Nordeas nye filialdirektør er kommet løbende til lederrollen

Morten Hjorth Hansen er født og opvokset i Nexø og returnerer den 1. juli til Bornholm for at sætte sig i stolen som filialdirektør i Nordea i Rønne. Allerede som ung fodboldspiller viste han viljen til at lede, for på alle de fodboldhold, han har spillet på, er han endt som anfører.

Morten Hjorth Hansen skal lige have styr på mobilen og headsettet, da Tidende ringer til ham en formiddag for nylig. Dagen har allerede budt på diverse aktiviteter.

– Og så kan man aldrig finde headsettet, når man skal bruge det – kender du det, spørger han.

Ork ja. Og det gælder altså også for filialdirektøren i Nordea Søborg, som den 1. juli tiltræder som filialdirektør i Nordea Rønne.

At han er filialdirektør bør ikke overraske nogen, for han har løbende – ja, i begyndelsen helt konkret løbende – demonstreret, at han har tæft for de ledelsesmæssige aspekter af tilværelsen.

Ligesom han kan både lede og finde for nu at vende tilbage til det forlagte headset:

– Så skal man gå ruten tilbage igen baglæns, forsætter han.

– Bliv lige hængende.

Snart har han dog støvet headsettet op og monteret det, og dertil finder han et tomt lokale, så kan vi tale uforstyrret uden for megen støj i baggrunden og tage fat på interviewet. Først vil han dog lige vide, om journalisten arbejder hjemmefra i en form for postcoronatiltag?

Nej, vi møder skam alle ind på Tidende og bilder os ind, at vi har lagt de fortrædeligheder bag os.

– Man kan også kun kapere én stor ting ad gangen, og nu har vi alle forfærdelighederne i Ukraine, så det er dem, der får fuld opmærksomhed, konstaterer han, hvilket straks kan være anledningen til at flygte til et trygt sted.

Og det kunne jo være i Morten Hjorth Hansens gode og trygge opvækst.

Den fandt sted i Nexø, hvor han spenderede sine år i grundskolen på Nexø Skole, nu Paradisbakkeskolen, og det er allerede her, vi kan tage fat på hans hang til "løbende" at gribe ud efter ansvaret. Han spillede nemlig både badminton og fodbold, og hvad sidstnævnte angår, blev han anfører for sit hold. Og det er han sådan set blevet på samtlige hold i alle de forskellige klubber, han gennem livet har spillet i, også da han efter sine første 20 år på Bornholm flyttede til København og omegnskommunerne, fortæller han.

Efter grundskolen i Nexø, tog han i Rønne den gymnasiale uddannelse htx, som fokuserer på tekniske og naturvidenskabelige fag, men efter de tre år rettede han ind efter egne lyster og aspirationer, da han tog endnu en gymnasial uddannelse, som han dog kunne klare på kun yderligere et år, nemlig handelsskolen eller hhx.

– Ja, det var jo det der med tal, finanser og så videre, siger han, og man aner en lille bankmand, som begynder at rumstere i maven.

– Jeg fik smag for finansiering, regnskabsanalyse og den slags.

Mor i banken

Vidste du allerede da, at det skulle handle om noget med bankvæsenet?

– Nej ... det tror jeg egentlig ikke. Men min mor har faktisk været bankrådgiver i Nordea gennem mange år, også i Rønne, så det kan da godt have ligget lidt i kortene, uden at jeg tænkte bevidst over det, siger han.

Faren er uddannet radiomekaniker, hvilket peger mere mod htx, og således blev sol og vind delt lige i de tidlige ungdomsår.

I dag har han stadig sine forældre i Nexø og dertil søsteren, som bor i Næstved.

Efter hhx tog han det nærmest obligatoriske sabbatår, som dels gik med fire måneders værnepligt i Slagelse, dels med at arbejde på hedengangne Restaurant Breno's i Snogebæk. Han havde været der tidligere i fritidsjob, men med det længere stræk, han nu tog, blev han, som oprindeligt begyndte som tallerkenvasker, naturligvis køkkenchef.

Hvorefter han søgte ind i Nordea i Herlev for at blive bankelev og tage den toårige bankuddannelse.

– Det var en del af planen om at flytte til København, siger han.

Hvorfor ville du gerne væk fra Bornholm?

– Jeg tror, det var den klassiske betragtning om at komme lidt væk og opleve noget andet. Uddannelsen lå også i København, så man skulle over på forskellige skoleophold, og så havde jeg en ambition om efterfølgende at læse videre ved siden af. På den måde er der på Bornholm lidt begrænsninger i forhold til at opleve et andet studiemiljø og få noget luft under vingerne.

