Det bliver spændende, når noget er næsten uopnåeligt

Holger Larsen

Journalist

Erhvervslivet er et overstået kapitel for Michael Almeborg, der fylder 60 år og fokuserer på familie, Sejersgård, cykling og padel.

Det er en Michael Almeborg i god form, der lørdag den 25. oktober fylder 60 år.

Som han sidder der, glad og afslappet efter en god omgang træning i sin padelhal på Vibegårdsvej i Rønne, ligner han en mand, der er flittig til at træne med vægte. Men det er han ikke, siger han og giver en anden forklaring:

– Jeg har hjulpet håndværkerne med at renovere Sejersgård, og jeg er ikke bange for at tage fat. Da jeg havde fabrikken i Hasle, var det ofte, at jeg ikke gik mere end 2.000 skridt om dagen. I dag runder jeg snildt 12.000, siger Michael Almeborg.

Til jul flytter han og kæresten Lise ind på den gamle gård på Haslevej i Rønne.

Det er nu to år siden, at Michael Almeborg solgte familievirksomheden, maskinfabrikken Ole Almeborg A/S i Hasle til Jensen Group.

Virksomheden blev stiftet af hans far, Ole Almeborg, i 1979. I 1997 begyndte far og søn på et generationsskifte, i 2002 blev Michael Almeborg direktør og fra 2007 eneejer af virksomheden.

Siden salget er Michael Almeborgs hverdag blevet markant anderledes. Han har frasagt sig de forskellige tillidsposter. Det er et år siden, at han stoppede som formand for Dansk Industri Bornholm, og tilbage er kun én post:

– Jeg er med i bestyrelsen for Bornholms Middelaldercenter. Jeg har ingen forstand på aktiviteterne, men jeg kan bidrage med viden om drift og økonomi. Det er hyggeligt, siger han.

Står tidligt op

– Lise arbejder stadigvæk, hun er på Bornholms Hospital. Så jeg står op samtidig med hende ved 5.30-6-tiden. Så starter dagen. Det ligger så dybt i mig at skulle tidligt op, og jeg kan sagtens få dagen til at gå, siger Michael Almeborg.

– Siden min far gik bort i februar, har jeg brugt tiden på at sætte gården i stand. Der går det meste af tiden, og så har jeg børn og børnebørn, hus og have, og en mor, der også skal passes. Man ved jo også, at når nogen har lidt ekstra tid, så bliver der kaldt på en, og jeg hjælper gerne børn og børnebørn, det er fantastisk.

– Vi har sammenbragte børn. To hver. De er alle flyttet hjemmefra.

Hvorfor har I valgt at flytte ind på Sejersgård?

– Vi havde aftalt med far, at vi skulle overtage gården på et tidspunkt og flytte ind. Det er et fantastisk sted. I dag bor vi nede ved vandet, og det er også fint. Men Sejersgård er helt unik. Far har renoveret på bygningerne i mange år. Nu tager vi over og sætter vores eget præg på det. Det bliver dejligt.

– Mange bornholmere har haft en tilknytning til gården, og der dukker mange sjove historier op. Vi har ingen planer om, at den skal bruges til andet end beboelse, og det er fuldtidsarbejde at passe og vedligeholde gården. Der er fem en halv hektar. Der er skov og græs. Det passer mig fint, og der skal også være tid til at cykle og spille padel.

En rigtig god løsning

Da du som 58-årig solgte virksomheden, var det så en plan, du havde, eller en mulighed, som pludselig opstod?

– Jeg havde arbejdet på et salg i tre år. Ikke lige med Jensen, men jeg havde haft to andre inde i billedet, hvor vi var nået temmelig langt, men hvor det af forskellige årsager ikke lykkedes, fortæller Michael Almeborg.

Tidende har tidligere fortalt historien om, hvordan forhandlingerne med Jensen Denmark blev indledt på den ugentlige cykeltur med Jensen-direktør Morten Rask.

