'Vi har et højt fagligt niveau'

'Vi har et højt fagligt niveau'
Ditte Hygum Nielsen har sidste arbejdsdag på Bornholms Hospital den 1. januar 2025. Eget foto
DAGENS NAVN | Mandag 30. december 2024 • 05:30
DAGENS NAVN | Mandag 30. december 2024 • 05:30

Ditte Hygum Nielsen går på pension efter 35 år som medicinsk overlæge på Bornholms Hospital.

Hvor kommer du fra?

– Jeg er født på den tidligere skole i Rø, flyttede til Tejn, da min far fik job som skolelærer på Olsker Centralskole og har haft hele min opvækst i Tejn, indtil jeg efter studentereksamen fra Rønne Statsskole rejste over for at læse medicin i København.

Hvad har været det vigtigste i dit arbejde som læge og overlæge?

– Jeg har altid haft ét mål: At sikre, at patienterne føler sig set og hørt. Den teknologiske og digitale udvikling har taget fart, og vi kan bruge de mange fantastiske redskaber til at finde ud af, hvad patienterne fejler. Men lægekunsten handler efter min mening først og fremmest om, hvordan patienterne har det.

Du blev færdig som læge i 1983 og var egentlig på vej til Grønland. Hvad skete der så?

– Min kære far var helt ude af den over, at jeg ville rejse så langt væk. Så jeg vendte hjem til Bornholm og fik først ansættelse på psykiatrisk afdeling, så kirurgisk og sidenhen medicinsk, hvor jeg blev bekræftet i, at det var her, jeg hørte til. Mens jeg læste var jeg en tur om Odense og Horsens for at blive speciallæge i intern medicin. I ferierne tog jeg vagter på Bornholms Hospital for at bevare kontakten, og i 1989 slog jeg til, da en stilling som overlæge på medicinsk afdeling blev ledig.

Du er især stolt af at have bidraget til samarbejdsaftalen med onkologisk afdeling på Rigshospitalet?

– Ja, for det betød, at vi kunne tilbyde kemoterapi på Bornholm, og at svært syge patienter slap for en lang rejse. Nu behandler vi ikke kun én, men op til flere kræftsygdomme, og vi har et højt fagligt niveau. Det er jeg stolt af.

Er der andre milepæle?

– Jeg har været med til at oprette et palliativt afsnit på Bornholms Hospital. Det var fantastisk at etablere et palliativt afsnit på et lille hospital som vores. Sidenhen er det blevet udvidet, og det samarbejde, vi har på tværs af faggrupper, betyder alt for vores arbejdsglæde.

Det er ikke kun overlægen og ledelsen, der kan tage æren?

– Nej, det er aldrig kun én person, der bærer arbejdet. Det er alle, lige fra sekretærerne til ergoterapeuterne, som arbejder sammen om et fælles mål. Når alle føler, at de kan bidrage, skaber det en følelse af betydning.

Hvilken betydning har den teknologiske udvikling haft for lægefaget?

– Selvom teknologien har udviklet sig enormt, siden jeg startede som læge, er der stadig aspekter af lægefaget, som teknologi ikke kan erstatte. Vi kan vurdere et prøvesvar, men vi kan ikke slå patientens historie op i et datasystem. Som læge må man aldrig glemme patientens historie. Lægegerningen handler om mere end at stille en diagnose.

Kan du uddybe det?

– Som læge skal man give noget af sig selv. Man er mere end sin hvide kittel. Det er for eksempel utrolig vigtigt for mig at fortælle de nyuddannede læger, at de skal huske at se patienten i øjnene. Ofte tager det ikke mere end fem minutter at opbygge tillid, men det kræver en oprigtig opmærksomhed. Patientforløbet bliver efter min mening nemmere, når jeg lytter til patientens historie og på den måde lærer patienten bedre at kende.

Der er meget skønlitteratur på dit kontor?

– Ja, jeg har lidt at rydde op i, inden jeg smutter. Jeg har over 300 bøger derhjemme, der venter på at blive læst. Jeg ved ikke noget bedre end at fordybe mig i en bog. Det er ligesom patienternes historier. De rører mig dybt. Og når jeg har læst dem, giver jeg dem til hospitalet. På afdelingen står der to reoler med mine aflagte bøger. Jeg ved simpelthen ikke, hvor jeg skal gøre af dem, når jeg har læst dem, og det er kun dejligt, hvis andre kan få glæde af dem. Jeg kommer nok forbi for at aflevere flere, efter jeg er stoppet.

Hvad laver du ellers?

– Jeg læser og går tur med min hund, Bertil. Det er min fjerde kerry blue terrier, og han skal nu opleve, at jeg ikke er på farten hele tiden.

Er der noget du ser frem til, når du ikke længere skal arbejde?

– Jeg glæder mig til at sove længe og til at se VM i herrehåndbold.

Ditte Hygum Nielsen

Alder: 68

Bopæl: Rønne

Uddannelse: Mediciner

Fritidsinteresser: Jeg har tidligere dyrket meget sport, og spillede volleyball i Knudsker på det daværende divisionshold. Nu dyrkes sport via fjernsynet, ikke mindst herrehåndbold.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT