KD blev bornholmer lidt mod sin vilje

Forhenværende seniorsergent og topidrætsmand Kai Dahl Andersen fylder 80 år den 10. maj.

Der kan næppe herske tvivl om, at det var en gave til øen, da Kai Dahl Andersen flyttede til Bornholm som 15-årig. På tirsdag fylder rønneboen, der i dag kun adlyder kaldenavnet KD, 80, og de mellemliggende år har den nu pensionerede seniorsergent herset rundt med så mange mennesker, at det må have hævet den samlede formkurve for den bornholmske befolkning betragteligt.

Der er stort set ikke den sportsgren KD Andersen ikke har været involveret i, enten som udøvende eller træner, og tre udstationeringer med hæren forhindrede ham ikke i at afvikle en stor bornholmsk håndboldturnering i 32 år.

KD Andersen har de seneste år skruet lidt ned for idrætsaktiviteterne, også organisatorisk, og har i stedet kastet sig over cykling. Tre dage om ugen cykler han 70-80 kilometer med Asa-klubben – hvis der køres mountainbike, er turen halvt så lang – og den tidligere femkæmper mærker ikke meget til skavanker.

Vi flytter til Bornholm – i morgen

Det var imidlertid ikke frivilligt, at KD Andersen blev bornholmer. Han er født ind i en fiskerfamilie i Hundested med tre brødre og tre yngre søstre og begyndte tidligt at interessere sig for sport.

– Jeg meldte mig ind i en græsk-romersk brydeklub som otteårig, og kom på juniorlandsholdet. Brydning lå lidt til familien, for min midterste bror kom også på landsholdet, siger KD Andersen.

Som ung knægt spillede han fodbold og arbejdede for sin far, som havde røgeriet i Hundested, indtil faren pludselig tog en drastisk beslutning, som fik stor betydning for familien.

– Efter nogle år blev han laksefisker og pludselig en dag i 1957 stod han i døren og sagde: Der kommer en coaster i morgen og henter alle vores møbler, og så flytter vi til Bornholm, jeg har købt et hus på Kapelvej i Rønne.

– Drengene tog med coasteren med alle vores møbler, og mor og pigerne tog med færgen.

På det tidspunkt var KD Andersen i lære hos en glarmester, og hans far sagde, at han havde lavet en aftale om at han kunne fortsætte sin læretid hos en glarmester på Bornholm.

Men det viste sig at være en sandhed med modifikationer, for da familien nåede frem til Bornholm, var der ikke nogen aftale med en glarmester. I stedet blev Kai kok på sin fars laksekutter og sejlede i tre år. Undervejs led tilliden til familien et knæk, fortæller han. KD havde mange drømme, men at blive laksefisker var ikke én af dem.

– Jeg har ikke haft ret meget med min familie at gøre siden jeg blev indkaldt til at aftjene min værnepligt på Almegårds Kaserne, indrømmer KD Andersen, der bor i Rønne sammen med hustruen Lone, som han har været gift med i 56 år.

Sammen har de sønnen Klaus, født i 1965, og datteren Kimie, født i 1971, samt to børnebørn og et oldebarn.

Femkæmper ved et tilfælde

KD Andersen gjorde tjeneste i hæren fra 1960 til 2002, blandt andet som kampvognsfører og leder af Forsvarets gymnastikskole i København.

– Kasernen blev et fristed, hvor jeg kunne være mig selv, fortæller KD Andersen, der slog sig ned med familien i Aakirkeby.

I fritiden dyrkede han sport. Når han skulle til træning eller stævne i Klemensker eller Allinge løb han hele vejen frem og hele vejen tilbage.

Efter aftjent værnepligt fortsatte KD i Bornholms Værn sammen med fire andre gruppeførere. En dag i 1961 sagde en af dem: Vil du med på FN-udstationering til Gaza?

– Så var jeg i Sinai i et halvt år, og blev samtidig udnævnt til konstabel. Hver dag lavede jeg mad til 142 mand, husker KD Andersen.

Der var spændinger i området, men ingen deciderede krigshandlinger.

– Israel kørte op hver lørdag med alt hvad de havde at vise frem. Og var der nogen, der passerede grænsen, så skød man. Sådan var det.

Rygtet spredte sig helt til Bornholm, da KD Andersen vandt et 37 kilometer langt ørkenløb i Sinai. Da han var tilbage på Almegård Kaserne igen, blev han inviteret med til DM i femkamp – noget han aldrig havde prøvet før.

– Det var en lille mand, der blev kaldt Mini-Olsen, der havde holdet. Der var to uger til, og jeg var sådan hallo, femkamp, hvad er det? Det viser jeg dig, sagde han, vi skal svømme lidt og skyde lidt og kaste lidt håndgranater og løbe otte kilometer og hoppe over nogle forhindringer.

