Et af argumenterne går på, at hvis Kauffmanntraktaten om, at USA kunne oprette militærbaser på Grønland ikke var blevet underskrevet, havde USA sandsynligvis overtaget kontrollen med Grønland.
"Sovjetunionen ville sandsynligvis have set det som et aggressivt træk fra amerikansk side. Og som en form for modtræk til denne udvidelse, kan man godt forestille sig, at de ikke ville have forladt Bornholm. Hvis USA havde overtaget Grønland og opbygget sit militær der, er det let at forestille sig, at Sovjetunionen først havde forladt Bornholm efter Sovjetunionens sammenbrud 1991. Bornholm er et af de ganske få eksempler på, at Sovjetunionen trak sig tilbage fra et befriet område. Og det tvivler jeg meget på, at de havde gjort, hvis USA havde taget Grønland. De ville tænke, at nu, hvor USA bygger op i Arktis, bygger vi op i Østersøen. Og det ville jo selvfølgelig havde ændret Danmarkshistorien." Sådan lød det fra Bo Lidegaard i en artikel på DR i forbindelse med bogens udgivelse i 2020.
Nu er spørgsmålet så, om den samme kobling gør sig gældende i den nuværende politiske situation. For kommer situationen i Grønland til at have direkte eller indirekte indflydelse på trusselsbilledet i Østersøen?
– Nej, jeg tror ikke, at der er en direkte forbindelse, og jeg tror ikke, at parallellen tilbage til 1946 er den, som vi skal se på i dag, siger Bo Lidegaard.
– Men det er klart, at hvis der opstår store spændinger internt i den vestlige alliance, vil det alt andet lige være gavnligt for Rusland, siger han.