Lærke ville overbevise sin far - og endte med selv at få håb for kloden

26-årige Lærke Poulsen vil indgyde unge menneskers håb og vise, at vores handlinger lige nu har en betydning for klodens fremtid.

Hvorfor tog du på Verdensmålsakademiet?

– Jeg skrev mit speciale om verdensmålene og om store multinationale virksomheder i Danmark. Og så sagde min veninde, at det her passede perfekt til mig. Så gik jeg ind og kiggede på det, og så var jeg en af de heldige, der kom med.

– Så kom jeg og troede, at jeg skulle have nogle værktøjer til at overbevise virksomheder til, hvorfor det er så vigtigt, at de går meget mere ind i verdensmålene. Min far har en virksomhed på Bornholm, og min motivation var, at jeg skulle have de rigtige værktøjer til at overbevise sådan en som ham.

Og hvad skete der så?

– Men nu, hvor jeg har været der, så var det faktisk mig selv, der blev inspireret. Der er mange mennesker, som virkelig gerne vil gøre en forskel, så nu handler det mere om at skabe håb, og motivation for andre unge og virsomheder i at gøre en forskel og se, at vi godt kan nå det. Medierne kan være meget negative, og man kan få en følelse af, at det går ad helvede til, og vi når det aldrig. Men hvorfor skal jeg så gøre noget anderledes, hvis det alligevel bare er mega ligemeget?

Hvad håber du på at opnå som verdensmålsambassadør?

– Først og fremmest skal jeg ud og lave nogle workshops for unge. Jeg skal lave noget for 120 elever på Birkerød Bibliotek, hvor jeg skal holde en åbningstale og holde noget workshop.

– Jeg vil gerne at børn og unge skal forstå, hvor vigtig deres stemme er, og at de har en værdi. At det er vores eget ansvar at få den jord, som vi gerne vil have. Vi kan ikke regne med, at den ældre generation efterlader den til os, som vi gerne vil have den, så vi må selv tage affære og sige, at det er sådan her, vi skal have det, for at vi alle kan være her, og der er noget tilbage til os.

Er det nyt for dig at holde workshops?

– 120 elever - det har jeg ikke gjort før, men jeg har været en del af noget, der hedder Tænketanken Frej, hvor det også handlede om at mobilisere unge til at se en værdi i deres stemmer og til at se, at de kan gøre en forskel. Mange tænker, at fordi de er unge, så har de ikke så meget at sige, fordi der er mange, der har meget mere magt og mere erfaring end os, så derfor er der en masse ældre mennesker, som tager en masse beslutninger på vores vegne, som passer til deres sindelag, men måske ikke til vores.

Hvorfor tror du, at det er svært for unge at bruge deres stemme?

– Jeg tror, at mange unge ikke har fået at vide, at de kan gøre en forskel. I hele min skoletid - folkeskole, børnehave og gymnasiet på Bornholm, var der aldrig nogen, der gav mig midlerne og forståelsen af, hvor vigtigt det er, at jeg tager affære i forhold til den verden, jeg nu engang er en del af.

– Demokratiet er måske også lidt misforstået. Mange tænker, at det bare er det statslige, men det handler lige så meget om det daglige; at have de demokratiske samtaler med sin familie, sine venner, med sine arbejdskolleger og forstå, at det ikke handler om konflikter, men at der er forskellige poler, og man må finde en mellemvej og en fælles forståelse.

– Der er mange, der ikke ved, at det er vigtigt. Mange tænker måske, at hvis du mener noget andet end mig, så kan vi ikke tale om det.

Skal vi være mindre bange for konflikter?

– Jeg tror, at det handler om at være nysgerrige på hinanden. At få unge til at forstå, at vi skal være nysgerrige på hinandens standpunkter, og have en forståelse for, at der er forskellige verdensforståelser, og det afhænger også af dit bagland. Det er også derfor, der er forskellige partier, som udspringer af, at vi ser verden på forskellige måder.

– Men verdensmålene kan vi være være fælles om. Vi er nødt til at gøre noget for at verden får det bedre, for kloden er presset, og uanset politisk overbevisning, så er vi enige om, at der skal gøres noget.

Hvad tror du, er nøglen til en bedre fremtid for kloden?

– Helt sikkert politisk handling. Det er vigtigt. Og så skal de unge begynde at være meget mere aktive. Der er noget regulering på højeste niveau, men man kan også på Bornhom kan tage fat i sine lokale politikere og kommunen, for vi kan også lokalt skabe en forandring: Hvad for nogle tiltag har vi her i kommunen, som er i overensstemmelse med det verdensmålene tilskriver, at vi skal have gjort inden 2030 - det er helt basic.

– Man kan sætte spørgsmålstegn ved, at Bornholm i flere år har udskudt omlægning af vores affaldssystem, at vi har mulighed for at få en vindmøllepark som kan gøre os selvforsynende, men nu er det blevet dyrere, og der mener jeg, at vi skal holde politikerne op på det, de har sagt, og hvorfor det er så vigtigt.

Hvorfor er det så så vigtigt?

– Det er vigtigt på grund af klimaet, og fordi vi bliver nødt til at finde nye måder at gøre det på. Vi brander os selv på at være en grøn ø, men det kan man ikke brande sig på, hvis man ikke er det.

– Det er ok med gode ambitioner, og det er også ok ikke altid at nå ambitionerne, men man skal turde vise, at det er den vej, man vil gå. Man skal ikke være bange for at være ambitiøs, af frygt for at man ikke når det, så vi skal turde være ambitiøse og så kæmpe for at opnå det. Og så skal vi hylde de ambitiøse kommuner og virksomheder for deres ambitioner.

Lærke Poulsen

26 år, bor med sin kæreste og sin hund i København

Opvokset i Lobbæk, har læst en kandidat i virksomhedskommunikation på CBS og er nu jobsøgende.

Deltog på årets verdensmålsakademi, som er en del af Verdens Bedste Nyheder.