Karsten fik den gyldne hjelm

Karsten fik den gyldne hjelm
Karsten Rasmussen med sin nye hovedbeklædning. Privatfoto
NAVNENOTITS | 29. JAN 2023 • 18:56
Jesper Gynther
Journalist
NAVNENOTITS
29. JAN 2023 • 18:56

Ved Politihjemmeværnskompagni Bornholms velbesøgte nytårsparole lørdag formiddag modtog en noget overrasket Karsten Rasmussen ”Den Gyldne Hjelm”, der gives til et medlem, der i løbet af året har ydet en ekstra indsats.

Begrundelsen var blandt andet, at Karsten i sin funktion som it-specialist ved kompagniet yder en support og hjælp, når den enkelte støder mod muren på Hjemmeværnets lukkede sider.

Det fremgår af politihjemmeværnets facebookside.

Der blev ved samme lejlighed uddelt skydemærker, og borgmester Jacob Trøst tildelte medaljer for indsatsen under COVID-19.