Mette mistede sin mand, og Jan gik på pension: Bridge har givet dem ny livsglæde

Af forskellige årsager fik 61-årige Mette Høyer og 66-årige Jan Thyge Wredstrøm pludselig behov for nyt indhold i livet. Løsningen for dem begge blev bridge, og nu er de blevet så gode, at de for nylig vandt danmarksmesterskabet for begyndere.

Hvorfor begyndte I til bridge?

Mette:

– Jeg voksede op med forældre, som har spillet meget bridge, og de var også med i klubber og tog på bridgerejser. Jeg spillede det ikke selv som lille, da det var for svært, men det har altid ligget i baghovedet.

– Jeg har altid godt kunnet lide at dyrke sport, og før i tiden løb jeg to-tre gange om ugen, men med alderen kom der skader, så det kan jeg ikke mere. Så jeg skulle finde en erstatning, og da min veninde begyndte at gå til bridge, tænkte jeg: Det er da det, jeg skal!

– Mens jeg gik til undervisning i bridge, var min mand alvorligt syg, og jeg mistede ham sidste år i maj måned. Det var jeg uheldig med, men omvendt har jeg jo fået bridge, og det har ligesom også givet mig noget nyt. Derfor har jeg også kunnet gå så helhjertet ind i det og bruge tid på det.

Jan:

– I slutningen af 2019 var jeg på Rønne Bibliotek, hvor Ældresagen havde inviteret til orienteringsmøde for nye medlemmer. I to timer var der adskillige indslag af få minutters varighed om alt det, Ældresagen kunne tilbyde. Kun én ting fangede min interesse: underviser Steen Thomsens indlæg om bridge. Jeg blev straks skrevet op til et undervisningshold. Der var et års ventetid, men det var ok, for jeg havde valgt at gå på pension den 1. august 2020 efter 38 år i politiet. Desværre forsinkede corona det yderligere et år, så det var først i oktober 2021, at jeg begyndte til undervisning i Østerlars.

– Jeg blev bidt af bridge med det samme, og det holder hjernen skarp, skal jeg love dig for! Jeg har fået smæk af nogle på 90 år... Problemet er bare, at man først rigtig har tid til at spille, når man går på pension.

Hvordan har det været at lære bridge?

Mette:

– Jeg synes, det er meget sværere, end jeg havde regnet med. Jeg ved ikke, om det er alderen, der gør det? Jeg har været vant til at spille meget kort, 500 og sådan noget, og det kan man lære meget hurtigt, men bridge kan du ikke få at vide på én aften, og så kan du det bare. Det tager betydeligt længere tid, og det kom bag på mig, at jeg ligefrem fik lektier for.

– Jeg har ikke lært en brøkdel af noget af det endnu, og det går også ned ad bakke nogle gange.

Jan:

– Det var så inspirerende at starte til bridgeundervisning. Det var så unikt og specielt, og det var bare lige noget for mig. Jeg har altid godt kunnet lide at spille kort, men jeg vidste ikke rigtig, hvad bridge gik ud på andet end, at det lød spændende. Det mest fascinerende for mig var, at man skulle kunne kommunikere og melde kort med sin makker. Man kan gøre det meget kompliceret, men hvis man finder ud af det, så kan man også nå ret langt.

– Jeg har haft stor glæde af det, og jeg har mødt mange søde mennesker. De findes på hele øen, for der er jo klubber i næsten hver en by på Bornholm.

Bridge fylder meget i jeres liv nu?

Mette:

– Ja, det er det kommet til. Man får nogle gode venskaber, og de er så søde alle sammen. Der er et godt sammenhold, og det bliver også krydret med lidt god mad en gang imellem.

– Jeg kan absolut anbefale at begynde til bridge. Jeg kan da godt tænke, at hvis jeg havde startet 10 år tidligere, havde jeg været mere kvik, fordi der er så meget at lære. Men de fleste er oppe i alderen, det havde været rart, hvis der også var nogle unge, som spillede bridge, for det er et spil for alle.

