Lukkede sit firma: Jeg havde alt for meget fart på

Elizabet Christensen havde arbejdet i hjemmeplejen i mange år, da hun blev selvstændig. Først åbnede hun et rengøringsfirma og så en genbrugsbutik, som har fået strålende succes. Men så fik hun en blodprop.

Du åbnede den første Mille Mocca i december 2021. Hvad har du lavet inden?

– Jeg er vokset op med genbrug. Helt fra barnsben har jeg lært, at man ikke kan redde verden, men man kan gøre en del, blandt andet ved at gå i genbrugstøj. Og så startede jeg i et lille lokale i Storegade, hvor det bare var meningen, jeg skulle sælge tøj på Facebook og Instagram, men det syntes folk var en skidt idé. De kunne ikke finde butikken, den var alt for lille. Og så lejede jeg mig ind i den gamle køkkenbutik her på Torvet. Og det har vendt fuldstændig op og ned på det hele.

Hvad er konceptet her i Mille Mocca?

– Det er kommissionsalg af mode af lidt dyrere mærker, og så er det indretning, lamper, skabe, puder og decor.

Hvad sælger du så mest af?

– Det er mest dametøj til kvinder mellem 28 og 70. Nu skal jeg jo ikke gøre alt for meget reklame, men man kan jo finde mærketøj til halv pris herinde, og det er både spændende at sælge og købe.

Du havde et rengøringsfirma, da du startede Mille Mocca op. Det har du vel ikke tid til længere?

– Nej, og det skyldes mest, at jeg fik en blodprop for et år siden og røg på Rigshospitalet i helikopter. Der tænkte jeg: jeg er nødt til at skrue ned for det stressende arbejde og så finde noget, hvor jeg kan klare mig selv, men hvor det er stille og roligt.

Det lyder ikke godt med en blodprop?

– Nej det har vendt op og ned på mit liv, og det er blevet til det bedre. Jeg oplever det som noget positivt, for jeg havde alt for meget fart på. Nogle gange bliver der skruet ned for os på de mest mærkelige måder. Og det blev der gjort der.

Der var nogen, der forsøgte at sige noget til dig?

– Ja. Og jeg lytter. Jeg har arbejdet i hjemmeplejen i 17-18 år. Jeg blev ansat som ferieafløser i sin tid, og så hænger man fast, hvis man godt kan lide at arbejde med ældre, og det kan jeg godt. Men det blev stressende til sidst.

Hvad var problemet, helt overordnet?

– Der er lidt for strenge regler, og de bliver sat individuelt. Det kan godt være, jeg får nogen over nakken nu, men jeg synes virkelig, man skal passe rigtig godt på dem, som vil arbejde i hjemmeplejen, man skal være god med dem og behandle dem ordentligt. Der går nogle virkelig gode hjælpersjæle rundt derude, som er gode for vores ældre borgere. Men de får ikke en chance.

Så du stoppede og startede dit eget rengøringsfirma?

– Ja og det var jo netop ældre mennesker, der hyrede os. Jeg ansatte sosu-assistenter, men gav dem langt bedre vilkår. De fik lov til at sidde og snakke med de ældre, hvis det var det, de havde behov for. Det der med 20 minutter til at gøre rent, det er jo ikke værdigt.

Hvordan er dit liv så nu, sammenlignet med din tid i hjemmeplejen?

– Det er mere afslappende. Men jeg hjælper jo også folk her. Jeg står ikke og lyver for kunderne. Hvis de prøver en kjole, som er grim, så siger jeg det til dem. Hvis det ikke sidder pænt, skal man ikke have det.

 

Elizabet Christensen

58 år.

Bor i Aakirkeby, kommer fra Hasle-området

Uddannelse: Autodidakt

Hobbies: Maler og fotograferer

Civilstand: Single, to voksne børn