'Man skal ikke tage sig selv så højtideligt'

'Man skal ikke tage sig selv så højtideligt'
Flemming Lykke Stougaard er aktiv i Bornholms nye LGBT-fællesskab, Fria Fâula. Eget foto
DAGENS NAVN | Torsdag 17. august 2023 • 05:30
Henrik Nielsen
Journalist
DAGENS NAVN | Torsdag 17. august 2023 • 05:30

Flemming Lykke Stougaard har været med til at stifte Fria Fâula, som er det seneste fællesskab for LGBT-personer på Bornholm.

Hvad er Fria Fâula?

– Vi er en gruppe under LGBT+ Danmark. Vi er altså ikke en forening med bestyrelse, vedtægter og så videre, men tilknytningen gør, at vi får stor hjælp fra direktoratet i København. De hjælper med oplysningsmateriale, ansøgning af økonomiske midler, vejledning og meget andet. Man kan blive frivillig i Fria Fâula, det er ganske gratis. Man kan underskrive en erklæring, som blandt andet gør, at man kan kommunikere med os og hinanden i et lukket forum. På den måde sikrer vi total anonymitet for alle frivillige, måske fordi de endnu ikke er sprunget ud eller simpelthen ikke ønsker det. Jo flere frivillige vi bliver, jo mere økonomisk støtte kan vi få til vore events. Vort formål er først og fremmest at modvirke ensomhed og give LGBT-personer mulighed for socialt samvær med ligesindede.

Hvordan opstod gruppen?

– Efter nogle år uden en forening eller lignende i LGBT-miljøet på Bornholm var vi en god håndfuld mennesker, som fik et møde op at stå. Vi syntes, der skulle ske noget og fik hurtigt stablet et åbningsarrangementet på benene. 18. september havde vi et caféarrangement på den daværende Den lille café på Laksetorvet i Rønne, hvor cirka 20 personer deltog, og så var vi i gang. En styregruppe blev nedsat og gik i gang med at planlægge arrangementer. Det første år har vore gåture været et rigtig godt omdrejningspunkt. Vi har set masser af den dejlige bornholmske natur og de fantastiske seværdigheder. Vi har haft caféture, biografture, sankthans, julehygge og meget mere. Medbragt kaffe og alverdens former for hjemmebag er også en fast del på vore ture. I år deltager vi i Christiansø Pride, hvor vi ankommer i vores helt egen pridebåd. Et af styregruppens medlemmer har sejlet på alverdens have som sømand og fragter os sikkert over Østersøen. Flere nye ting er på bedding, vi har jo snart fødselsdag, og årets julefest bliver med minigolf. Og hvem ved, måske en bornholmsk pride næste år? Vi mener, der er noget for enhver smag, men er yderst modtagelige for nye ideer fra de frivillige.

Hvad får du selv ud af at være med i Fria Fâula?

– Jeg har først og fremmest mødt en række nye mennesker, og vi har haft nogle fede oplevelser sammen. Jeg er med i styregruppen, og det giver også noget administrativt arbejde, som jeg er glad for at udføre, for jeg kan mærke, at det betyder noget for mange, at der sker noget for os. Det giver et ansvar for, at tingene pinedød skal fungere, og det ansvar påtager jeg mig gerne. Den her gruppe skal simpelthen ikke langsomt dø ud, som vi tidligere har oplevet, og det kræver ganske lidt af hver enkelt, at det bliver en succes. Og så har jeg mødt nogle mennesker med en seksualitet, jeg ikke har kendt specielt meget til før. Vi har et par transpersoner i gruppen, og jeg er næsten helt flov over at sige det, men jeg har altid syntes, at det var lidt mærkeligt. Så forbløffelsen var ret stor, da jeg opdagede, hvor fuldstændig almindelige de er.

Hvordan oplever du at være LGBT-person på Bornholm?

– Jeg har ikke oplevet noget negativt. Det tager folk helt stille og roligt, sådan lidt "nå ja, og hva' så"-agtigt. Jeg har ikke haft ubehagelige oplevelser overhovedet og lever helt åbent, har blandt andet tidligere boet sammen med en anden mand i 12 år her på øen, uden at nogen løftede øjenbryn. I så fald opdagede jeg det ikke. Hvis en kollega fyrer noget homofis af, kan jeg godt mærke, at der måske lige bliver skelet i min retning for at se, om jeg griner med. Og det gør jeg da som regel, man skal ikke tage sig selv så højtideligt eller blive krænket over den mindste kommafejl. Så bliver livet for kedeligt.

Hvad laver du i dit arbejdsliv?

– Jeg kører sygetransport hos Falck. Det har jeg gjort i otte år, og jeg er rigtig, rigtig glad for mit arbejde. Det kræver lidt empati og medmenneskelighed, og jeg mener faktisk, jeg har begge dele. Man skal kunne lide at snakke med alle folk og om alt muligt, og man skal kunne fornemme, når man bare skal være stille, hvis en patient måske kommer fra hospitalet med en trist besked. Mange patienter, som skal til jævnlige behandlinger, kommer vi til at kende godt og kommer til at følge deres sygehistorie og familieliv, både på godt og ondt. Det er enormt givende og sætter tit ens eget liv lidt i perspektiv. Jeg er oprindeligt butiksuddannet i boghandel og arbejdede med bøger i en del år. Jeg har også været taxachauffør og handicaphjælper. Det var som taxachauffør, jeg kom til Bornholm, som chauffør hos nogle venner, der var flyttet herover med deres vognmandsforretning. Jeg kom til TV 2/Bornholm, hvor jeg var med til at starte livetekstning for hørehæmmede. Senere arbejdede jeg også som producerassistent på stationen. Jeg elskede at være der, men desværre blev mit arbejde mere og mere overtaget af maskiner. Så kom jeg til Falck, og jeg regner bestemt med, at jeg bliver der, til jeg går på pension om et par års tid.

 

Og i din fritid?

– Boghandleren fornægter sig ikke. Jeg er meget glad for at læse. Det bliver desværre ikke til så meget som tidligere, hvor der røg flere gode romaner ned på en uges tid. Jeg elsker krimier, både de gamle som Agatha Christie og Maria Lang og de nyere fra Jo Nesbø, Lars Kepler og Håkan Nesser. Men også John Irving, Wilbur Smith, Morten Pape og flere andre er højt på hitlisten. Og kan jeg næsten besvime af grin over Bjarne Reuter. Jeg hører meget musik og har næsten ulækkert mange plader i samlingen, men som jeg altid har sagt, når der blev investeret lidt rigeligt: "Det er mine cigaretter". Jeg indrømmer gerne, at det er popmusik, jeg hører. 70'ernes glamrock og disco samt Melodi Grand Prix redder bare enhver fest, og jeg har lavet lokalradio i 20 år i Odder i Østjylland. En god film er også fedt. Jeg har haft nogle fantastiske rejseoplevelser, blandt andet U.S.A., Israel, Marokko, Stockholm og ikke mindst London, som jeg har et svagt hjerte for. Jeg har tidligere skrevet festsange og revynumre og spillet en del amatørteater. Og så har jeg jo nu fået Fria Fâula, som jeg gerne vil være med til at gøre til en god og solid gruppe, som kan give LGBT-personer nogle tilbud og bekæmpe ensomheden.

 

Flemming Lykke Stougaard

65 år

Single, med to lange forhold i bagagen

Oprindeligt fra Glamsbjerg på Fyn, bor nu i Rønne

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT