'Min opfattelse er, at på Bornholm kan man rent faktisk flytte noget som individ'

Garnisonskommandanten på Almegårds Kaserne, Ulrik Skytte, kalder det et trin op at komme fra EU til Bornholm.

Hvornår startede din militære karriere?

– Den 3. marts 1985, da jeg startede som værnepligtig ved Jyske Dragonregiment, hvor jeg var i tre år som værnepligtig og som sergent. Så holdt jeg og var ude i nogle år, hvor jeg var fængselsbetjent.

– Så mødte jeg min gamle delingsfører, og han spurgte, om det ikke var en idé for mig at søge ind som officer. Det gjorde jeg, og et halvt år senere – i 1995 – sad jeg på officersskolen. Jeg var færdig i 1998, og siden har jeg primært været i hjemmeværnet, men med afstikkere i forbindelse med udsendelser og lidt i den øvrige del af forsvaret.

Du kom til Bornholm 1. september 2021 fra et job i EU’s militære stab i Bruxelles – det kunne opfattes som, at du tager et trin ned ad rangstigen?

– Jeg opfatter det lige modsat, Der er ingen tvivl om, at det er rigtig fint at arbejde i et multinationalt miljø og se verden i et helikopterperspektiv. EU’s udenrigstjeneste består af 3.600 mennesker, hvor der er en lille militær stab på 200 personer. Uanset hvilken position man har, et man et meget lille tandhjul i et enormt maskineri. Det er spændende og udfordrende. Det er kommaer, man kan flytte i hverdagen.

– Jeg havde et ønske om at være et sted, hvor jeg selv følte, at jeg flyttede bare en lille smule mere. Da jeg så den her stilling, tænkte jeg, at det er saftsusemig lige det, jeg gerne vil. Her skal man ikke op at spørge 25 led i en eller anden kommandokæde, hvor tingene bliver forvanskede. Skal vi gøre et eller andet på Bornholm, så taler man med med Martin, politidirektøren, og Nicolai, chefen på Beredskabsstyrelsen. Det er en helt anden verden, og jeg føler, at jeg er blevet taget fantastisk godt imod.

– Bornholm har vist sig at være præcis det, jeg håbede på. Jeg har en opfattelse af, at man rent faktisk kan flytte noget som individ. Livet på en lille ø er jo, at alle er noget i kraft af hinanden og med hinanden. Det er ikke storbymentaliteten "mig" eller Bruxelles-mentaliteten, hvor man bare forsvinder. Der sker noget, når vi beslutter noget i fællesskab, og tingene bliver meget nemt omsat til sovs og kartofler.

Hvordan mærker den almindelige frivillige hjemmeværnssoldat, at der er kommet en ny chef?

– Jeg har ikke noget mål om, at de alle skal lære mig at kende. Det er ikke så vigtigt, men det er vigtigt, at det jeg står for bliver kommunikeret ud i ord og handling, mest i handling. Vi skal opnå nogle resultater, og vejen dertil er gennem de gode relationer.

– Jeg tror på, at man skal bemyndige folk og give ansvar. Det giver tilfredshed, at man selv har indflydelse på løsningen af opgaven.

Hvad laver du i din fritid?

– Jeg kan godt lide idræt og går i træningscentret på kasernen, som giver mig en fin mulighed for at tale med de unge mennesker. Jeg cykler, og jeg vil melde mig til crossfit for at møde nogle, der ikke er soldater.

Du er 57 år – har du gjort dig nogle overvejelser om, hvorvidt dit nuværende job eventuelt er din slutstilling?

– Det tror og håber jeg. Det vil give mening for mig at være her i en lidt længere periode.

– Det er lidt som at komme tilbage til, da jeg startede i 1985. Bornholm er jo lidt speciel. Det, at man er sammen i døgnets 24 timer mandag-fredag er som det var i de "gode, gamle dage". Når dagen er slut på andre kaserner, går der fem minutter, og så har folk taget deres biler og cykler, og så er de væk. Her er folk også om aftenen. Der kan sagtens sidde 100 mennesker og spise sammen henne på "Kuffen", altså KFUM’s Soldaterhjem. Vi har en lille boble, hvor vi kender hinanden, og vi har et fællesskab og noget, der minder om et fælles mål. Det er fantastisk, så på den måde føler jeg, at ringen er sluttet.

Ulrik Skytte

57 år.

Oberstløjtnant, garnisonskommandant på Almegårds Kaserne og chef for Det Bornholmske Hjemmeværn.

Fra Søften, nordvest for Aarhus.

Gift med Helene, der er yogalærer og rejser rundt i hele verden.

Har en voksen søn, der bor i København.

Bor indtil videre på kasernen, "indtil jeg bliver træt af det".