Efterfølgende fulgte uddannelsen til decideret bankrådgiver, akademiuddannelsen i finansiel rådgivning, som tager yderligere tre år med skole om aftenen ud over arbejdstiden i banken. Den foregik dog i Charlottenlund-afdelingen, eftersom han forlod Herlev allerede efter et år.

Ydermere har han på CBS taget HD 2. del i finansiel rådgivning.

Er det en lederuddannelse?

– Nej, man kan godt tage en HD i ledelse, men jeg fortsatte i det andet spor, siger han, som blev færdig i 2014.

– Og så var det, jeg begyndte at tænke, at nu havde jeg i hvert fald på papiret min uddannelse på plads. Jeg havde været rådgiver siden 2007 og dygtiggjort mig, og nu kunne jeg godt tænke mig at blive leder. Så jeg søgte forskellige job internt i banken og blev filialdirektør i Vallensbæk, siger han.

Knald på

Hvordan fandt du på, at du skulle være leder?

– Jamen, det har altid ligget lidt til mig at være med til at præge, hvilken retning vi skal i, og også at drive et team i den rigtige retning.

Som allerede nævnt gælder det beviseligt også inden for både sport og restauration.

– Jeg har en naturlig lyst til at ville styre tingene og også gerne bidrage til at udvikle andre mennesker, siger han.

Og når du valgte ikke at tage HD i ledelse, er det måske, fordi du tænkte, at lede kunne du i forvejen?

– Jeg overvejede faktisk, om jeg også skulle tage HD i organisation og ledelse, men fandt ud af, at det med at lede og at udvikle medarbejderne synes jeg, at jeg har lært ad hoc. Jeg er autodidakt, så jeg kan ikke teorierne bag, men ved godt, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer.

Er du tryg ved, at dine medarbejdere også vil sige, at "ja, det er rigtig nok, han behøver ikke tage en formel uddannelse"?

–Vi har i hvert fald medarbejdertilfredsundersøgelser, som kommer hvert kvartal, og der ligger vi heldigvis rigtig godt til. Det gjorde vi, da jeg var i Vallensbæk, og det gør vi heldigvis også her i Søborg, så jeg har en fornemmelse af, at mine medarbejdere synes, jeg er god til at være tæt på dem og udvikle dem. Også selv om jeg ikke har styr på teorierne bag. Jeg ved, hvad der fungerer for mig, selv om det er selvlært. Man får måske nogle skrub på vejen, og så er det to skridt frem og et tilbage, fordi man finder ud af, at dét ikke var måden at gøre det på.

Du har jo også øvet dig både qua fodbold og restaurationsbranchen?

– Ja, det har givet nogle erfaringer, og når der er knald på en restaurant, så er der meget korte kommandolinjer og meget hurtige og klare beskeder, der skal af sted. Så lærer man ikke at pakke tingene for meget ind.

Det er fem år siden, Morten Hjorth Hansen blev filialleder i Søborg, og han har siden 2016 boet i Hellerup, da han og hans bornholmske kæreste, Ditte Møller Olsen, som han mødte i 2005, købte hus der. Sammen har de nu to piger, en på knap to og en på fire år, men i begyndelsen af perioden i København boede Ditte og han hver for sig, indtil de i 2008 købte andelsbolig sammen på Østerbro.

Hun er rådgiver i Danske Bank.

– Så det er en rigtig lille bankfamilie, vi har her, konstaterer Morten Hjorth Hansen med et grin.

Relationerne

Kæresten har stadig sin mor i Svaneke, mens han selv har begge sine forældre i Nexø, og det bidrager til at trække firkløveret tilbage mod fødeøen.

– Vi er glade for at at bo i Hellerup, som er en supergod kommune med gode institutioner, men vi er selv vokset op med bedsteforældre tæt på, siger han.

– Vi er heller ikke, der hvor vi bor nu, integreret på samme måde, som vi kender det fra Bornholm. Man kan godt savne det her lokalsamfund, hvor man kender stort set alle på kryds og tværs og har en dybere forankring. Vores børn får nu mulighed for at få deres bedsteforældre tæt på, og vi har også vennepar, som allerede er flyttet tilbage til Bornholm, så pakken med relationer er sådan set allerede på plads.

Parret har fundet en midlertidig lejlighed i Nexø og købt en grund i byen, hvor de vil bygge et nyt hus.

Indtil videre fortsætter Ditte i Danske Banks afdeling i Charlottenlund.

– Hun har fået en aftale, som betyder, at hun kun skal pendle to dage hver anden uge, hvor hun så skal have en overnatning på Sjælland. Og det er da en af fordelene ved corona, at man har opdaget, at man kan gøre tingene på den måde og ikke behøver møde op på arbejdet dagligt, siger Morten Hjorth Hansen.

Du har været filialdirektør i forskellige afdelinger, men er det nogen god idé at flytte til Bornholm, hvis du gerne vil stige højere op i organisationen – eller lukker du den mulighed nu?

