerende og var i praktik på den danske ambassade og har i det hele taget rejst rigtig meget og arbejdet i hele Østersøregionen, så det er noget, jeg har haft inde under huden i mere end 30 år efterhånden.

Hvordan ser du samarbejdet og Baltisk Bro udvikle sig i de kommende år?

– Det er det spændende spørgsmål: Hvad kan vi få opbakning til? Jeg tror, at noget af det første, vi skal gøre, er at få arrangeret et genbesøg til Saaremaa inden for en overskuelig fremtid, så vi får revitaliseret alle relationerne, får skabt nogle nye og får set på, hvad det er, vi kan og vil samarbejde om. Det gælder erhverv, kultur, uddannelse, fritid og i det hele taget bare at møde andre mennesker. Det er en af de store ting. Så tror jeg også, vi vil bidrage til at skabe lidt mere debat på Bornholm om Bornholms rolle og Bornholm i Østersøen.

Skal der bygges bro til andre steder i Østersøen?

– Det kan man svare på ud fra to perspektiver. Det ene er, hvad foreningen Baltisk Bro skal. Den skal det, vi som medlemmer har energi til. Den anden ting er, hvad Bornholm bør gøre. Skal man se på B7-samarbejdet, de syv baltiske øers samarbejde? Det synes jeg personligt, men jeg er ikke sikker på, at det er en opgave for foreningen. Jeg har været på de fleste af de baltiske øer og har set, hvordan der er rigtig mange ligheder. Der er rigtig mange ting, man kan forholde sig til sammen. I nogle tilfælde er der større ligheder mellem øerne i Østersøen, end der er mellem det, der foregår på Bornholm og i Jylland, fordi der er nogle fælles vilkår, der gør sig gældende.

Hvorfor blev det lige dig, der blev formand?

– Der var et ønske om, at der skulle nogle nye folk ind. Det var især den tidligere formand, der ønskede det. Han er stadig med i bestyrelsen og et stort aktiv for foreningen. Så var jeg der. Jeg var ikke den eneste nye, men det var mig, de pegede på. Det var ikke planen. Jeg tænkte, det kunne være interessant at være en del af bestyrelsen, men så spurgte de, om jeg også ville være formand.

Hvilke opgaver får du som formand?

– Det er jeg ved at finde ud af, for jeg blev taget lidt på sengen. Jeg havde ikke forberedt mig på, hvordan jeg skal gribe det an. Det er jeg ved at finde ud af, hvad det betyder og medfører af opgaver. De to første ting, jeg gerne vil bruge tid på er at se på mulighederne for at lave et genbesøg til Saaremaa, så vi får en stor gruppe bornholmere til Saaremaa, dels nogle der har været med tidligere, men også nogle nye. Der er mulighed for at revitalisere og skabe nogle helt nye relationer. Det andet er at finde ud af, hvordan vi kan bidrage til diskussionen om, hvordan vi får placeret Bornholm solidt i Østersøen igen. Det er de to ting, jeg har sagt til bestyrelsen, at jeg gerne vil kigge på.

Hvad laver du i dit arbejdsliv?

– Jeg har en fortid som embedsmand i Fødevareministeriet og Nordisk Ministerråd, men jeg har de seneste år været selvstændig rådgiver. Jeg har et arbejde, der er lidt svært at forklare, for jeg har ikke et 8-16-arbejde, og jeg har ikke en funktion et sted. Kort fortalt arbejder jeg med at skabe sammenhæng mellem de globale udfordringer og de lokale løsning. Jeg bringer folk sammen og finder løsninger på de udfordringer, der er.

Og i din fritid?

– Jeg lever et arbejdsliv, der gør, at jeg ikke har faste rammer. Senest var jeg i Canada i 10 dage og i Egypten 14 dage på arbejdsopgaver, så det er svært at kunne arrangere noget og have hobbyer som sådan. Det er noget med at gå ture, læse en bog, være sammen med venner, og så laver jeg lidt frivilligt arbejde. Jeg er blandt andet medlem af den danske Unesco-nationalkommission. Jeg var medlem af Rønne Roklub i mine unge dage, og en gang imellem drømmer jeg om at komme ud at ro igen, hvis der bare var ro til det.

Hvilken relation har du til Bornholm i dag?

– Mine forældre er døde, men jeg kommer fortsat jævnligt på Bornholm. Jeg har lige været derovre og skal derover igen om få uger. Jeg er kommet rigtig meget på Bornholm, især som selvstændig hvor jeg har kunnet arbejde fra Bornholm, når jeg har lyst til det. Min relation er begyndt at blive mere engagerende. Jeg er ikke bare gæst, men vil også være en del af det, der sker på Bornholm og være med til at præge det. Jeg elsker at komme på Bornholm og synes, det er skønt med den energi, Folkemødet har ført med sig og nu Energiø Bornholm, Der sker rigtig mange gode ting, og det vil jeg gerne være en større del af.

 

Mads Randbøll Wolff

51 år

To næsten voksne børn på 18 og 19 år

Født i Rønne i 1971 og flyttede fra Bornholm i 1990 efter studentereksamen. Bor nu i København