Hvordan oplever du, at mad er fællesskabende?
– Fra det øjeblik mennesker træder ind i køkkenet, er det tit, at man er lidt genert. Men så skal man arbejde med squash, linser eller krydderurter, og så begynder snakken meget hurtigt om det, der foregår. Genertheden forsvinder hurtigt, for der er nogle ting på bordet, man skal arbejde med. De barrierer falder, og det gør, at man tør eksperimentere, for det er jo bare et køkken, og vi laver bare mad, fortæller hun.
– En ting, jeg bruger meget krudt på med børn, er, at vi smager sindssygt meget ude i køkkenet. Er der salt nok, skal der flere krydderurter i? Det er et eksperimenterende køkken, hvor vi prøver ting og sager af, og det er en måde at blive mere modig.
Sussie Holmtoft, der tidligere har arbejdet som skolelærer, har altid i sin undervisning brugt maden meget.
– Nogle børn har meget nemt ved at lære dansk eller regning, og hvis man hjælper hinanden, bliver det hurtigt et stærkere panel. Men nogen børn har meget svært ved tingene, som blomstrer på madlavning eller håndarbejde. Så bruger man det som fokuspunkt til at aflaste og afhjælpe på andre områder. Mad og fællesskaber kan noget helt særligt. Det er ens pligt at kunne hjælpe, hvor man kan, og jeg kan hjælpe folk i det her køkken og kan åbne nogle propper til noget andet.