– Jeg blev student i 1990, og jeg gik i gymnasiet med mange af dem, som var med til at starte Baltisk Bro i sin tid. Jeg var ikke selv med, men jeg kan huske de år med murens fald og alle de ting, der skete. Der var en enorm nysgerrighed på, hvad det var for nogle mennesker. Selvom jeg ikke var med i Baltisk Bro dengang, betød det også meget for mig at se den verden åbne sig. Jeg boede i Estland, da jeg var studerende og var i praktik på den danske ambassade og har i det hele taget rejst rigtig meget og arbejdet i hele Østersøregionen, så det er noget, jeg har haft inde under huden i mere end 30 år efterhånden.
Hvordan ser du samarbejdet og Baltisk Bro udvikle sig i de kommende år?
– Det er det spændende spørgsmål: Hvad kan vi få opbakning til? Jeg tror, at noget af det første, vi skal gøre, er at få arrangeret et genbesøg til Saaremaa inden for en overskuelig fremtid, så vi får revitaliseret alle relationerne, får skabt nogle nye og får set på, hvad det er, vi kan og vil samarbejde om. Det gælder erhverv, kultur, uddannelse, fritid og i det hele taget bare at møde andre mennesker. Det er en af de store ting. Så tror jeg også, vi vil bidrage til at skabe lidt mere debat på Bornholm om Bornholms rolle og Bornholm i Østersøen.
Skal der bygges bro til andre steder i Østersøen?
– Det kan man svare på ud fra to perspektiver. Det ene er, hvad foreningen Baltisk Bro skal. Den skal det, vi som medlemmer har energi til. Den anden ting er, hvad Bornholm bør gøre. Skal man se på B7-samarbejdet, de syv baltiske øers samarbejde? Det synes jeg personligt, men jeg er ikke sikker på, at det er en opgave for foreningen. Jeg har været på de fleste af de baltiske øer og har set, hvordan der er rigtig mange ligheder. Der er rigtig mange ting, man kan forholde sig til sammen. I nogle tilfælde er der større ligheder mellem øerne i Østersøen, end der er mellem det, der foregår på Bornholm og i Jylland, fordi der er nogle fælles vilkår, der gør sig gældende.