Pernille Bülow vil bytte glas ud med natur

Glaspuster Pernille Bülow har en særlig interesse for naturen, både som medicin og spisekammer. Og når tiden er moden til at skilles fra virksomheden, så kan glaskunstneren findes i skoven.

I skoven ved Boderne dirigerer Pernille Bülow vej gennem de smalle, snoede stier hen mod en bænk, hvor hende og familien ofte sidder med en picnickurv og nyder skovens stilhed.

Tiden i skoven forsøger hun at få så meget af som muligt i en travl hverdag som glaspuster og forretningsdrivende. Og det er nok det, som de fleste forbinder Pernille Bülow med. Men i sin fritid er det en helt anden interesse, der fylder.

Kunstneren har nemlig i de seneste år fået øjnene op for naturmedicin, hvor man bruger blade, urter eller lignende til behandling eller forebyggelse.

– Det er fantastisk, hvad man kan bruge det til, fortæller hun med lys i øjnene.

– Jeg er blevet voldsomt interesseret i det, naturen kan give os i forhold til dels mad, men også medicin.

Pernille Bülow nyder at bruge sin fritid i naturen - særligt i skoven ved Boderne, som hun bor tæt på sammen med sin mand. Det er også her, Tidende møder hende til en gåtur og en snak om hendes forhold til naturen.

'Det bliver mere kun mig'

Pernille Bülow flyttede til Bornholm i 1982 som 20-årig for at jagte drømmen som glaspuster, og siden da har hun sørget for, at hendes navn hænger uløseligt sammen med glaskunsten. Men drømmene stopper ikke der.

– Jeg har pustet glas i over 40 år. Jeg elsker at puste glas, men jeg har også gjort det rigtig meget. Så nu kan jeg godt se nogle fordele i at blive mere i et med naturen og finde ud af alt det, som naturen gav os før i tiden, som vi bare har glemt.

Hvilken rolle kommer naturen til at spille, når du på et tidspundt begynder at trække dig lidt tilbage fra din forretning?

– Den kommer til at fylde meget mere. Det er det, som jeg vil bruge min tid på. Det kan godt være, at jeg vil lave nogle unika ting inden for mit fag, men min hverdag bliver helt klart noget med natur, naturmedicin og bruge naturen som spisekammer.

– Jeg brænder enormt meget for det. Og det kommer jeg til at fylde mit liv med udover at være mormor og farmor. Det er jeg slet ikke i tvivl om. Jo mere jeg opdager i den retning, jo mere spændende synes jeg, det er.

Og den tid nærmer sig med hastige skridt. Pernille Bülows to yngste sønner er nemlig trådt ind i virksomheden og med det, åbner sig en mulighed.

– Det gør, at jeg kan se, at jeg i hvert fald får noget ekstra tid på et tidspunkt, fordi de kan begynde at tage over på nogle ting.

Hun forventer, at hun inden for de næste par år vil begynde at skrue ned for arbejdsmængden. Men det er en helt anden hverdag, hun kommer til at gå i møde.

– Det bliver meget mere kun mig. Når jeg går ture, finder mine planter og tørrer dem. I dag er jeg jo chef for en masse mennesker.

Man skal dog ikke forvente, at der dukker en ny forretning op med naturmedicin i Pernille Bülows navn.

– Det vil ødelægge lidt af glæden. Jeg er professionel nok i min hverdag. Specielt i den her sammenhæng, for det her er noget, der giver mig rigtig meget ro, siger hun.

Plukkede blomster til sin mor

Entusiasmen for naturen har været en del af Pernille Bülows liv, siden hun var barn. Som barn var hendes store interesse nemlig at blukke blomster og binde buketter til sin mor.

– Lige så snart jeg havde tid, eller hvis jeg var ked af det, så gik jeg ned i engene om foråret og lavede de her ret kreative buketter, hvis jeg selv skal sige det.

Hun husker stadig, hvordan hendes mor elskede, når hun kom hjem med årets første anemoner, så var foråret nemlig kommet. Og det fulgte med lige indtil det sidste.

– Min mor døde for et års tid siden, og året før snakkede vi stadig om de første anemoner i foråret, fortæller Pernille Bülow.

Startede på Instagram

Interessen for naturen har fulgt hende ind i voksenlivet og viser sig i dag med familiens årlige påskejagt i skoven ved Boderne, gåturen i naturen med parrets hund, eller når hun får børnebørnene på besøg, og de bruger en hel dag på at bygge huler mellem træerne.

Derfor var det heller ikke unaturligt, da interessen udviklede sig til at bruge naturen i både madretter og som medicin.

– Jeg begyndte at følge nogle svenske damer, der vidste en masse om det, og så følger man nogle flere og flere og begynder at eksperimenterer lidt selv.

Siden da har det taget fart.

Det var også blandt en af de svenske naturmedicin-entusiaster, at hun hørte noget, der satte sig fast.

– Alternativ medicin, jamen, det er jo alt det kemiske. Det oprindelige er alt det, som naturen har givet os.

Interessen stopper dog ikke ved de sociale medier. Pernille Bülow læser også en helt masse om urterne i sin fritid. Som en del af sin hobby vælger hun hvert år en eller to urter, som hun nærstuderer mere end de andre.

– Så lærer jeg den at kende og finder ud af, hvad den kan, og hvordan man skal bruge den.

I år har hun kastet sig over planten vejbred, der er kendt for sine helende virkning.

– Hvis du har et barn, der har fået et hvipsestik, og du tager bladene af en vejbred, knuser dem og lægger på, så fjerner den smerten nærmest lige med det samme.

– Min mand havde lavet et eller andet vanvittigt med sin fod forleden dag, så han ikke kunne gå på den. Så gik jeg ud, plukkede en stak af det, knuste det og lagde det på. Så kiggede han på mig og spurgte: Er du heks?, fortæller hun med et grin.

Drømmer om drivhus og urtehave

Det er ikke første gang, at naturen har bevæget sig inden for husets fire vægge hos familien Bülow.

Hun husker også en anden gang, hvor familien skulle have laks med en spinatsalat ved siden af, men der var intet spinat i køleskabet. I stedet gik hun ud og plukkede brændenælder og tilføjede lidt hvidløg og løg.

– Det blev spist rub og stub.

Selvom Pernille Bülow bruger så meget tid som muligt i naturen, drømmer hun om endnu mere. Hun drømmer om et drivhus, en urtehave og at gå på svampejagt. Men alt det må vente lidt endnu, indtil hun kan skrue mere ned for arbejdet som glaspuster og forretningskvinde.

Når man selv har brugt tiden og energien på at plukke og samle, så bliver det hele mere bæredygtigt, fortæller Pernille Bülow.

– Jeg synes, at det er givende. Hvis du selv har været ud at plukke brændenælder, tørret dem, knust dem og puttet dem i et glas, så smider du ikke bare brændenældeteen væk efterfølgende. Der ligger en masse arbejde bag det. Det giver et helt andet forhold til mad.

Hun håber, at det er en interesse, der vokser hos endnu flere - unge som voksne.