Jan:

– Ja, bestemt! I undervisningen fik jeg en bog om bridge, hvor man blev advaret mod at læse videre. Der stod: "Du vil blive vild med bridge og bruge mindst 15 timer om ugen på bridge." Jeg læste bogen...

Hvordan blev I bridgemakkere?

Mette:

– Vi var slet ikke makkere overhovedet i undervisningsforløbet, der spillede jeg med en anden. Da underviseren fortalte, at Jan manglede en makker til DM i Svendborg, sagde jeg, at det ville jeg da gerne. Så det var lidt tilfældigt, vi kendte ikke hinanden, og vi nåede kun at spille sammen i halvanden måned, før vi tog til DM sidste år. Det er ret ualmindeligt. Vi blev nummer 23 ud af 46 par.

Tidligere på måneden var I igen med til DM og vandt begynderrækken. Hvordan var det?

Mette:

– Jeg er jo bare så kisteglad. Jeg er glad og stolt.

Jan:

– Det var en vild oplevelse, og det føltes uvirkeligt. Men også pragtfuldt. Vi var meget glade og stolte.

Havde I regnet med vinde?

Mette:

– Nej. Men jeg indrømmer også, at jeg sætter mig aldrig til bordet uden at gå efter at vinde. Sådan har jeg det bare. Hvis jeg ikke vinder, er jeg hurtigt videre, sådan er det. Men jeg gør altid mit ypperste. Det er nok det, vi begge to har haft, at vi går op i det.

Jan:

– Der kommer jo par fra hele landet, og i nogle af klubberne er det næsten professionelle forhold. Det koster en formue at komme på kursus der. Så inden DM var min målsætning en top 10-placering, men Mette havde sagt: "Vi skal vinde", og hun fik ret. Vi formåede at holde koncentrationen en hel dag, og så havde vi heldet med os. Det var et vildt spændende spil.

Hvordan blev det fejret?

Mette:

– Vi skulle videre lige efter præmieoverrækkelsen, så vi skyndte os ud i bilen, og så var det af sted sammen med de andre bornholmere. Vi sad i bilen og var helt høje. Da vi kom hjem, viste klubben os stor opbakning, og vi blev helt rørt over at få en kæmpe buket blomster og vin og noget bobler. Der var en tale, og folk klappede. Det var så rørende. Formanden ringede også, da vi sad i bilen på vej hjem og ønskede os tillykke. Det blev vi virkelig rørt over. Der kom også en flaske fra Distrikt Bornholm.

Hvad gør jer gode?

Mette:

– Det er gået op for mig, at man ikke spiller lige godt med alle, men vi har været heldige, at vi er ret gode til at tyde hinanden. Vi respekterer hinandens meldinger, og hvad makkeren har sagt. Vi er gode til at lægge mærke til det.

– Vi er stadigvæk på begynderniveau, og der er lang vej endnu. Man kan kun være med til DM for begyndere to gange, så hvis vi er med igen næste år, så skal vi være i en anden klasse, og så får vi bank, tror jeg.

Hvad er det næste mål?

Mette:

– Jeg tror, vi er enige om, at vi ikke skal putte meget mere nyt på. Vi vil godt være lidt mere stabile i det, vi har lært indtil nu. Vi har dog tilmeldt os og fortsætter med bog 3 og 4, og så siger det sig selv, at vi får puttet lidt mere viden på. Og så bliver vi ved med at være makkere.

Jan:

– Mette og mig har fået et rigtig godt makkerskab, og vi er ikke i tvivl om, at vi holder sammen et godt stykke tid fremover.

– Nu håber Mette og jeg og mange andre, at læseren nu får lyst til at tilmelde sig bridgekurset, der starter til september 2024 og varer til 1. april 2025. Man vil møde en masse søde mennesker, og man vil virkelig komme til at udfordre sin hjerne.