– Ja, det gjorde det. Jeg var kun to point fra at blive nummer et, og det kom rigtig meget bag på mig. Jeg tror heller ikke, at jeg helt selv vidste, at jeg faktisk er ret god til det her, men det fik lidt op for mig.
Er sådan en oplevelse, hvor du bliver bekræftet i, at du er dygtig til dit fag, også med til at fjerne noget af den generthed, du taler om?
– 100 procent. Hele det her forløb har virkelig udviklet mig og skubbet mig i en bedre retning. Jeg ser igennem fingre med, at der står 20 og kigger, mens jeg træner, og vi er også blevet interviewet ude på skolen, mens vi har arbejdet. Det hele har hjulpet på det.
Hvordan kan det være, at du gerne vil være maler?
– Uha, der starter vi helt tilbage fra børnehaven. Jeg har altid interessant mig for at male, og jeg tror, hvis du spørger enhver, der kender mig, så kan de bekræfte det. Jeg var i folkeskolen en del af et kunsthold, hvor vi blandt andet udsmykkede Aakirkebys skolebibliotek. Da jeg så skulle i skolepraktik i 7. klasse, tænkte jeg, at nu skulle jeg bare prøve det og se, hvad det egentlig indebærer. Jeg tror, mange tænker, at malere ”bare” maler, men vi laver jo en million andre ting, og det kom virkelig bag på mig, da jeg var i praktik. Jeg synes, det var ret fedt, men det blev egentlig ved det til at starte med. Jeg havde en dansklærer, der skubbede mig en del i retning af gymnasiet, og jeg fulgte også lidt mine venner, så jeg startede faktisk på gymnasiet, hvor jeg var i en måned, før jeg tænkte: ”det er ikke noget for mig det her”. Heldigvis var det sådan, at der hvor jeg havde været i praktik, der sagde de, at hvis jeg havde tid og lyst, så var jeg meget velkommen. Den tanke lå i baghovedet, hver dag jeg tog i skole, og til sidst blev det for meget, og så droppede jeg ud. Jeg kunne mærke, at gymnasiet ikke var det rigtige, og så har jeg elsket at være maler lige siden.