– Det var en god løsning med Jensen Denmark, og vi var begge glade, da aftalen var underskrevet. Selvfølgelig kørte jeg hjem og skulle sunde mig et par dage, for det gik rimelig hurtigt. Men ingen stod i kø for at ville overtage. Der var ingen af mine børn, der ville overtage. Min datter er børnehaveleder i Rønne, og min søn er revisor i København. Hvor mange chancer ville jeg få? Det var med at gribe den her, og det har jeg ikke fortrudt et sekund.

– Det har været dejligt at kunne aflevere stafetten på den måde, og det glæder mig, at fabrikken stadig er der til gavn og glæde for Bornholm. Det er sågar blevet en større arbejdsplads, end det var tidligere.

Slut med erhverv

Michael Almeborg understreger, at hans rolle i det bornholmske erhvervsliv er slut:

– Jeg har vist, at det kan godt lade sig gøre at drive forretning på Bornholm, men har gjort op med mig selv, at det skal jeg ikke mere.

Hvorfor?

– Fordi det skal jeg ikke. Det har jeg ikke lyst til. Jeg kan rådgive og vejlede. Jeg har drevet virksomhed i 25-30 år. Nu er det tid til at nyde tilværelsen sammen med mine kære.

Hvad er det, der har gjort, at du har taget den stilling i relativt ung alder?

– Jeg solgte, da jeg var 58. Jeg havde sat en gul post-it seddel op ude på badeværelset, hvor der stod "Nej tak, Michael". Det betød, at hvis der var nogen, der ringede til mig og spurgte om min hjælp, skulle jeg huske at sige pænt nej tak, fordi nu var det tid til at passe på mig selv.

Er det fordi, du tidligere har været dårlig til at sige nej tak?

– Hvis jeg er blevet spurgt, og jeg har kunnet se, at jeg kunne hjælpe og gøre en forskel i et projekt, har jeg ikke tænkt mig om i 10 sekunder, før jeg har været engageret: "Så kan vi gøre det og det". Det har været skide sjovt, og det er det stadigvæk. Jeg skal bare huske på, at der er så mange andre ting, jeg også skal prøve. Det med at drifte og drive virksomhed, det kan jeg godt. Det har jeg ikke behov for mere.

– Kaster man sig ud i projekter med virksomheder, gør man det fuldt ud og ikke halvt. Sådan er jeg indrettet. Sådan har jeg selv drevet virksomhed. Det var syv dage om ugen, hele døgnet, også når vi var på ferie.

Ikke fars fodspor

Du har ikke lyst til ligesom din far at være med til at hjælpe nye virksomheder og projekter i gang?

– Det var min far jo supergod til. Han havde øje for de unge iværksættere, der ikke havde bankernes opbakning. Han kunne se, når der var krummer i dem, og han havde noget risikovillig kapital til det. Men det skal jeg ikke, fastslår Michael Almeborg.

Men du har vel også noget kapital?

– Det er penge, jeg selv har tjent, og hvorfor skal jeg aflevere dem til projekter, hvor det kan gå godt eller det kan gå skidt. Jeg ved mig selv, at jeg ville engagere mig alt for meget og ligge søvnløs om natten. Det skal jeg ikke.

Medejer af cykelhold

Michael Almeborgs helt store interesse er cykling, og han er medejer af det bornholmske cykelhold, BHS-PL Beton Bornholm. Her er han med til ugentlige møder om blandt andet ryttere, økonomi, sponsorer og events.

– Vi har været i gang i 11-12 år, og 2025 er det bedste år, vi har haft. Vi er et hold, der spotter de unge og forsøger at løfte dem et niveau op, hvilket vores direktør og sportschef, Christian og Jesper Andreasen, har et godt blik for.

Interessen kombineret med et stort netværk gjorde, at han også fik en stor rolle i, at cykelløbet Post Nord Danmark Rundt i august for første gang kom til Bornholm – efter at der i flere år var blevet snakket om det.