– Både og. I perioder har det afholdt mig fra at ville flytte til Bornholm, fordi jeg har spurgt mig selv, om det så fanger mig i det samme job de næste 40 år – og vil jeg være tilfreds med det? Men verden har ændret sig, og man kan nu arbejde meget mere online, så hvis det endelig var, så ligger hovedkontoret ved DR-bygningen på Amager, og man kan jo sagtens pendle og kombinere det med hjemmearbejde, siger han.

Gør det godt

– Det ville da også være for tidligt som 36-årig at lukke ned for min egen udvikling. Det gode ved den løsning, vi har valgt, er også, at filialen i Rønne er tre gange så stor som den i Søborg. Så jeg får en del flere medarbejdere under mig, og det er ikke kun for at komme hjem til familien, vi tager skridtet, der er også for mig en rigtig fed arbejds- og ledelsesmæssig udfordring forbundet med det. Ikke at jeg tænker, at jeg så skal noget andet om to år, jeg kan godt se mig selv i det her lang tid fremover, siger Morten Hjorth Hansen.

– Jeg afskriver bare ikke, at jeg kan søge videre i koncernen på et tidspunkt. Der kan da også være ting, vi kommer til at savne, både i form af vennegrupper, vi forlader, og den anden puls, der er i København. Lige nu føles det bare helt rigtigt i maven, at vi flytter tilbage, og det er jo fantastisk.

Har du nogen idé om, at nu skal der ske noget nyt i filialen i Rønne?

– Ikke umiddelbart. De har jo rigtig mange af de bornholmske kunder og gør det sgu godt. Det er også fint, at den nuværende filialdirektør, Jens Ole Andersen, fortsætter året ud. På den måde får jeg en rigtig god mulighed for at opleve og blive indført i, hvordan huset fungerer nu, siger Morten Hjorth Hansen.

Hvad med tilfredsheden?

I Voxmeters årlige Top 20 over tilfredsheden i landets største banker ligger Arbejdernes Landsbank i top og Nordea som nummer 19 kun undergået af Danske Bank. Sidste år lå Nordea nummer 18, men jeg formoder, at I ikke skal skubbe Danske Bank af 20. pladsen, så hvad tænker du, Nordea skal gøre for at krybe opad mod førstepladsen?

– Det er da noget, der gør ondt på mig også. Jeg har jo været Nordea-mand hele mit voksenliv, og jeg synes, vi har nogle fantastiske løsninger til vores kunder, siger Morten Hjorth Hansen.

– Det er også noget, vi tager meget alvorligt og har fokus på i banken. Det er bare ikke godt nok. Her i Søborg har jeg som leder meget dyrket at være tæt på medarbejderne, men også på kunderne. Jeg vil gerne høre om deres oplevelser i forhold til samarbejdet. Det fylder meget i mit daglige virke i dag, og det skal det også gøre på Bornholm.

Man skal altså ikke som Nordea-kunde på Bornholm blive overrasket, hvis man kommer i kontakt med dig, når du er tiltrådt?

– Nej. Og hvad det angår, tænker jeg også, at det er en fed mulighed, at vi har et lokalsamfund, hvor jeg kommer til at møde kunderne, når jeg er ude at handle og så videre. Så er det vigtigt, at man kan stå på mål for det, man leverer, og det har jeg heller ingen problemer med. Har banken været involveret i noget, som ikke var godt nok, skal vi selvfølgelig have en skideballe for det. Jeg går ind for åbenhed og transparens, og er der problemer, vil jeg gerne høre om dem og se, om ikke vi kan gøre noget ved dem. Det er i alles interesse, siger han.

Jeg har et godt råd til dig: Kan du ikke fjerne de negative renter?

– Haha, jo, man kan sige, at det kan være det gode ved, at inflationen stiger, at så kan der også ske noget med de negative renter på sigt. Men det største problem lige nu er jo nok ikke de negative renter, men at inflationen og forbrugerpriserne stiger med fire-fem procent om året. Set i det lys betyder 0,7 procent i negativ rente ikke så meget. Og når der overhovedet er negative renter for indestående over 100.000 kroner, så skyldes det jo, at Nationalbanken opkræver en negativ rente fra os. Det er den regning, vi sender videre til kunderne, så de selv betaler det, som det koster os at have deres penge stående.

Det er hul i hovedet at have mange penge stående på en bankkonto, skal man sætte dem i aktier i stedet?

– Det anbefaler vi kunderne, men det allervigtigste er, at man har en tidshorisont for sine investeringer. Der kan altid opstå kriser, og en blanding mellem aktier og obligationer kan give mening, så man kan få pengene ud at arbejde, men tommelfingerreglen er, at tidshorisonten skal være på mindst tre år, siger Morten Hjorth Hansen.