Bo Lidegaard: Skærpet trussel i Østersøen

Forfatter og historiker Bo Lidegaard har tidligere koblet den sikkerhedspolitiske udvikling i Grønland med situationen i Østersøen.

– Vi har jo igennem de seneste måneder og år set et skærpet trusselsbillede på tværs af hele den region. Og vi har set øget hybrid krigsførelse og sabotageaktioner, som man selv ikke med den bedste vilje kan opfattes som uheld. Det giver anledning til en væsentlig skærpet sikkerhedsmæssig opmærksomhed omkring Østersøen.

Sådan siger forfatter og historiker Bo Lidegaard. Han har tidligere blandt andet koblet den sikkerhedspolitiske udvikling i Grønland med skæbnen i Østersøen, og nu er begge øer, Bornholm og Grønland, igen på den politiske dagsorden.

I 2020 udgav han bogen 'Uden Mandat', som er en fortælling om den danske diplomat, Henrik Kauffmann, som kort tid efter besættelsen i 1940 uden mandat underskrev en aftale med amerikanerne, som tillod amerikansk militær tilstedeværelse i Grønland.

I bogen opridser Bo Lidegaard flere scenarier, hvor verdensordenen ville have set markant anderledes ud, hvis aftalen ikke var blevet underskrevet.

Et af argumenterne går på, at hvis Kauffmanntraktaten om, at USA kunne oprette militærbaser på Grønland ikke var blevet underskrevet, havde USA sandsynligvis overtaget kontrollen med Grønland.

"Sovjetunionen ville sandsynligvis have set det som et aggressivt træk fra amerikansk side. Og som en form for modtræk til denne udvidelse, kan man godt forestille sig, at de ikke ville have forladt Bornholm. Hvis USA havde overtaget Grønland og opbygget sit militær der, er det let at forestille sig, at Sovjetunionen først havde forladt Bornholm efter Sovjetunionens sammenbrud 1991. Bornholm er et af de ganske få eksempler på, at Sovjetunionen trak sig tilbage fra et befriet område. Og det tvivler jeg meget på, at de havde gjort, hvis USA havde taget Grønland. De ville tænke, at nu, hvor USA bygger op i Arktis, bygger vi op i Østersøen. Og det ville jo selvfølgelig havde ændret Danmarkshistorien." Sådan lød det fra Bo Lidegaard i en artikel på DR i forbindelse med bogens udgivelse i 2020.

Nu er spørgsmålet så, om den samme kobling gør sig gældende i den nuværende politiske situation. For kommer situationen i Grønland til at have direkte eller indirekte indflydelse på trusselsbilledet i Østersøen?

– Nej, jeg tror ikke, at der er en direkte forbindelse, og jeg tror ikke, at parallellen tilbage til 1946 er den, som vi skal se på i dag, siger Bo Lidegaard.

– Men det er klart, at hvis der opstår store spændinger internt i den vestlige alliance, vil det alt andet lige være gavnligt for Rusland, siger han.

– Østersøen er jo allerede et område, hvor vi ser øgede hybride aktiviteter. Ikke mindst når det gælder den undersøiske infrastruktur, så som kabler og rørledninger. En optrapning af spændingsniveauet vil selvfølgelig gøre den slags ting mere udsatte og ikke mindre. Jeg tror ikke, at der er en direkte forbindelse mellem Grønland og Bornholm, men der er en direkte forbindelse mellem styrken af Nato samt det indre sammenhold i Alliancen og sikkerhedsbilledet i Østersøen.