Band fra Kyiv går på scenen i Rønne

Band fra Kyiv går på scenen i Rønne
Ukrainske Skryabin spiller lørdag i Musikhuzet. Bandets oprindelige forsanger døde i 2015, men under sangen "Mam" toner Andriy Kuzmenko frem på storskærm. PR-foto
NOTITS | 22. JAN 2025 • 19:30
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
22. JAN 2025 • 19:30

Siden Rusland i februar 2022 invaderede Ukraine, er forbindelsen mellem Danmark og det østeuropæiske land styrket. Det samme er båndene mellem danskerne og ukrainerne, og i disse dage er bandet Skryabin og sangeren Yurcash på en lille danmarksturné for at markere dette venskab. Lørdag spiller de i Musikhuzet.

Hovednavnet Skryabin kommer fra Kyiv og glæder sig til at markere venskabet på denne måde. På scenen i Musikhuzet får de ukrainske musikere selskab af folkemusikerne i Folk og Fæ, og danske folkedansere byder op til dans.

Bag turneen Ukraine Rocks står direktør Thomas Poulsen fra Ukrainerejser, som mener, at kultur og musik er et frirum, hvor man møder hinanden udenfor tid og sted.

– Det er gennem kulturen, vi som mennesker lærer om os selv og hinanden. Det er fantastisk at være med til at bygge bro mellem Danmark og Ukraine, og forhåbentlig danner disse aftener grobund for mange nye venskaber, siger han i en pressemeddelelse.

FÅ ABONNEMENT