Tre træningspas om ugen og kamp i weekenden er jo allerede en del. Hvad skal der gøres yderligere for at komme op i et højere niveau, som du taler om?
– Jeg tror, at så længe vi har en fornuftig tilgang til fodbold og passer vores træning, så er det godt. Vi har et godt sammenhold, der gør, at vi har rykket tæt sammen i bussen, når det er nødvendigt, og det betyder bare utrolig meget. Det tror jeg, vi kommer til at leve meget på, det her med at man kræver noget af hinanden og kommer til træning, hvor man yder 100 procent.
Hvad gør jeres hold særligt?
– Det sammenhold vi har opbygget over de sidste to år i Viking, det er unikt. Folk ser altid sig selv i spejlet, før de dømmer, og vi er gode kammerater på og udenfor banen. Jeg tror, at mange på holdet nærmest er villige til at dø for hinanden udenfor banen, og det giver bare noget helt specielt inden på banen. Man er bare villig til at løbe de ekstra ti meter for holdkammeraten, fordi det er ens bedste kammerater.
Hvad laver I, når I ikke spiller?