Hvordan er opstarten gået her de første to måneder?
– Det har været spændende, og der har været rigtig mange timer. Specielt i april og maj måned gik der mange, mange, mange timer for overhovedet at komme i gang. Der var rigtig mange ting, der lige skulle findes ud af på en gang, og helst dagen før.
– Men jeg er allerede i gang med at afspadsere nogle af de timer, jeg havde for meget i maj. Så der er helt ro på, og jeg får flere ugers ferie, så det er helt fint.
– Jeg har det nok sådan, at det administrative, det skal bare overstås, for det er den pædagogiske ledelse, jeg synes, er spændende, og det er det, jeg gerne vil. Jeg skal også nok lave løn og kontrakter og betale regninger, det skal jeg nok gøre. Men jeg kan bedre lide at være med på gulvet i de der processer, når der er nogle børn, der er udfordrede.