– Jeg er blevet overrasket over hvor meget viden, der er at hente, og hvor kompliceret faget egenlig er. Det lyder måske enkelt at tage en saks for at klippe lidt hår, men der er så mange flere aspekter indenfor hår og frisørfaget, at det nok først er, når man selv har gået på uddannelsen, at man oplever, hvor meget mere der er i det.
Hvilken klippestil trender i øjeblikket?
– Der er ikke som sådan en klippestil, der trender i øjeblikket. Det er rimelig individuelt, hvad folk ønsker. Men i forhold til hvad der generelt trender, eller ofte bliver spurgt efter, når kunden sætter sig i frisørstolen, er en hårfarve-metode, der kaldes for balayage. Min opfattelse er at det er det "naturlige, men ikke helt naturlige"-look, der trender for tiden, og derfor er balayagen ret efterspurgt. Vi er gået lidt væk fra 00-fartstriberne.
Hvilken klippestil er din personlige favorit?
– Personligt er jeg nok mest glad for de trends, der er lige nu. Balayage er klart en af mine personlige favoritter, men ellers bangs og etager – noget nogle måske kan se for sig, hvis man nævner ordet "wolfcut".