Er der noget, du altid skal, når du kommer til Bornholm?
– En røget sild. Det skal vi have. Og så skal vi også op til Pastariget, og hvis der er nogle vejboder, så stopper vi da også der.
Du er uddannet skuespiller, hvad har du lavet?
– Jeg har lige medvirket i en spillefilm, Ustyrlig, der har gået i biograferne, og så indlæser jeg lydbøger og har blandt andet indlæst Dennis Gade Kofods bog, Power to X. Det var dejligt at få lov til at snakke lidt bornholmsk i bogen og også at dykke ned i det gamle Rønne. Det at vide, hvad Galløkken, torvet og biblioteket er, det har været sjovt. Han nævner også Krølle Bølle og de underjordiske, det var en god opgave.