– Fint nok, tænkte jeg, det kan jeg nok godt finde ud af. Jeg var jo i træning og var rimelig god på skydebanen. Og så var jeg så heldig, at jeg blev nummer to i DM.

Herefter blev den 21-årige femkæmper udtaget til landsholdet, hvor han forblev indtil 1976.

– Jeg kom verden rundt og lavede nogle rimelig gode resultateter. Blev Nato-mester i 1967 og europamester og nummer fire ved VM i Brasilien i 1968 og nummer to og tre til de nordiske mesterskaber i de følgende år.

– Da jeg var færdig med femkamp i 1976 søgte jeg ind på et kompagnilærerkursus og tog samtidig gymnastiklæreruddannelsen.

Foto: Berit Hvassum

Østersø Cuppen betalte for udvidelser

Heller ikke dette tiltag gik upåagtet hen i Bornholms Værn, og nogen fortalte åbenbart om den tidligere femkæmper til nogen højere oppe i systemet. Og så, lige så pludseligt som han i sin tid var kommet til Bornholm, rykkede KD Andersen nu den anden vej.

– Jeg blev tilbudt stillingen som leder af Forsvarets gymnastikskole på Svanemøllen Kaserne, og det var et tilbud man ikke kunne sige nej til, fortæller KD Andersen, der rykkede til København med kone og to halvstore børn i skolealderen.

Her blev han forfremmet til seniorsergent og kommandobefalingsmand med ansvar for administrationen. Når han ikke sad på kontoret underviste han i femkamp, håndbold og boksning.

På det tidspunkt var KD Andersen allerede en særdeles aktiv figur i AaIF og havde blandt andet lagt mange kræfter i at starte en international håndboldturnering op. Østersø Cuppen blev skudt i gang i 1979, samtidig med at KD Andersen blev kommanderet til København. På det tidspunkt styrede KD Andersen i forvejen det meste af idrætten på Bornholm, blandt andet via sine aktiviteter i AaIF, hvor han sad som formand i 21 år, og senere som formand for Bornholms Idrætsråd og Team Bornholm. KD Andersen sad også som formand for bestyrelsen i Aakirkeby Hallerne i en årrække og har fortsat sæde i hallens repræsentantskab.

De seks første år blev turneringen dirigeret fra gymnastikskolen i København. Østersø Cuppen havde i de bedste år op til 2.000 deltagere fra over 20 lande, og overskuddet blev hvert år givet videre til idrætsforeningen, som blandt andet fik mulighed for at udvide hallerne tre gange.

Sølvbryllup på Cypern

I 1985 spurgte chefen, om KD var interesseret i at tage seks år mere som leder af Forsvarets gymnastikskole i København. Det var han ikke, og denne gang fik KD Andersen sin vilje. Familien flyttede tilbage til Aakirkeby, hvor de boede indtil for fire år siden.

Men overraskelsernes tid var ikke forbi. I 1990 kom der en ny skrivelse fra forsvarskommandoen. Her blev KD Andersen orienteret om, at han skulle udstationeres som idrætsofficer på Cypern i et halvt år.

– Så sagde jeg, at det ville jeg ikke. For det første havde jeg Østersø Cuppen, og for det andet så havde vi sølvbryllup.

Denne gang fik KD Andersen ikke sin vilje. Løsningen blev derfor at fejre sølvbrylluppet på basen i Cypern med deltagelse af 26 gæster fra Danmark og de øvrige udsendte på basen. Kommunikationen med ledelsen af Østersø Cuppen foregik via forsvarskommandoen i Vedbæk.

Bygget togvogne til Rudolfklubben

KD Andersen nåede dårligt nok at komme tilbage fra Cypern, før han blev sendt et halvt år til Jugoslavien.

– Det gjorde jeg kun på betingelse af, at jeg ikke længere skulle være administrationsbefalingsmand i kampvognseskadronen. Og så der blev der et job ledigt nede i uddannelsesmaterielkontoret, og der arbejdede jeg frem til 2002. Så jeg har fået dronningens fortjenstmedalje, siger KD Andersen.

Som pensionist gik KD Andersen ind og pustede luft i Smagen af Bornholm sammen med Ivar Bilenberg og Søren Wolff, der dengang var to af de bærende kræfter i det lokale forenings- og erhvervsliv.

– Idéen var, at vi ville samle alle de bornholmske fødevarer på Torvet i Aakirkeby en gang om året, så folk kunne komme og smage og købe. Vi havde en fest uden lige og Smagen af Bornholm findes stadig, siger KD Andersen.

KD Andersen var desuden i mange år med i Togklubben, som stadig er en aktiv del af Rudolfklubben.

– Jeg har været med til at bygge alle de togvogne, der kører rundt om juletræet deroppe, siger han.

I 2018 flyttede parret til Rønne, og det er også her, den runde fødselsdag skal fejres. Det kommer til at ske i selskab med den nærmeste familie, og på lørdag får KD og Lone en snes af de gamle venner fra Aakirkeby på besøg.