Ny medejer: Det har altid været min store drøm

Ved årsskiftet blev Anders Mahler medejer af Knudsker El. Det har været hans definitive drøm, siden han fik en læreplads samme sted.

Hvordan kom det på tale, at du skulle være medejer af Knudsker El?

– Det har altid været min store drøm, fra første dag jeg startede i lære. Da jeg fik den idé, at jeg skulle prøve at blive elektriker, søgte jeg kun et sted. I starten var der ikke rigtig plads til mig i firmaet, men jeg blev ved med at banke på døren og komme forbi og spørge Peter og Kurt, om de ikke ville tage mig i lære. Til sidst tænkte de nok, at den eneste måde at slippe af med mig var at tage mig i lære. Det endte med, at de lovede mig en læreplads et år ude i fremtiden, og de spurgte, om jeg ikke lige kunne tage min værnepligt. Det kunne jeg selvfølgelig godt. Havde de sagt, at jeg skulle gå til Nexø og tilbage igen, så havde jeg gjort det. Jeg gjorde bare, hvad de sagde.

Hvordan var det så at komme i gang?

– Jeg kom hjem fra værnepligten i foråret 2010. Så skete der det uheldige, at min mor fik kræft. Der gik tre måneder, fra hendes sygdomsforløb startede, til hun døde. Det var kort tid, før jeg skulle starte i lære. Peter skrev og spurgte, om jeg stadig var klar til at starte. Det var jeg, og jeg begyndte i lære i august og var det i tre års tid. Jeg gik meget op i at gøre det, så godt jeg kunne, og jeg var meget pligtopfyldende. Jeg har haft en turbulent barndom, men havde altid en stor støtte i min mor, så det var meget beklageligt, at hun døde, da jeg skulle til at vise hende, at jeg godt kunne være fornuftig.

Hvad så efter læretiden?

– Jeg fik job som svend i firmaet, men jeg kunne mærke, at der skulle ske noget mere. Jeg spurgte Peter, om han havde et arbejde til mig, hvis jeg tog installatøreksamen. Der var ikke lige plads til mig, men det kunne godt være. Det havde jeg ikke tålmodighed til, kunne jeg mærke. Jeg var 24 år, havde lige fået mit første barn og var flyttet i hus med min kone, så jeg måtte finde på noget andet at lave. Vores veje skiltes på en god måde, og det var stadig min drøm at være medejer af Knudsker El. Det var definitivt min største drøm.

Hvad skiftede du til?

– Jeg søgte optagelse på et adgangskursus og blev optaget, hvorfor jeg stoppede i Knudsker El i juli 2014 for at starte på maskinmesterskolen i Århus og gik på SU. Jeg mødte min kone nogenlunde på samme tid, som jeg mistede min mor. Hvis jeg ikke havde mødt hende dengang, havde jeg siddet i en kælder et sted i København sammen med nogle helt forkerte mennesker. Hun var min klippe dengang, og det er hun stadig. Hun sagde, at hvis jeg gerne ville læse, så skulle jeg gøre det. I det halve år sad jeg på mit kontor og læste mellem 12 og 16 timer i døgnet. Jeg var sammen med min familie en dag i weekenden. Det var sindssygt. Det er det vildeste, jeg har prøvet. Men det kom vi igennem. Jeg bestod mit adgangskursus og startede på maskinmesterskolen. Jeg sprang de første semestre over, fordi jeg allerede var elektriker. Forelæsningerne kunne jeg tage hjemmefra, men laboratorieforsøgene og eksamenerne foregik i Århus. Det var stadig højt gear, men jeg kunne nøjes med 12 timer i døgnet og en fridag i weekenden. I 2015 fik vi vores barn nummer to. Jeg skulle til en seks timers skriftlig prøve om mandagen, og Christina gik i fødsel fredag aften, da jeg havde slukket computeren om aftenen for at sove. Vi kørte ud på hospitalet, hvorefter jeg nærmest segnede om under fødslen, for der var jeg færdig. Jeg fik noget mad og noget saft af sygeplejerskerne og fik lov til at hvile et par timer. Så var jeg frisk igen og kom ind til Christina, der fødte en dejlig pige. Jeg måtte sige til hende, at jeg ville holde fri lørdag, men jeg skulle på kontoret igen søndag, for jeg skulle rejse mandag morgen og til prøve i Århus.

Hvordan fandt du tilbage til Knudsker El?

– Jeg havde valgt sølinjen og havde fået en masse certifikater for at kunne komme ud at sejle. Jeg tog ud at sejle som maskinmesteraspirant i Nordsøen i et par måneder, og så skulle jeg skrive bachelor. Det gjorde jeg hos Novo Nordisk i Bagsværd. Vi fik 12, og min kammerat, jeg skrev sammen med, arbejder der den dag i dag. Jeg lavede en aftale med Mærsk om at skulle ud at sejle, hvor det er måneder ude og måneder hjemme. Det forberedte vi os på i familien. I begyndelsen af 2018 stødte jeg jeg så ind i Peter, og han spurgte, om jeg havde lyst til at komme tilbage og arbejde hos ham med de fremtidsudsigter, jeg ønskede. Det gav vi hånd på. Jeg kom aldrig ud at sejle med Mærsk. Jeg ringede og sagde, at jeg havde fået et bedre tilbud. Jeg kunne lide arbejdet fra dag 1, men jeg skulle lige finde fodfæste. Jeg har så arbejdet målrettet og intenst med det, Peter ønskede fra mig, så jeg kunne få de muligheder.

Følger der nye opgaver med som medejer?

– Jeg har vidst, det lå derinde et sted, så min måde at arbejde på har været hen imod det her. Jeg har altid prøvet at optimere de ting, jeg kan, og gøre de ting, som er bedst for virksomheden på den lange bane, fordi jeg indeni har vidst, at det her kunne ske en dag. Så selve dagligdagen ændrer sig ikke synderligt. Det er stadig de samme ting, vi laver, begge to. De sidste par år har vi snakket tæt sammen om de ting, der er blevet gjort, ændret og udviklet i virksomheden. Min hverdag har været sådan hele tiden, og som jeg føler det, har kolleger og virksomhedens omgangskreds modtaget nyheden på en sådan måde, at det er min opfattelse, at de har gjort sig tanker om, at en dag ville det komme. Flere har sagt: "Det var, hvad du drømte om Anders". Men selvfølgelig har jeg hånden lidt mere på kogepladen nu, så det bliver kun endnu sjovere at gå på arbejde, selvom det ikke kan blive sjovere, fordi jeg altid har elsket mit arbejde og en hverdag i virksomheden frembringer de samme følelser, som var det en hobby.

Hvad laver du i din fritid?

– Jeg har jo en familie, som jeg holder meget af. Jeg holder også af at arbejde, så det vil jeg fortsætte med. At spille golf og gå på jagt gør mange af dem, jeg kender, men så længe jeg arbejder, som jeg gør, er der ikke tid til at dyrke de her ting også. Der er jeg sammen med familien, når jeg har fri. Den tid er øremærket familien.

Anders Mahler
32 år
Gift med Christina, sammen har de Molly (9), Viola (7) og Ole (1) samt hunden Nala (4)
Oprindeligt fra Rønne, hvor han også bor i dag