'Sjymma' for Inge Lise Westman

Helene Høm har indsendt følgende mindeord om Inge Lise Westman:

”…Kremeringsaske, sjælemørke, natsort hav”. Sådan indledte en anmeldelse, jeg i 2017 skrev om billedkunstner Inge Lise Westmans uforglemmelige solo-udstilling ”Sjymma” på Bornholms Kunstmuseum. Udstillingen var båret af en række kæmpe mørkemalerier, efter hun i 2016 havde mistet sønnen Emil Westman Hertz, som hun fik med ægtefællen Ole Hertz i 1978.

”Sjymma” er det bornholmske ord for den tid på døgnet, hvor solen er gået ned, mens dagens lys stadig hænger efter. Sådan er det også med Inge Lise Westman, der døde den 29. april 2024. Hun er rejst videre, og imens de mørke toner dominerer, både hos de nærmeste og hos alle os, der blev berørt af hendes kunst, hænger lyset også ved. Ligesom dagslyset, der i de bornholmske sommermåneder aldrig helt forlader horisonten, vil Inge Lise Westman og hendes virke nok aldrig helt forlade Bornholm.

Westman (f.1945-2024), der var uddannet ved det Kgl. Akademi og siden kom til Bornholm i 1971, beskrives ofte som landskabsmaler, men for mig var hun eksistentialist.

Hun dedikerede sit håndværk - og åndværk - på at skildre menneskets sjælevilkår. I naturen fandt hun de strukturer, der var nødvendige for at kunne give indtryk og sindstilstande form, og på den måde insisterede hun på at minde os om, hvem vi er. Hun brugte bl.a. graner, klippeflader, krat og søers overflader, og ved at zoome ind på mikrokosmos, løftede hun os ud i det enorme.

Hendes afbildninger rammer langt ind i sjælen, hvor de taler om uklare overgange mellem lys og mørke, vand og land og mellem virkelighed og sansning.

Ikke kun på Bornholm modtog ”Danmarks svar på Anselm Kiefer” opmærksomhed. Inge Lise Westman var medlem af Akademirådet i 1995-96 og af Statens Kunstfonds Legatudvalg fra 1996. Hun var med i kunstnersammenslutningerne Corner, Koloristerne og Trykkerbanden. Hun modtog blandt flere udmærkelser Statens Kunstfonds arbejdslegat i 1983-85 og fik Eckersbergmedaljen i 1994.

”…Støv bliver til aske, bliver til dødsgrå verdensbilleder, bliver til mælkeveje, til stjernehimle, til lav på klipper, til sommerfuglestøv, til sådan, som der er indeni, når man kigger ud”, skrev jeg dengang. Det gælder stadig - og måske til evig tid.

Inge Lise efterlader sig ægtefællen Ole Hertz, datteren Karen Westman Hertz og børnebørnene Herbert og Norman.