Lærke droppede ud af gymnasiet: Nu er hun en af landets mest talentfulde malere

18-årige Lærke Rasmussen deltager i denne uge i DM i Skills, der er det årlige danmarksmesterskab for unge fra erhvervsuddannelserne. Oplevelsen og succesen ved at kvalificere sig har udviklet hende enormt.

Hvordan er det at skulle til DM i Skills?

– Det er megafedt og spændende. Det er en stor ting at være nået så langt, synes jeg.

Hvordan kvalificerede du dig?

– Det startede helt tilbage, da jeg begyndte på skolen for to år siden, hvor ens lærer ser på det, man har lavet og vurderer, om det kunne være en mulighed. Jeg blev så spurgt, om jeg havde lyst til at stille op, hvor jeg sagde nej til at starte med, fordi jeg var faktisk vildt bange for det. Jeg ombestemte mig så, fordi jeg tænkte, at det var ”once in a lifetime”-chance, så nu ville jeg bare gøre det.

– Man skal først til regionmesterskaberne, hvor man skal blive blandt de to bedste for at komme videre til DM. Der blev jeg så nummer to og gik videre sammen med en anden pige. Det har jeg trænet til i et par måneder nu.

Du siger, du var bange til at begynde med. Hvordan kan det være?

– Lige siden jeg startede i lære, har jeg ikke brudt mig om, når folk kigger mig over skulderen, fordi tænk nu hvis jeg gør noget forkert. Jeg var heller ikke så gammel dengang og var måske lidt menneskesky og genert. Men jeg havde en masse snakke med folk omkring mig, og jeg kom frem til, at det var det, jeg skulle.

Kom det bag på dig, at du blev nummer to til regionsmesterskaberne?

– Ja, det gjorde det. Jeg var kun to point fra at blive nummer et, og det kom rigtig meget bag på mig. Jeg tror heller ikke, at jeg helt selv vidste, at jeg faktisk er ret god til det her, men det fik lidt op for mig.

Er sådan en oplevelse, hvor du bliver bekræftet i, at du er dygtig til dit fag, også med til at fjerne noget af den generthed, du taler om?

– 100 procent. Hele det her forløb har virkelig udviklet mig og skubbet mig i en bedre retning. Jeg ser igennem fingre med, at der står 20 og kigger, mens jeg træner, og vi er også blevet interviewet ude på skolen, mens vi har arbejdet. Det hele har hjulpet på det.

Hvordan kan det være, at du gerne vil være maler?

– Uha, der starter vi helt tilbage fra børnehaven. Jeg har altid interessant mig for at male, og jeg tror, hvis du spørger enhver, der kender mig, så kan de bekræfte det. Jeg var i folkeskolen en del af et kunsthold, hvor vi blandt andet udsmykkede Aakirkebys skolebibliotek. Da jeg så skulle i skolepraktik i 7. klasse, tænkte jeg, at nu skulle jeg bare prøve det og se, hvad det egentlig indebærer. Jeg tror, mange tænker, at malere ”bare” maler, men vi laver jo en million andre ting, og det kom virkelig bag på mig, da jeg var i praktik. Jeg synes, det var ret fedt, men det blev egentlig ved det til at starte med. Jeg havde en dansklærer, der skubbede mig en del i retning af gymnasiet, og jeg fulgte også lidt mine venner, så jeg startede faktisk på gymnasiet, hvor jeg var i en måned, før jeg tænkte: ”det er ikke noget for mig det her”. Heldigvis var det sådan, at der hvor jeg havde været i praktik, der sagde de, at hvis jeg havde tid og lyst, så var jeg meget velkommen. Den tanke lå i baghovedet, hver dag jeg tog i skole, og til sidst blev det for meget, og så droppede jeg ud. Jeg kunne mærke, at gymnasiet ikke var det rigtige, og så har jeg elsket at være maler lige siden.

Mange kan nok nikke genkendende til det her med, at man følger sine venner på gymnasiet, også selvom det måske ikke er det helt rigtige. Var det en svær beslutning at droppe ud?

– Ja, det var faktisk en af de hårdeste beslutninger, jeg nogensinde har taget. Det var virkelig svært for mig. Det kan godt være, at man siger ja til en rigtig fed uddannelse, som man godt kan lide, men man siger også nej til så meget andet. Jeg prøver lidt at se bort fra det, men jeg har jo mistet rigtig meget på det. Det er ret hårdt at være ung på Bornholm og ikke være en del af Campus, fordi der er faktisk en del ting, du bliver lukket ude af. Du kan for eksempel ikke komme ind på Musikhuzet, hvis ikke du har et studiekort, og du bliver måske ikke inviteret med til alle festerne og så videre. Det var virkelig hårdt, og jeg har kunnet mærke, at jeg har skullet arbejde ekstra meget for at bevare mit sociale liv. Også fordi jeg går i skole i Næstved på Sjælland og pendler frem og tilbage, og jeg ser ikke mine venner og familie så ofte. Så det har været ekstremt hårdt, men jeg fortryder det ikke.

Hvordan er det at pendle frem og tilbage?

– Jeg har efterhånden vænnet mig til det. Det var ret svært i starten, hvor jeg ikke kendte nogen, og jeg var kun 16 år. Jeg skulle vænne mig til at gå en hel uge ad gangen uden at kunne komme hjem til min mor og spise aftensmad og sådan noget. Det var helt klart en omvæltning, men nu er jeg vant til det og har også fået min bil, så jeg kører bare derover. Og så har jeg jo fået nogle gode venner på skolen, hvilket helt klart også har hjulpet på det.

Hvad tænker du om, at sådan noget som DM i Skills bliver afholdt, hvor man kan vise frem, hvad håndværkerfagene kan og vise noget stolthed ved sit fag?

– Jamen, det var faktisk en af hovedårsagerne til, at jeg meldte mig til. Jeg har så mange gange været ude for, at andre siger, at det jo ”bare er at male”, og at alle kan blive det. Så jeg synes, det er fedt, at jeg kan få lov til at vise, at man ikke bare lige bliver maler, og at det kræver øvelse og træning. Men DM i Skills er jo bare en uge, og så er det det. Jeg synes i det hele taget, at der skal være meget mere fokus på erhvervsuddannelserne.

Lærke Rasmussen

18 år

Bor i Nexø

I lære som bygningsmaler på EUC Sjælland i Næstved

Deltager i DM i Skills fra torsdag til søndag