– I Danmarks Cykle Union mente man, at det skulle være nu, hvis det skulle være. Kommunen havde ikke pengene til det, men kunne hjælpe med skiltning, vejafmærkning med videre. Det var fair nok. Vi havde møde med Post Nord-arrangørerne, og jeg sagde til borgmesteren, at hvis kommunen klarer papirarbejdet, tilladelser med videre, ville jeg få stablet økonomien på plads. Det var sådan, det tog fart. Jeg sendte ansøgninger til bornholmske fonde og tog fat i de mennesker i mit netværk, som jeg vidste ville synes, at det var spændende. På den måde fik vi skaffet lidt over en million kroner, siger Michael Almeborg.

– Vi brugte vores hoteller til tre-fire overnatninger, mad og forplejning, alt blev handlet på Bornholm, og vi havde en god sponsor i Bornholmslinjen, der til en fordelagtig pris fragtede 400 mennesker og mange-mange biler herover.

– Jeg kan godt lide, når noget er næsten uopnåeligt, og så sige: "Det skal vi prøve". Det lykkedes, og bornholmerne tog fantastisk godt imod cykelløbet. Havde det ikke været for den opbakning, var det jo ikke blevet til den fest.

Det kunne være sjovt

Hvad bliver det næste, du skal rode dig ud i på den front?

– Vi har et evalueringsmøde til gode med Post Nord-arrangørerne… Men det kunne jo være sjovt at lokke dem til at være herovre i to dage. En tur rundt og en enkeltstart. Det bliver ikke indenfor de næste to-tre år. Nu skal vi lige have en ny borgmester, og vi skal mærke efter, hvordan interessen er.

– Jeg er bornholmer, brænder for Bornholm og branding af øen, så kommer der nogle lidt skæve tiltag eller andet på banen, er det ikke utænkeligt, at jeg vil være med, siger Michael Almeborg.

Også indenfor andet en cykling?

– Naahr, det jeg kender til er jo cykelløb og padel, og så kender jeg til at drive maskinfabrik, men det skal jeg ikke rode med mere…

Hvad er det, der fascinerer dig ved cykelsporten?

– Det er friheden, frisk luft. Det er at sætte sig op på cyklen og komme ud, uanset hvordan vejret er. Da jeg gik på arbejde, var det en slags terapi for mig. Folk, der dyrker sport, ved hvordan det er, hvis man skal springe en træningsdag over. Man bliver helt rastløs. Sådan har jeg det også med cykling.

Padelhallen

Du har investeret i en ridehal og bygget den om til padel – hvorfor det?

– En af mine gode venner, Mads Larsen, og jeg mødes en gang imellem og snakker lidt om, hvad der skal ske. "Det der padel er på vej frem". "Skal vi så ikke lave det". Så tager det ene ord det andet. Jeg købte hallen, og Mads sørgede for setuppet med Match Padel. Vi har en fantastisk hal i dag, hvor der kommer mange og spiller, både unge og ældre.

– Jeg er selv blevet lidt bidt af det og mødes en gang om ugen med tre gutter. Vi spiller i par timer, får svedt lidt og grinet lidt og fortalt nogle løgnehistorier. Padel er kommet for at blive. Det er godt for hjernen, fordi er et strategisk spil, og man får rørt sig lidt.

Privilegeret

Hvor ser du dig selv om fem år?

– At jeg går ude på Sejersgård og hygger mig.

– Jeg har ikke noget, hvor jeg siger, at det skal jeg nå at prøve. Jeg har været så privilegeret, mens jeg arbejdede, at jeg har prøvet meget. Som for eksempel at cykle til Paris, hvilket var fantastisk.

– Man må også erkende, at man er ikke 25 længere. Tag det nu roligt og nyd tilværelsen i stedet for at have så mange store planer om alt muligt.

Du har ikke en liste over ting, du gerne vil?

– Nej. Jeg har nogle destinationer rundt om i Europa, jeg gerne vil rejse til. Men det er ikke noget særligt, siger Michael Almeborg,

– Jeg føler, at jeg er landet et godt sted med kærlighed, familie, et godt helbred og det hele. Hvad mere kan man ønske sig?